Prøv avisen

Spændet mellem det ordrette og det mundrette

”Jeg tænker, at mit arbejde er lidt ligesom en pianist, der spiller Mozart. De noder, der står på papiret, og det, hænderne fremkalder ved sine bevægelser, er ikke det samme. Sådan er det også med en litterær oversættelse,” siger Anne Marie Bjerg. – Foto: Leif Tuxen.

Når Anne Marie Bjerg oversætter romaner, opstår der en hel verden i hendes hoved, fremkaldt af bogens ord. Selma Lagerlöfs Liljecronas hjem er hendes oversættelse nummer 100

Trods sirlig orden er der mere end fyldt op på reolerne i Anne Marie Bjergs arbejdsværelse, så oversætteren har midlertidigt taget et stykke gulvplads i brug. Her ligger en stak af den nyudgivne Selma Lagerlöf-roman Liljecronas hjem. Omslaget lyser op med sin tegning af et gult træhus med grønt græs på taget. Ved første øjekast er det svensk idyl for alle pengene, men kigger man nærmere efter, er der et dystert mørke bag husets hvidmalede vinduesrammer. Et hint om, at alt måske ikke er, som det burde være inde i huset.

Anne Marie Bjerg ved om nogen, hvad der sker bagved vinduerne. Hun kender til de mange ydre og indre lag, der kendetegner Selma Lagerlöfs forfatterskab. Denne store svenske forfatter og nobelprismodtager, der, selvom hun skrev sine bøger for mere end hundrede år siden, stadig har en stor læserskare i Danmark. Så stor at Gyldendal har bekostet nyoversættelser af det meste af forfatterskabet. Oversættelserne er lagt i hænderne på den erfarne Anne Marie Bjerg, der netop har talt op, at Liljecronas hjem er hendes oversættelse nummer 100, 11 af dem er Selma Lagerlöf-romaner.

LÆS OGSÅ: Oversættere føler sig som litterære spøgelser

Jeg har et særligt forhold til hendes forfatterskab, fordi jeg har oversat så meget, og fordi jeg holder så meget af det, siger Anne Marie Bjerg.

Hun har en fantastisk evne til at fortælle historier og kommer altid ind i nogle lag af sjæle- og følelseslivet, hvor vi bliver ramt og føler os genkendt.

Selma Lagerlöf er sådan en djælveblændt fortæller, det er virkelig et mysterium, hvordan hun kan få strikket sine historier sammen. Man synes umiddelbart, at det er meget enkelt, og på overfladen kan det lyde sentimentalt, men der er altid noget på spil. Og så er der jo det, at det altid handler om kærlighed. Hos Selma er kærligheden det første og største bud i menneskelivet, og de største forbrydelser er dem, der begås mod kærligheden. Det lyder frygteligt banalt, men det er det ikke. Hverken i Selma Lagerlöfs forfatterskab eller i virkeligheden, siger Anne Marie Bjerg.

Vi sidder i hendes arbejdsværelse i hendes og mandens rummelige lejlighed på Amager. Reolerne er fulde af ordbøger og leksika, og på en lav reol på hjul har hun blandt andet de vigtigste lige ved hånden: En svensk-dansk ordbog både i gammel og ny version, en svensk slangordbog, Svenske bevingede ord, og så en række håndbøger, man ikke umiddelbart ville tro fandtes hos en oversætter. Der er en ordbog over danske plantenavne, Nordens Flora, et fugleatlas og en svampebog.

Svensk poesi lever af naturskildringer, lyder Anne Marie Bjergs forklaring.

Derudover benytter hun sig af internettet og eksperter af enhver art. Blandt andet har næstformanden i Selma Lagerlöf-selskabet Louise Vinge været hende en stor hjælp.

Da jeg nåede et stykke hen i Liljecronas hjem begyndte det at undre mig, at dialogen nogle steder var så kluntet. Jeg spurgte Louise Vinge, der anbefalede mig at læse en bestemt disputats, og så gik det op for mig, hvad Selma var ude på. Det handlede om, at hun ville tilbage til det miljø, hun kom fra, og derfor lod hun nogle personer tale sådan et bondesprog, som man gjorde i Värmland, fortæller Anne Marie Bjerg.

