Prøv avisen
Koncert

Stærkt dansk oratorium om Berlinmurens fald

5 stjerner
Foto: Julian Radzik/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Niels Rønsholdts ”Book of Prayers” blev en fængslende oplevelse i Christians Kirke i København

Det kan måske opfattes som et tilfælde, at man inden for et par dage har kunnet opleve to spektakulære danske uropførelser: ved torsdagskoncerten i sidste uge Allan Gravgaard Madsens ”Nachtmusik” for violin, klaver og orkester og lørdag eftermiddag Niels Rønsholdts ”Book of Prayers”, et korværk over det drama, der udspillede sig, da Muren faldt i Berlin for 30 år siden. Men man kan også anskue de to markante begivenheder som et tegn på den grøde, den unge generation af komponister skaber i dansk musikliv.

Niels Rønsholdt har med vovemod og idérigdom komponeret et værk, hvis tekst er baseret på paroler og bannere, sådan som det østtyske Stasi registrerede dem i et enestående håndskrevet hæfte – de blev i efteråret 1989 indsamlet i større østtyske byer som Dresden, Leipzig og Halle. Musikken er skrevet for kor og orkester, og ved urpremieren i Christian Kirke på Christianshavn i Københavm var det i et samarbejde med festivalen Golden Days lykkedes at få forenet så dygtige ensembler som Mogens Dahl Kammerkor og Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Koncerten begyndte med fællessang, da musikere, sangere og publikum istemte Salmebogens nummer 11, ”Nu takker alle Gud”. Ikke så overraskende, hvis man forinden havde haft tid til at studere programhæftet og bemærket, at den sjette af ”Book of Prayers’” ni satser netop citerer den gamle salme fra 1600-tallet: ”Now thank we all our God/With heart and hands and voices”.

Rønsholdt har altså foretrukket at lade teksten til sit nye opus være engelsksproget, ligesom valget af opførelsessted er bevidst. ”Gaden er protestens bedehus, og gadens paroler flytter i dette værk ind i Christians Kirke,” har han forklaret.

Og den engelske tekst fungerede da også fremragende, da de 16 fortrinlige sangere i Mogens Dahl Kammerkor gik i gang med de ni satser. Det hang ikke mindst sammen med den gentagne og effektive brug af prægnante enstavelsesord, der blev ”sunget fast med syvtommersøm”, er man fristet til at sige – ”Time”, ”Lift”, ”We”, ”Change” – ja, den periode i efteråret 1989 var i sandhed en tid, hvor folkene i Østeuropa løftede sig, og vi oplevede overraskende forandringer.

Med en stærk og tankevækkende parafrase over den gamle musikgenre er det lykkedes Niels Rønsholdt at belyse en afgørende politisk hændelse, mange nutidsmennesker stadig husker. Oratoriet havde jo sin storhedstid i det 17. og 18. århundrede, hvor det som oftest kredsede om bibelske temaer, men der var verdslige undtagelser, som hos en af dets største mestre, Händel. Handlingen i oratoriet var ofte indskrænket til et minimum, for det drejede sig ikke så meget om drama som om følelser og æstetik.

Således også i ”Book of Prayers”, der i løbet af sin varighed på en lille times tid lader os dykke ned i den særlige tidsånd, der herskede, dengang parolen overalt i det nu hedengangne DDR lød: ”Wir sind das Volk”.

Rønsholdt slutter imidlertid sit oratorium med linjerne: ”We are the people/We are the rabble”. Det sidste ord betyder ”pøbel” og sigter måske mod, at det gamle 1989-slogan ofte bliver anvendt af højrepopulistiske grupper i vor tids Tyskland.