I antikken blev sorg betragtet som en svaghed, fortæller professor i filosofi, Michael Cholbi i sin nye bog ”Grief – A Philosophical Guide” (Sorg – en filosofisk guide). Det handlede om at underspille sine følelser, og idealet var hentet fra stoicismen, hvor man ikke lod sig afficere af tilværelsens tacklinger og livets sorger: ”I denne tradition var sorg en personlig mangel, som skulle overvindes og ikke en filosofisk problemstilling, man skulle fordybe sig i.”
Og ifølge forfatteren er det sandt, at vi vanskeligt kan finde trøst i traditionel filosofi, men denne bog er ikke desto mindre et forsøg på at forholde sig til sorg i filosofisk belysning. Sorg er nemlig ikke en sygdom, men det er en eksistentiel erfaring. Sorgen afspejler, at vi er forbundet med andre mennesker, og at vi har en fortid og en fremtid. Dermed bliver sorgen en følgesvend livet igennem. Sorgen er det stærkeste vidnesbyrd om, at vi aldrig kommer til at beherske livet fuldt ud. Ernest Hemingway, der kunne sige alting kortere og bedre end andre, skriver i bogen ”Døden kommer om eftermiddagen”: ”Når to mennesker elsker hinanden, kan det kun ende ulykkeligt” Hvorfor det? Jo, for enten dør den ene første, eller også gør den anden. Paulus formulerer den erfaring således i Brevet til Romerne: ”Ingen af os lever for sig selv. Ingen af os dør for sig selv”.
Og de døde forsvinder ikke fra vores hverdag. Ikke sjældent dukker de op i vores erindring og minder os om noget, vi måske har glemt eller fortrængt. Undertiden med en givende, afklarende og god kommentar til alt det, vi gik og bekymrede os over. Men rigtignok til andre tider også ubelejligt med en ærlig og afslørende bemærkning om vore undladelsessynder. Som den danske digter Lola Baidel skriver så smukt efter et besøg på kirkegården: ”Fantastisk egentlig, at du stadig kan knuse mig/ Jeg troede du var kulet ned/ Men jorden er løst kastet på/ hvor du ligger begravet/ og selv det mindste vindstød blæser støvet op/ så øjnene løber i vand.”
Sorgen vækker noget dybt i os uanset alder, uanset om vi er forberedte på den eller ej. Den udløser en kæde af reaktioner, som overrasker os, og som kan fremkalde følelser frem, som kommer bag på os. Der kan opstå en mistrøstighed, som man aldrig helt forvinder, men man kan lære at leve med den og derigennem forstå sig selv bedre, skriver den skotske filosofiprofessor. Samtidig er sorgen en handling, den er ikke bare noget, der indtræffer, men den er et fænomen eller følelse, vi forholder os aktivt til. Hvem er vi, når en person, der stod os nær, er gået bort?
Tilværelsen er fuld af bestemmende situationer. Som regel ser man først på afstand, hvor man kunne have sagt ja i stedet for nej. Man mærker sjældent skæbnen ske. Men det gør man ved et dødsfald, og på den måde bliver sorgen anledning til, at det store filosofiske spørgsmål melder sig: Hvordan skal jeg leve mit liv? Der er få andre begivenheder, der er så definerende for vores selvforståelse som sorgen. Vi erfarer noget afgørende om os selv gennem sorgen. Sorgen fører til selverkendelse. Vi ser os selv i et ny lys, sorgen afslører, hvad der virkelig betyder noget, er bogens påstand. Sorg er det modsatte af ligegyldighed.
Ifølge Cholbi skulle Fidel Castro have været bedrøvet, da Kennedy blev skudt i 1963, skønt den amerikanske præsident faktisk havde godkendt et hav af snigmord på Castro. Cholbi citerer med sympati og tilslutning en replik fra Jean-Luc Godards spillefilmsdebut ”Åndeløs”: ”Hvis valget står mellem ingenting eller sorg, så vælger jeg sorgen”.
Derfor er sorgen ikke meningsløs, sorgen skaber en uro i os, der får os til tænke over det, som for alvor betyder noget, og hvis man udelukker sorgen fra livet, går man glip af en meningsfuld erfaring. Sorgen en kontrasterfaring, der virker som en torn i kødet, fordi den stedse tvinger os til eftertanke over livet i sin helhed.
Fjernede man sorgen, ville man fjerne en afgørende del af sin egen menneskelighed, hævder Cholbi i sit meget filosofiske værk, der kun undtagelsesvist giver plads til teologiske betragtninger. De perspektiver havde man gerne set trukket stærkere op i bogen, men det ønske, skal ikke skygge for alt det, man får med Cholbis bog: Et letlæst, gennemreflekteret værk over et universelt begreb, som ingen undgår at stifte bekendtskab med.
Michael Cholbi: Grief – A Philosophical Guide. 220 sider. $25. Princeton University Press.