Ved siden af de store monumenter, skabt i én stor sten, det vil sige en monolit, er bronzeportalen den mest prestigefulde og krævende opgave, som en billedhugger kan udføre.
Bjørn Nørgaard, der i årtier har beriget det offentlige rum i Danmark med sine rigt ornamenterede monumenter med det karakteristiske, eklektiske formsprog, har ikke tidligere skabt en bronzeportal, men han har flere kirkeudsmykninger på samvittigheden. Blandt andet til Knebel Kirke på Mols, hvor han i 2001 udførte alterbillede og -skranke.
I førstnævnte svæver en middelalderligt stiliseret Jesus på korset, omgivet af forgyldte skyer, mens man i sidstnævnte i granit ser de 12 apostle, der er udhugget i et middelalderligt, forenklet formsprog.
Med sin bronzeportal ”Alfa og Omega” – begyndelsen og afslutningen – som har været syv år undervejs, føjer Bjørn Nørgaard et nyt kunstnerisk aspekt til kirkens inventar: I 2007 udførte han 24 glasmosaikker med motiver fra både det gamle og det nye testamente på østgavlen. Derudover skabte han et frapperende alterbillede med nadvermotiv i forgyldt bronze. Her har seks af de 12 apostle skiftet køn til kvinder, Jesus sidder med et frisk brød og holder også et bæger med ægte rødvin i hånden. Desuden har Bjørn Nørgaard skabt to unikke sølvlysestager med motiv af Jesus, som vasker Peters fødder og af Jesus alene i Getsemane have med tre trekantede nagler, som penetrerer stagen. Det er kunstnerens første arbejder i sølv.
Alt i alt en ekspressiv, betydnings- og livgivende tilføjelse til et kirkerum, der tidligere må have fremstået lidt dunkelt og anonymt. Udsmykningen, som har titlen ”Du skal elske din fjende” med et citat fra Bjergprædiken i Matthæusevangeliet, giver menighedens øjne en mængde at ”græsse af” under gudstjenesten. Det lå dermed lige for at bede Bjørn Nørgaard om at udføre dobbeltportalen til Christianskirken, som ved samme lejlighed fik udvidet det trekantede våbenhus, hvis ene hjørne spidser til mod vest som stævnen på et skib. Den mægtige portal i grønpatineret bronze er så fuld af fortællinger, at man bør afsætte god tid til at studere detaljerne.
Den et ton tunge portals to sider med fire døre, der åbnes maskinelt, ender i en spids, som er bundet sammen i midten af en opadgroende form. Den minder om en rygrad, hvor leddene også kan opfattes som trappetrin i Jakobsstigen. På hver side er der fire billedfelter, to store, trekantede for oven, der sekunderes af adskillige rektangulære felter i den nederste del. I venstre side ses motiver fra Det Gamle Testamente og i højre fra Det Nye. I øverste venstre del skildres ”Omega” fra Johannes’ Åbenbaring – de sidste tider, verdens undergang og døden. I øverste højre del ”Alfa” – eller begyndelsen, Jesu fødsel.
Portalen angiver dermed spændvidden i menneskelivet, og det er da også i kirken, at livet begynder og slutter. I skildringen af Adam og Eva er slangen lige så mægtig som Midgårdsormen, mens Jesu Himmelfart skildres helt vidunderligt, ved at man kun ser hans fødder under den hvirvlende, spirallerende kraft, der løfter ham til himmels.
Det er en spillevende, billedrig portal, som beviser Bjørn Nørgaards store bibelkendskab og hans bestræbelse på at læse Det Nye og Det Gamle Testamente i et dialektisk samspil. Jeg spår, at den kan inspirere under konfirmandforberedelserne, men også kan give anledning til mange diskussioner mellem menigheden generelt.
Den nye portal refererer bagud til Lorenzo Ghibertis (1378-1455) berømte ”Paradisport” til dåbskapellet domkirken i Firenze, men også til Auguste Rodins (1840-1917) lige så berømte ”Helveds-port”, som aldrig blev realiseret, men som i dag foreligger i gips på Musée d’Orsay i Paris og i bronze i Rodinmuseet i Paris. Men Bjørn Nørgaard refererer i portalen til bibelhistorien, som Bjørn Nørgaard har indgående kendskab til, og som han mener er en umistelig del af den almene dannelse. Det er derfor også en didaktisk portal, som menigheden kan dykke ned i og lære af, omend den fremstiller bibelhistorien mere kollageagtig og brudstykkevis end kronologisk.