Prøv avisen
Udstilling

Kunst vises frem i fyrtårne, skove og rundkørsler

4 stjerner
I Munkeruphus’ park kan vi gå gennem designeren Eske Rex’ (født I 1977) port ”Majestæt” over Dronninge­kløften, der leder fra parken ned til Kattegat. Værket understreger overgangen fra land til hav eller fra én tilstand eller sfære til en anden. Det er et imponerende passageværk med alt, hvad dette implicerer. – Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen (tv) og Nordkystens Kunsttriennale

Den anden udgave af Nordkystens Kunsttriennale er åbnet for publikum. Her ligger kunstværker som perler på en snor på den 32 kilometer lange naturskønne rute i Gribskov Kommune. Undertiden er værkerne svære at finde, og der kan gå gemmeleg i den. Men det betaler sig at holde ud

Efter at have rejst den halve verden tynd skrev Johannes V. Jensen i 1925 sin berømte Danmarkssang ”Hvor smiler fager den danske Kyst”. Her havde han især de mange danskere, der var immigreret til USA, i tankerne:

”Hver Spån du finder i Danmarks Jord/er Sjæl af dem der har bygget Riget./Vil selv du fatte/dit Væsens Rod,/skøn paa de Skatte,/de efterlod.”

Med stor poetisk kraft understreger han arvens vigtige betydning for identitetsdannelsen. Ordet arv er temaet på dette års Kunsttriennale i nordsjællandske Gribskov Kommune, og det hører til blandt de ældste i vores sprog. Dets betydning omfatter både den fysiske arv såsom materielle goder, der overdrages fra generation til generation, og den mentale, som handler om, at vi er led i en større fortælling, og at vi hører til et bestemt sted, ligesom vi deler selvforståelse og kulturvaner med en række andre mennesker.

At historien er lang, og at der har været levet så mange liv før os, oplever vi mest tydeligt i urtehaven ved Esrum Kloster, som daterer sig tilbage til 1151. Her har Elsebeth Jørgensen (født i 1970) i sit lydværk ”Ekko fra Esrum” undersøgt de mange historiske lag under Esrum Kloster. Man kan sidde på nogle cirkelrunde cementkonstruktioner og lytte til den inciterende og godt fortalte, men sørgelige fortælling om blandt andet plantearternes forsvinden her i den antropocæne tidsalder.

Et af triennalens mest ikoniske værker er skabt af billedhuggeren Kirsten Ortwed (født i 1948): Det er værket ”After Before”, der er en forsølvet fiskerbåd fra 1934. Båden er anbragt i klitterne vest for Gilleleje Havn. Den glimter i solen som et smykke og påminder os om den rolle, som fiskerbådene spillede i Gilleleje under jødernes flugt til Sverige i oktober 1943. Jøderne betalte fiskerne – nogle gange i form af sølvsmykker – for at blive sejlet i sikkerhed hinsidan.

Samtidig henviser værket til fortiden, hvor fiskernes overlevelse alene afhang af den fangst, som de kunne hjembringe i disse små både, der i dag for længst er skiftet ud med kæmpe kuttere eller trawlere.

Det historiske tema fortsætter i Museum Nordsjælland – også i Gilleleje – hos den svenske kunstner Lene Ignestam (født i 1965). Hun har tilbragt hele livet på den anden side af Gilleleje, dér, hvor jøderne blev sat af i 1943 – og denne begivenhed har fyldt meget i hendes liv. Hendes værk er en række i mine øjne lovligt illustrative pop op-bøger, der handler om havet generelt og om oktober 1943 specifikt. Man åbner dem ved at trykke på en knap.

Fire kulturinstitutioner i Gribskov Kommune udgør knudepunkterne på rundturen, der tager en time at tilbagelægge nonstop i bil, to timer på cykel og ni timer på gåben. Det drejer sig om Munkeruphus, Rudolph Tegners Museum og Statuepark, Esrum Kloster og Mølle foruden omtalte Museum Nordsjælland. Disse steder skal man betale entré. De øvrige værker er frit tilgængelige døgnet rundt, hvad enten de befinder sig ved havet, på et torv i Græsted eller i skoven.

