Sonning-prisvinderen levede op til en million

Pierre-Laurent Aimard koncert foldede sig ud som en farverig vifte koloreret med spraglede fuglemotiver

Den franske pianist og prisvinder Pierre-Laurent Aimard i DR Koncerthuset.
Den franske pianist og prisvinder Pierre-Laurent Aimard i DR Koncerthuset. Foto: Nanna Navntoft/Politiken/Ritzau Scanpix.

Hvis man i dag skal give nogen en udsøgt kompliment, kan man sige at, hun (eller han) ligner en million. Det er en vending, der ligger godt i munden, og 1.000.000 er et dejligt rundt tal. Og er det kroner, det drejer sig om, er beløbet selv i disse inflationstider en anselig pose penge. Og netop denne sum er, hvad modtageren af den verdensberømte Sonnings Musikpris kan glæde sig over – ud over den betydelige prestige, begribeligvis. Prestigen har i høj grad en historisk dimension: Blandt tidligere modtagere kan nævnes koryfæer som Arthur Rubinstein, Leonard Bernstein, Pierre Boulez, Birgit Nilsson, Sir Georg Solti, Daniel Barenboim, Benjamin Britten og Dmitrij Sjostakovitj. 

Årets prismodtager er den franske pianist Pierre-Laurent Aimard, der har ry som en enestående musiker og nyder status som en nøglefigur i vor tids musik. Han er musikalsk visionær og har i en periode på omkring 40 år arbejdet tæt sammen med en række førende komponister som Ligeti, Stockhausen og Boulez.

Priskoncerten fandt sted i DR Koncerthuset forrest på Amager ved København, men det var ikke de sædvanlige musikere fra DR Symfoniorkestret, der havde indtaget scenen, men Det Kongelige Kapel, der skulle akkompagnere Aimard gennem aftenens fyldige program. Som en festlig opvarmning førte den franske dirigent Sylvain Cambreling orkestret gennem Hector Berlioz’ ouverture fra 1844, Romersk Karneval. Så blev det store koncertflygel rullet ind på scenen, for nu skulle prisvinderen spille den første af i alt tre klaverkoncerter.  

Aimard begyndte med en af wienerklassikkens væsentlige værker, Beethovens tredje klaverkoncert i c-mol fra 1803. Her er i bund og grund tale om et Sturm und Drang-værk, ikke mindst i førstesatsen, en heftig Allegro con brio, men som Aimard spillede den, ikke voldsomt fyrigt, var det en storm i den milde ende af skalaen: Helhedsindtrykket blev, at Beethovens eneste klaverkoncert i mol just ikke blev nogen følelsesmæssig rusketur for lytteren.

Men efter pausen kom der andre boller på suppen. Den tilsyneladende utrættelige Aimard fortsatte med to mere nutidige stykker. Først fik vi George Benjamins "Duet for klaver og orkester", komponeret i 2008, fulgt op af et særpræget stykke af Aimards landsmand, Olivier Messiaen: "Oiseaux Exotiques" for klaver, blæsere og slagtøj. Den fugleinteresserede franske komponist var gennem det meste af sin karriere besat af tanken om at inkorporere fuglelyde i sin musik, og det lykkedes måske allerbedst i dette værk fra 1956 om eksotiske fugle, som de sublime blæsere fra Det Kongelige Kapel spillede med både bravur og finesse.

Det blev en koncert, der foldede sig ud som en farverig vifte, koloreret med spraglede fuglemotiver.

Priskoncert med Det Kongelige Kapel, dirigent: Sylvain Cambreling, solist: Pierre-Laurent Aimard, koncertmester: Mikkel Futtrup. 7. oktober 2022 i DR Koncerthuset på Amager, København.