Hun har oversat lige siden, hun var ganske ung. Det begyndte med, at hun havde et sekretærjob hos forfatteren Klaus Rifbjerg samtidig med, hun læste dansk på Københavns Universitet.

Han opdagede hurtigt hendes sprog-færdigheder og gav hende selvstændige opgaver. I begyndelsen oversatte hun romaner fra engelsk, blandt andre Erica Jongs berømte Luft under vingerne, men efter et otte år langt ophold i Sverige begyndte hun at oversætte fra svensk, som siden har været hendes speciale.

Anne Marie Bjerg har indrettet sig med fastnet-computer og bogholder ved siden af. I dette tilfælde er det ikke en person, der ordner regnskab, men et stativ som en bog kan spændes op på. Her arbejder hun mange timer om dagen, hvor mange har hun ikke tal på. For hende er alle dage i princippet arbejdsdage og oversætterarbejdet er smeltet helt sammen med hendes øvrige liv.

Anne Marie Bjergs metode er at forestille sig teksten.

Hvis man kunne se ind i mit hoved, når jeg sidder der ved skærmen, ville man kunne se en kæmpemæssig stor boble af mennesker og tider og handlinger og fantasi. Der er en hel verden derinde i mit hoved, fremkaldt af bogens ord. Den verden skal jeg gøre til ord igen på mit sprog. Det er den der transformation, der er så mærkelig, og som i sidste ende faktisk ikke kan forklares.

Man skal være loyal overfor forfatteren. Men det nytter ikke noget, at jeg oversætter ord for ord, for så dør det på dansk, eller giver ingen mening. Så man skal fjerne sig fra originalen og formulere sig på sit eget sprog. Af og til skal man fjerne sig ret langt fra den ordrette oversættelse for netop at være loyal overfor teksten. Og det er det spænd mellem det ordrette og det mundrette, der gør det interessant, siger Anne Marie Bjerg.

Helt konkret læser hun først bogen igennem, som hun ville læse enhver anden bog. Og så sætter hun sig til skærmen og begynder på side et.

Jeg tager to-tre sætninger ad gangen og siger de danske ord inde i mig selv for at give dem rytme og krop, og derefter må fingrene skynde sig at få dem ned.

Den illusion som Anne Marie Bjerg, og enhver oversætter, begår, består i at få læseren til at tro, at de læser Selma Lagerlöf.

Jeg tænker, at mit arbejde er lidt ligesom en pianist, der spiller Mozart. De noder, der står på papiret, og det, hænderne fremkalder ved sine bevægelser, er ikke det samme. Sådan er det også med en litterær oversættelse. Og så kan man jo blot håbe, at Mozart, eller i mit tilfælde Selma Lagerlöf, tænker: Det er lige mig det her, siger Anne Marie Bjerg og understreger, at det vigtigste altid er at være loyal overfor forfatteren.

En miniudgave af Niels Holgersen på sin gås hænger og dingler i Anne Marie Bjergs arbejdsvindue. Den minder hende dagligt om hendes tilhørsforhold til den store svenske forfatterinde. Et tilhørsforhold, der fik et meget konkret udtryk, da Anne Marie Bjerg i 2011 var inviteret til Selma Lagerlöfs gamle slægtsgård Mårbacka, der i dag fungerer som museum.

Du skal da lige se den, siger hun og trækker ud i en skuffe.

Her, i en fin æske, ligger en plakette med Selma Lagerlöfs profil indgraveret på forsiden, Niels Holgersen på bagsiden og Anne Marie Bjergs navn på kanten.

Foruden Henrik Wivel, der har skrevet disputats om Selma Lagerlöf, er Anne Marie Bjerg den eneste dansker, der er tildelt den ærefulde Mårbacka-medalje.

Livet som oversætter

Anne Marie Bjerg

To oversættelser af de første linjer af Liljecronas hjem