Prøv avisen

Stærke salmer fra fængslet

Brian Bo Larsen (tv.) fremsagde sit digt ”Mit væltede liv” under præsentationen af Fangekorets nye cd, ”Indefra”, i fængselskirken i Vridsløselille Statsfængsel – Foto: Leif Tuxen.

Indefra er titlen på den tredje cd fra Fangekoret, der netop synger egne sange inde fra Vridsløselille Statsfængsel

Det er de særeste steder, man kan finde dygtige salmedigtere. Vridsløselille Statsfængsel er et af de steder.

For flere af Fangekorets sangere er faktisk blevet en slags salmedigtere med deres rammende rimdigte, der ofte handler om teologiske kerneemner som tilgivelse, anger, frygt, kærlighed, glæde og sorg.

LÆS OGSÅ: Fangekoret: Det har vi misforstået ved julen

Måske kunne Grundtvig få gåde og nåde til at rime smukkere, men Fangekorets salmedigtere skriver fra et sted, hvor man ikke engang kan hente inspiration i den frodige danske natur, så de nøgne sange kommer direkte fra sjælen. Korets nye cd hedder også Indefra, ligesom sangene er optaget inde i fængslet.

Åbningsnummeret hedder En åben dør og handler netop om en åben dør,/ der giver mig håb om en Gud et sted,/ en Gud, der trods alt ikke er vred,/ men deler ud af sjælefred.

Nummeret er skrevet af et af korets medlemmer, der ikke selv kunne være med til at præsentere cden, fordi han har fået arbejde uden for murene. Til gengæld er Vridsløselille Statsfængsels store port faktisk åben i anledning af korets releaseparty. I dag er der dog ingen, der skal løslades, selvom det er her, Egon Olsen går ind og ud i mange af Erik Ballings film.

Det viser sig naturligvis også, at det kun er den yderste port, der står åben for de 90 inviterede gæster. For bag porten venter en verden af tremmer, overvågningskameraer, pigtråd og sikkerhedskontroller, der får de fleste lufthavne til at virke sløsagtige. Men der findes et frirum i fængslet kirken.

Det er de indsatte selv, der i sin tid byggede det meste af kirken, der ligger som en ø midt mellem fængslets sportsbaner. Også her er der dog raslende nøglebundter og betjente på vagt. Men der står en flok indsatte og griner og ryger foran fængselskirken, da Deres udsendte er sluppet gennem sikkerhedskontrollen.

Udefra ligner kirken næsten et almindeligt parcelhus, men indenfor er der højt til loftet i mere end en forstand, som en af korets venner siger i en tale til cd-præsentationen.

Det er her, Fangekoret holder til, og det betyder meget at kunne komme og synge ikke mindst sine egne sange, fortæller langtidsfangen Jesper Jørgensen, der selv har skrevet nummeret De andres liv på den nye cd:

Ethvert menneske har et stille sted inde i hovedet. Det er det sted, vi opbevarer de tanker, der er for store til, at man rigtig kan komme ud og af med dem. Og der er ingen tvivl om, at et fængsel gør det stille sted større. Men musikken er med til at åbne ind til det sted og med til at gøre det sted mindre, siger han, inden han vender sig mod organisten Louise Adrian, der leder koret.

Det var ikke gået uden musikken, men det var heller ikke gået uden Louise, kommer det så.

En anden taler kalder Louise Adrian for Danmarks mest beskyttede kvinde. For der er ingen tvivl om, at de indsatte holder af den rødhårede kvinde, der mødes med koret flere gange om ugen.

Jesper har faktisk skrevet et af de mest helstøbte numre på cden, siger hun selv og fortsætter:

Et sted i sin sang skriver han om den tid, han har mistet ved at sidde i fængsel, at et mistet skridt kun er mistet, hvis man ved, hvor man er på vej hen. Det, synes jeg, er meget poetisk.

Der er dog mange andre i koret, der kan sætte ord på livet i en celle.

En af dem er færingen Bergur Nielsen, der holder fast i koret, selvom han i dag er en fri mand, der arbejder som kirketjener uden for fængslet. Men han ved, hvordan det er at sidde år efter år i fængsel. Og det er ham, der har skrevet den personlige salme Tilgivelse om forbrydelse, fortrydelse og Guds nåde:

Det eneste sted, man ender igen/ er stedet, hvor Gud han viser os hen;/ hvor straffeattesten ikke er plettet,/ bag Himlens porte er fejltrinene slettet.

Samme salmekvaliteter har cdens titelnummer Indefra og ud, som koret synger til cd-præsentationen. Det er skrevet af Karsten Nygaard Jensen:

Indefra vort bur/ Ligger sangene på lur/ Selv bag døre, der er lukkede/ Tændes lys i alt det slukkede// Indefra og ud/ sender vi en bøn til Gud/om et følgeskab på vejen/ når vi kommer ud.

Indefra indeholder 11 nye sange på to bonustrack, der alle er skrevet af Fangekorets medlemmer, og korets leder, organist Louise Adrian, har skrevet musik til de fleste sange. Et enkelt af numrene er digtet Mit væltede liv, der er skrevet af Brian Bo Larsen, der stort set har siddet i fængsel, siden han var 15 år gammel. Han voksede op med en alkoholisk far i et hjem fyldt med druk og vold og endte i en ond spiral, hvor han blev fanget i et liv som kriminel. Og der bliver helt stille i kirken, da han læser afslutningen af sit digt op:

Nu er det helt og alene op til mig, om ukrudtet i mig skal fjernes eller blive,/ og jeg fokuserer på alle de fine ting, min mor lærte mig, da hun stadig var i live./ Men forandring tager lang tid og kræver en sej kamp uden lige/ og jeg vil kæmpe for en god fremtid, men om det lykkes, tør jeg ikke sige./ Jeg ved, at mor har tændt alt lyset i mig, og nu må jeg passe på flammen,/ jeg beder til Gud om tilgivelse, og at han må passe på os alle, og siger tak og amen.