Spang Olsen-udstilling hylder den folkekære kunstner

De fleste danskere kender Ib Spang Olsens illustrationer. Hans poetiske og let krøllede streg sitrer af liv. Ny udstilling markerer den folkekære kunstners 100-årsfødselsdag

Ib Spang Olsen skabte illustrationer til et utal af bøger. Her er det hans egen ”Drengen i Månen”, 1962.
Ib Spang Olsen skabte illustrationer til et utal af bøger. Her er det hans egen ”Drengen i Månen”, 1962.

Nivaagaards Malerisamling præsenterer et fint udvalg af den runde og rare kunstners enorme produktion, som blev til i løbet af syv årtier. Ib Spang Olsen (1921-2012) hører til de ekstremt produktive kunstnere, for han trak så at sige vejret gennem sin kunst, som han primært skabte med sin ”besjælede” blyant.

Ligegyldigt hvor han befandt sig, medbragte han sit tegnegrej, så han kunne svare livets begivenheder igen med disse fantasiladede tegninger. Det var især de små mirakler, som fangede hans interesse. Hans kunstneriske virke er en ode til livet og er skabt i dyb taknemmelighed over tilværelsen. Måske står hans kunst foran en renæssance på grund af den spirende naturinteresse og ny-følsomhed blandt de unge og i samtidskunsten. Nu taler han til os fra Himlen, hvor han har fortjent at få en dejlig plads, for han var en ægte do good’er. Deroppe hygger han sig sikkert, omgivet af smuk natur med sine nisser, drager og levende lokomotiver.

Udstillingen byder på et gensyn med både hans illustrationer til egne og andres udgivelser. Han var en eminent læser, der evnede at omsætte skønlitteraturens skriftligt formidlede handling til inciterende visuelle universer, hvor naturen spiller en meget stor rolle.

”Naturen er det bedste, man har. Den er variabel og detaljeret. Man kan ikke afmale naturen, men hente nogle indtryk fra den. Den repræsenterer en guldgrube for kunstneren,” sagde han.

Kvantitativt fylder de bundne opgaver mest på udstillingen. Det gælder plakatkunsten og de mange bogillustrationer og -omslag. I alt bidrog han til 600 titler. Udstillinger viser et udvalg af disse, herunder hans originale forside til Mark Twains (1835-1910) erindringer ”Livet på Mississippi”, som udkom på dansk i 1961. Her ser vi en rygvendt dreng med stråhat, der sidder mellem to høje træer og kigger ud på en ægte, gammel Mississippi-hjuldamper. Men naturen ligner i påfaldende grad et dansk sø-landskab. Ib Spang Olsen kom aldrig til Sydstaterne for at gennemføre de ønskede feltstudier. Alligevel er der fuld poesi for pengene, også når han engagerer sig politisk og laver plakater, og når han flyver på eventyrets vinger med H.C. Andersen og med vennen Halfdan Rasmussen (1915-2002).

Ib Spang Olsens udviklede evner som læser fik Tove Ditlevsen (1917-76) til at følge hans råd om at ændre bogtitlen til erindringsromanen ”Gift”. Den dobbelttydige titel er lige i øjet. Omslaget til Martin A. Hansens (1909-55) roman ”Løgneren” (1950) gav han en tegning af to hænder. Den ene holder krampagtigt fast på dagbogen som for at forsøge at fastholde tiden i skriftens form, mens den anden skriver.

Om sin måde at arbejde på sagde Ib Spang Olsen selv, at han altid tænkte i billeder. Han var fuldt færdigudviklet som kunstner allerede som 17-årig, så uddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1945-49 hos blandt andre den socialt engagerede malerprofessor Aksel Jørgensen (1883-1957) lagde ikke nye alen til hans kunstneriske udtrykssprog. Derimod må han oplagt have hentet megen inspiration hos børnene, mens han var lærer ved Bernadotteskolen i årene 1952-61.

I en tid, hvor den abstrakte og konkrete kunst, popkunsten, minimalismen med videre gjorde sit indtog i den vestlige verdens kunst, fastholdt Ib Spang Olsen figurationen, fantasien og det eventyrlige. Om sin kunst sagde han i 2005:

”Mens kunsten blev nonfigurativ, konkret, abstrakt, vild, blev jeg hos naturen og dens mennesker. På den måde en afviger. Holdt mig efter evne til mine forbilleder, de fjerne og de nærmere, især Michelangelo, Rembrandt, Sergel, Lundbye og Ib Andersen.”

