Prøv avisen

Sorte sjæle og hvid dæmoni

Kirsten Thorup er født i 1942 og kendt for Jonna-bøgerne. Hendes seneste udgivelse er "Førkrigstid" fra 2006. Foto: Gyldendal.

Kirsten Thorup fortæller i romanen "Tilfældets gud" medrivende, men også i sort-hvid om det lokkende, problematiske og fatale møde mellem den europæiske og den afrikanske verden

Rige hvides forhold til fattige sorte er ofte præget af skyld. Det er skyld og dårlig samvittighed, der får os til at punge ud og betale vores bidrag til et eller andet idealistisk projekt i Afrika.

LÆS OGSÅ: Ordenes kraft skaber fællesskab

I Kirsten Thorups nye roman, "Tilfældets gud", er det imidlertid snarere begæret efter en sjæl, der får den velhavende Ana til at hjælpe den fattige teenagepige Mariama, som hun møder på en af- stressningsferie i Gambia.

Ana er en 43-årig karrierekvinde, de lever og ånder for sit internationale finansfirma. Firmaet er hendes familie i den forstand, at det er her, hun har sine få og overfladiske bekendtskaber, og at firmaet stiller en coach til rådighed for hende.

Coachen er hendes "ven", der vejleder hende, og med hvem hun diskuterer sine problemer – hvis de altså er af betydning for firmaet. Hendes rigtige familie har hun slået hånden af, da hun som ung opdager, at hun angiveligt er blevet til ved kunstig befrugtning, og at hendes far ikke er hendes biologiske far. Hendes forhold til mænd indskrænker sig til overfladiske og kortvarige affærer. Hun er grundlæggende berøringsangst og mangler empati. Hendes syn på verden er materielt, og det guddommelige betragter hun som ren overtro.

Da Ana stresser på sit arbejde, ordinerer hendes coach en uges ferie og afkobling, men det gør hendes arbejdsmæssige og eksistentielle krise værre, for i Gambia møder hun den sjæl, hun er blevet borte fra. Det fortrængte kommer bag på hende i form af Mariama og hendes verden, der er præget af stramme, men givende familierelationer og et magisk og religiøst syn på virkeligheden.

Modsætningerne mellem kulturerne er således sat op i sort-hvid. De hvide mennesker i bogen er arbejdsnarkomaner, der tror, de kan betale sig fra alt, eller også er de helt gået til grunde og lever et tiggerliv på gaden. De sorte arbejder af nød dagen lang, men har dog også en egen ro omkring sig, der gør dem til mere "hele" og harmoniske mennesker. Indtil de kommer til Vesten, hvor også deres sjælefred lider et knæk.

Ana får Mariama til London for at studere, og uden at afsløre for meget, kan jeg godt fortælle, at det ikke kommer til at gå, som hun ønsker sig det. Det bliver ikke til en stille assimilation af Mariama, men til et sammenstød af kulturer, som ikke vil eller kan gå i spænd sammen. Konfrontationen medfører angst og paranoia for begge parter. Hver især ser de sig omgivet af dæmoner, som truer dem på livet. De hvide er angste for de sortes religion, de sorte for de hvides ateisme.

Ligesom Ana forandrer sig i mødet med Gambia, forandrer Mariama sig i London under de friere forhold, der dog også sætter hendes identitet på spil. Hun længes efter at glemme sig selv og ikke ligge under for den evindelige selvrefleksion, som de hvide lever med.

"Frygt dine ønsker. De bliver dine fjender, når de går i opfyldelse", siger Mariamas mor, og det viser romanen, at der er god grund til både for Anas og Mariamas vedkommende.

"Tilfældets gud" er på den ene side en realistisk roman, der med fin indsigt i både vestlige og afrikanske familie- og arbejdsforhold skildrer verdener med en afgrund imellem. Men med sine sort-hvide beskrivelser tenderer den også det groteske og karikaturen. Den er ved at dæmonisere den hvide, destruktive "civilisation" i Anas billede. Hvor langt hen ad vejen det er tilsigtet fra Thorups side, er jeg ikke ganske klar over.

Samtidig med at romanen er medrivende, er den også nogle gange sprogligt slap "som en våd mus" og "en vredet karklud". Og overtydeligheden rumsterer også som en tvivl om, om historien nu holder. Om Ana og Mariama hører man, at "De stod afmægtige over for hinanden, forbundet af gode viljer og strandede forventninger." Ja, sådan er det. Det viser hele romanen. Spørgsmålet er det klassiske: Behøver vi også at få det fortalt? Ikke nødvendigvis så bogstaveligt som her, men gerne som en stærk fabel om den hvide kvindes problematiske og ulykkelige forhold til sin sorte, fortrængte sjæl.

kultur@k.dk

Kirsten Thorup: Tilfældets gud. 315 sider. 299 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.