Således for eksempel Axel Antas’ (født i 1975) værk ”0.01ha.” i Gribskov. Mellem træerne har han etableret en smal rampe, som man kan gå på, og som indhegner et areal på 31 x 31 meter. Det er det areal, som hver enkelt dansker ville have til rådighed, hvis Danmark blev parcelleret ud til os alle. Inde i midten bliver 900 forskellige sommerfuglelarver udklækket hen over sommeren. Værket er således et forsøg på at påvise tabet af biodiversitet, der finder sted i disse år. Og måske også en opfordring til at plante mere skov, da klimaforskerne har påvist, at træer er et vældig effektivt middel til at komme den øgede CO2-udledning til livs.

Vibe Bredahl (født i 1974) har skabt et bedårende transportabelt museum ”At vandre med sin arv”, der for tiden er placeret på bredden ved Esrum Sø. Skuffer og hylder er fyldt med ting, som hun har indsamlet på sine lange vandreture i Nordsjælland.

Endnu et friluftsværk er Gerda Thune Andersens (født i 1932)”Bølgen”, der består af 100 træpæle, som er hamret ned i en græsbeklædt rundkørsel i Gilleleje. Når man kører rundt om den, forekommer pælenes ultramarinblå- og sølvfarvede striber at bevæge sig op og ned – som bølgerne på havet.

I Munkeruphus’ park kan vi gå gennem designeren Eske Rex’ (født i 1977) port ”Majestæt” over Dronningekløften, der leder fra parken ned til Kattegat. Værket understreger overgangen fra land til hav eller fra én tilstand eller sfære til en anden. Det er et imponerende passageværk med alt, hvad dette implicerer.

Foran Munkeruphus’ indgang har kunstneren Jørgen Carlo Larsen (født i 1954) installeret et antiæstetisk og folkeligt modsvar til Munkeruphus’ flotte bourgeoisi-stil i form af et skur, skabt af allehånde indsamlede materialer samt en ny-versioneret almuestol af hvid plastic påmonteret broderet møbelstof.

Arbejderklassen er rykket ind på perlegruset foran herskabshuset. Indenfor har Malene Bach (født i 1967) skabt fem æstetisk raffinerede farveinstallationer med titlen ”Farvesnit” som en replik til den altid eksperimenterende Gunnar Aagaard Andersen, som museet i dag er viet til.

På Rudolph Tegners Museum kan man i Statueparken opleve Sophia Kalkaus (født i 1960) frække, femi-kritiske kommentar til Tegners patetiske, voluminøse og patriarkalske kunst, som eksponeres inde på selve museet. ”Rudolphs løg” – to rødviolette løgformede skulpturer – er lagt foran Tegners skulptur ”Kvinden fra rivalerne”. De overlader ikke meget til fantasien, men de er fantastisk godt placeret og udført, og her er der virkelig strøm på.

Inde på museet vil jeg især fremhæve Alexander Tovborgs (født i 1983) to kæmpemalerier, der tager livtag med Tegners patos-kunst, helt specifikt hans komposition ”Guddommen og dens skabere”.

Men det værk, der under rundgangen gjorde størst indtryk på undertegnede, var Adda Djørups (født i 1972) lydværk ”Velkommen hjem, Odysseus”, installeret i Nakkehoved Østre Fyr. Her lytter man til ”Odysseens” 12. sang, hvor Odysseus bevæger sig igennem det farlige stræde mellem Skylla og Charybdis – mellem den hvirvlende malstrøm og monstret med de seks hoveder. Dér havde vores helt godt kunnet bruge et fyrtårn. Det er en sublim oplevelse at opholde sig i fyret og lytte til det gamle, græske digt, samtidig med at man skuer ud over verden fra det olympiske punkt. Lyden går i loop og mimer derved fyrtårnets cirkelrunde arkitektur. Det blå Kattegat, som glitrer dernede, og udsigten mod øst til Kullens blå bjerge giver det græske heltedigt vinger.