Ny film af Olivier Assayas byder på spiritisme og shopping

”Personal Shopper” er en genrehybrid om at finde fodfæste i en indadvendt verden, som teknologien har gjort gold. Den er både krævende og underligt umoden

Kristen Stewart er glimrende som den indadvendte, sørgende Maureen, men figuren er problematisk. –
Kristen Stewart er glimrende som den indadvendte, sørgende Maureen, men figuren er problematisk. – . Foto: Camera Film.

Den teosofiske og antroposofisk-inspirerede svenske kunstner Hilma af Klint (1862-1944) var en enegænger inden for abstrakt kunst. Hilma mente, at hendes kunst kom til hende fra højere magter, at hun var et medium. Hilma af Klint er en gennemgående figur i den franske filmpatriark Olivier Assayas’ seneste epos ”Personal Shopper”, hvor Kristen Stewarts karakter, Maureen, er et medium. Stewart var også med i Assayas’ forrige film, den indspiste og forstilte ”Skyerne over Sils Maria” fra 2015.

Kristen Stewart er glimrende som den indadvendte, sørgende Maureen, men figuren er problematisk. Maureen er i dyb sorg efter sin tvillingebrors alt for tidlige død af et hjerteanfald. Hun har udsigt til at lide samme skæbne. Døden er derfor hendes faste følgesvend. Maureen er personlig indkøber for en flagrende kendis, Kyra (Nora von Waldstätten). Splittet mellem en overfladisk modeverden og en spirituel åndeverden raver Maureen rundt i et dystopisk mørkt Paris, langt fra de romantiske caféer og besungne boulevarder.

Fanget i stylistens glittede dagligdag med Cartier-smykker og Chanel-kjoler besøger hun om aftenen broderens efterforladte afsidesliggende villa for at se, om hun kan skabe kontakt til hans sjæl. Her er ægte horror-uhygge med knirkende trapper, smækkende døre og en flegmatisk poltergejst. Men er villaen en portal til åndeverdenen? Eller er det hele blot Maureens nedbrudte nødløsning og forsøg på at finde mening med broderens død og hendes egen dødelignende tilværelse? Assayas giver ingen svar, og Maureens søgen efter identitet bliver snart til en introvert fortabelse i en kold, teknologisk verden.

For da Maureen tager til London for at shoppe og sidder i toget under Den Engelske Kanal, begynder hendes telefon at bippe med beskeder fra en ukendt modtager. Er det den døde bror, Maureens fortabte fantasi eller en ukendt tredje? Det psykologiske spil på sms’en kan både opleves som højintens psykisk terror og som en umoden frygt i en fremmedgjort verden.

”Personal Shopper” er blevet hyldet som et ambitiøst genremiks, hvor Assays behændigt manipulerer gyser, krimi, psykologisk kammerspil og coming-of-age-drama sammen til et nyskabende mesterværk.

Men man kan troligt indvende, at genrelegen bliver indspist og selvoptaget og at sorgbearbejdelsen lukker sig så meget om sig selv, at den ikke løfter sig til det almenmenneskelige. Kristen Stewart er fremragende, blandt andet i den lange togscene, hvor sms’erne langsomt nedbryder hende, men det Stockholm-syndrom, hun pådrager sig i forhold til den hemmelige afsender, er psykologisk søgt. Så hellere bladre i en kunstbog med malerier af Hilma af Klint. Her er langt mere åndelighed og sublimt kunstnerisk potentiale.