Prøv avisen

Sorgarbejde i skyggen af 11. september

Thomas Horn er bevægende som den 11-årige Oscar Schell, der har mistet sin far i terrorangrebet på New York. – Foto: SF Film.

Filmatiseringen af succesforfatteren Jonathan Safran Foers roman Ekstremt højt & utrolig tæt på lider under en kunstfærdig konstruktion. Tre ud af seks stjerner.

Ingen kan være i tvivl om, at fiktion kan være et fremragende middel til at skildre voldsomme begivenheder og deres menneskelige konsekvenser. Fiktionen kan med metoder, der ligger for eksempel faghistorikeren fjernt, kigge ind i menneskers sind og fremmane deres reaktioner.

LÆS OGSÅ: Jordiske rester fra 11. september endte på losseplads

Ideen bag Stephen Daldrys filmatisering af forfatteren Jonathan Safran Foers Ekstremt højt & utrolig tæt på er netop at kigge ind i et menneske for at undersøge dets reaktioner på en meget voldsom oplevelse. Mennesket er den 11-årige Oscar Schell. Oplevelsen? Hans fars død ved terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001.

Oscar er en særlig dreng. Grænsende til det autistiske er han ekstremt intelligent og samtidig en slave af selvopfundne systemer og ikke tryg ved kontakten med andre mennesker. Kun i samværet med sin far kan han folde sig rigtigt ud, for faderen forstår hans særlige psyke og ved, hvordan han kan hjælpe Oscar med at tage de små skridt videre. Sammen drager de på skattejagt rundt i New York, hvor faderen påstår, at der er spor efter en forsvunden sjette bydel.

Året efter faderens død finder Oscar blandt hans ejendele en nøgle. Han er sikker på, at den vil give ham en sidste og afgørende viden om faderen, så han sætter hele sin barnlige og autistiske energi ind på systematisk at finde frem til den lås, nøglen må kunne åbne.

Det bliver en lang og rørende jagt, der bringer Oscar i kontakt med mange og meget forskellige mennesker i New Yorks fem bydele. Undervejs får han også kontakt med sin farmors stumme lejer, der ligesom hans far kunne det kan få ham til at overskride grænser, der før syntes uoverskridelige.

Faderen spilles med vanlig venlighed af Tom Hanks, den mystiske lejer med anerkendt styrke af den snart 83-årige Max von Sydow. Thomas Horn er bevægende som Oscar, og Sandra Bullock er den mor og hustru, der det meste af filmen ser trist til fra sidelinjen.

Det hele er vældig godt skruet sammen. Så godt, at det virker konstrueret og fortænkt. De forskellige tidsplaner vikler sig ind og ud af hinanden, så vi til enhver tid ved nok til at forstå, hvad der foregår og lidt nok til stadig at kunne blive overrasket over de drejninger, handlingen tager undervejs. Ekstremt højt & utrolig tæt på er først og fremmest en psykologisk film om Oscars sorgarbejde, og derfor rummer hans historie psykologiske blokeringer, der betyder, at vi ikke får begivenhederne i kronologisk rækkefølge, men i den orden, han efterhånden kommer overens med dem i.

Den autistiske drengs vekslende sindsstemninger er troværdigt fremstillet, men da det hele skal til at slutte, er der så mange tråde, der skal samles, og så mange følelser, der skal på plads, at fortællingen skifter fra at være rørende til at blive rørstrømsk, fra at være et spændende bud på, hvordan man fortæller 9/11 til at blive en kunstfærdig konstruktion. Man kan ikke tro på slutningen, og så kan det hele næsten være lige meget.

Ekstremt højt & utrolig tæt på. USA, 2012. Instruktion: Stephen Daldry. 129 minutter. Premiere i 33 biografer.