Jeg vil føje den færøske forfatter og billedkunstner William Heinesen (1900-1991) til inspirationskilderne, især når det gælder naturskildringerne – her tænker jeg navnlig på billedet ”Småland” (1965), hvor fjeldet er en venlig, grøn trold, som ligger og holder øje med livet i de små torper i dalen under ham. Denne antropomorficering eller menneskeliggørelse af naturen deler han med sin færøske kollega.

Han inkarnerer optimismen

Ib Spang Olsen er indbegrebet af en social humanisme, og hans empati med de svage i samfundet er legendarisk. Han inkarnerer den optimistiske tid i 1960’erne, hvor Anden Verdenskrig var kommet på tilpas afstand, og den vestlige verden red på højkonjunkturen. Dengang var der grøde i de folkelige bevægelser mod EF, mod atomkraft og mod Vietnamkrigen. Det var ungdomsoprørets tid, hvor fællesskabsdyrkelsen og utopierne om en bedre og mere socialt retfærdig samfundsindretning florerede.

Mange af disse tanker er blevet til virkelighed. Ib Spang Olsen var en del af venstrefløjen. I begyndelsen bakkede han op om Socialdemokratiets politik og udførte mange plakater for partiet. Han meldte sig ud af partiet i 1998, inden han skulle have været til en kammeratlig samtale, fordi han havde lavet en plakat til Enhedslisten i forbindelse med en EU-folkeafstemning. Han rykkede med tiden længere mod venstre, for hans hjerte bankede til venstre, som han sagde. Han kæmpede også aktivt for at beskytte naturen og står bag flere plakater imod forureningen. En af dem med den tvetydige titel ”Fri os for os” (1968) med osende biler i kø er et eksempel på tidlig miljøaktivisme. Han var også børnenes ambassadør og den første til at beklage, at de hårdtarbejdende forældre ikke tilbragte nok tid sammen med deres børn. Man kan sige, at han både gennem sin tegnekunst og sit forfatterskab, der i det nye årtusinde blev fulgt op af en række bedårende tv-animationsfilm, blev en slags hyper-forælder i mange familier. For mange danskere begynder kærligheden til hans kunst allerede i børneværelset.

De ikoniske illustrationer til ”Halfdans ABC” fra 1967 er selvfølgelig også med på udstillingen. Denne bog er et genuint Gesamtkunstwerk og er for længst optaget i Børnenes Kulturkanon sammen med blandt andet Anders And og Legoklodsen. Bogen blev senere sat til musik af Elisabeth og Otto Brandenburg, så kongenialt, at melodierne stadig klinger i mine og min voksne søns øregange. Ligesom mange andre børn og voksne kan vi Halfdans absurd rablende alfabet udenad.

Opfandt ny teknologi

Bortset fra enkelte skulpturer såsom blandt andet ”Livstræet” og den fantasmagoriske drage i parken ved Sophienholm holdt Spang Olsens sig til de to dimensioner, og det grafiske arbejde indtog her en helt central plads. Han opfandt en særlig teknologi til at mangfoldiggøre sine værker såsom zinkografien, hvor han skraverede direkte på trykpladen, og heliografien, hvor det blev muligt at gengive alle blyantens gråtoner på tryk. Måske kan det forklare, hvorfor hans tegninger af røg er så stoflige? Senere kom som nævnt også tv-mediet til, og på udstillingen skal man give sig tid til at se eller gense de små animationsfilm som ”Blæsten”, ”Regnen”, ”Det lille lokomotiv”, ”Voksenfælden” og andre poetiske børnefilm. Det er som at løse billet til sin egen eller sine børns barndom.

Værkerne har et relativt lille format, så man må håbe, at det store publikum, der uden tvivl løser billet til udstillingen, vil indfinde sig lidt forskudt i åbningstiden, for ellers vil der blive trængsel foran dem. Nivaagaard afholder en række arrangementer i udstillingsperioden, herunder et med digteren og essayisten Søren Ulrik Thomsen (født 1956), som vil fortælle om samarbejdet med Ib Spang Olsen omkring hans digtsamling ”Det værste og det bedste” (2002). Bogen består af 21 digte, der beskriver tilværelsens mest rædselsfulde og himmelske begivenheder. Digtene er kongenialt illustreret af den dengang 81-årige Ib Spang Olsen.