Sorg og signaler i det 20. århundrede

Tom McCarthys historiske videnskabsroman om kommunikation er blændende skrevet

Sorg og signaler i det 20. århundrede

For syv år siden udkom Tom McCarthys storroman ”C”, der blev nomineret til adskillige litterære priser og blandt andet af den britiske avis The Telegraph kaldt en af årets bedste bøger.

Nu er den danske oversættelse netop landet, og den britiske forfatters tredje roman (den første på dansk) er i den grad anbefalelsesværdig læsning for elskere af grandios og elegant romankunst.

Bag den kryptiske titel ”C” gemmer sig en række nedslagspunkter, der ligger som sorte perler på en silketråd.

Læseren træder – sammen med en Dr. Learmont – ind i fortællingen i 1898, da drengen Serge Carrefax fødes. Hans familie, der bor på det britiske landsted Versoie, er særpræget og fragmenteret. Den fabulerende og verdensfjerne genifader Simeon er både opfinder og leder af en døveskole, hvis elever dels lærer at tale på lettere mekanisk vis, dels hvert år underholder ved et dilettantisk sommerspil.

Den franske mor lever som sin mand i sin egen verden, blot er hendes vævet af lige dele tråde fra en ekstensiv silkeproduktion og af morfin, som med gavmild hånd doseres af den vansirede gartner Bodner.

Storesøster Sophie er kodeknækker og entusiastisk kemielev, og sammen med hende opnår Serge sin eneste egentlige forbindelse eller kontakt. Ikke bare gennem deres selvskabte kommunikationssystem bestående af to tomme dåser med en tråd imellem, men også rent menneskeligt. Børnene har stort set ingen kontakt med deres forældre, og selv da Serge som barn næsten drukner, er det tjenestepigen Maureen, der må stå for redningsaktionen.

”C” vrimler med interessante og dybe figurer, der på elegant vis udfoldes over ganske få sider. Den teknisk optagede alvidende fortæller guider sikkert læseren gennem de cirka 24 år, hvor Serge smidigt bevæger sig fra sted til sted – og tekniske betegnelser er der rigeligt af i ”C”.

Ud over en udpræget interesse for semantik og semiologi kommer Serge i forbindelse med videnskabsgrene som lingvistik, kemi, fysik, historie og arkæologi. Hver gang fortalt og beskrevet med en begrebsmæssig overlegenhed.

Læseren følger Serge på kurophold, da hans krop efter en voldsom oplevelse synes at gå i stå. Han lider af det, man i middelalderen kaldte sort galde, fortæller hokuspokusdoktoren Dr. Filip ham og ordinerer masser af svovlfyldt vand samt dybdegående mavemassage fra den pukkelryggede Tanja.

Serge er ved at forgifte sig selv indefra, og på trods af, at kurstedet er det længste væk fra videnskab, Serge kommer, så synes den velmenende Dr. Filip at have ret i, at Serges indre er forplumret.

Forløsningen af den sorte galde kommer imidlertid fra et sted mere sydligt end maveområdet, da massøsen Tanja – med lovning på en flaske rød Kurwein – lokkes med ind i naboskoven. Senere bliver Serge flyvende observant i Første Verdenskrig og får smag for både kokain og heroin, og de to makkere følger ham, da han efter krigen flygter til Londons eksperimenterende miljøer.

I Serges liv er døden indflettet, og den er hans følgesvend fra hans barndom til cirka 1922, da han i en snæver og knoglefyldt egyptisk grav finder sammen med arkæologen Laura.

Læseren kommer vidt omkring, og det er imponerende, hvordan Tom McCarthy har formået – på ganske kort plads – at grave ned i de forskellige komplekse videnskabsmiljøer, der i starten af det 19. århundrede stod foran adskillige kvantespring. En flot start på oversættelsen af Tom McCarthys forfatterskab.