I halvandet år har der ligget en klage fra Ribe Stift og Ribe Domsogns menighedsråd på kulturminister Joy Mogensens (S) bord. Klagen omhandler en såkaldt processionsgang, der ligger i forbindelse med Ribe Domkirke – en gang fra 1300-tallet, som oprindeligt blev brugt til religiøse optog. Slots- og Kulturstyrelsen vil nemlig lave en fredningsudvidelse af processionsgangen, så fredningen også gælder ”restaureringen og udbygningen fra 1904 af H.C. Amberg”. Men det spænder ben for menighedsrådets planer om at lave den gamle processionsgang, som i dag blandt andet bruges til konfirmandundervisning, til et lyst multifunktionsrum med nye, store vinduer.
Kirke og stift har derfor lagt arm med Slots- og Kulturstyrelsen i et par år, fortæller menighedsrådsformand for Ribe Domkirke, Tage Rosenstand.
”Vi føler, at de vil forhindre os i at gøre nogle af de ting, vi gerne vil gøre med rummet,” siger Tage Rosenstand og henviser til, at Ribe Stift i samarbejde med menighedsrådet i foråret 2019 sendte en plan for byggeprojektet, som Jørgen Overbys Tegnestue i Gram er arkitekt på, til behandling hos Nationalmuseet og Den Kongelige Bygningsinspektør, hvilket er normal proces, når kirker ønsker at lave bygningsændringer.
”Men en måned eller halvanden senere kommer der så en orientering fra Slots- og Kulturstyrelsen med et forslag om, at de vil udvide fredningen af processionsgangen. Det bliver vi lidt pikerede over,” siger Tage Rosenstand.
Ribe Stift gør i et høringssvar den 9. oktober 2019 derfor opmærksom på modstanden mod fredningsudvidelsen.
”Stiftsøvrigheden har behandlet sagen, og gør hermed indsigelse mod en fredningsudvidelse af Processionsgangen! Til brug for Stiftsøvrighedens behandling af sagen har Ribe Stift indhentet udtalelser fra Den Kongelige Bygningsinspektør, Nationalmuseet og fra Stiftamtmand Erling Brandstrup,” står der i svaret, hvori Den Kongelige Bygningsinspektør Gunilla Rønnow undrer sig over, at der på ”Processionsgangens middelalderlige del allerede hviler en fredning under bygningsfredningsloven, idet kirkebygninger er beskyttet under de kirkelige myndigheders forvaltning” og dermed normalt ikke varetages af Slots- og Kulturstyrelsen gennem Bygningsfredningsloven.
Af Nationalmuseets udtalelse fremgår det, at det er museets ”opfattelse, at Processionsgangen frem for at være og blive belagt med en fredning efter Bygningsfredningsloven så langt snarere bør affredes og søge sin beskyttelse under den kirkelige lovgivning på linje med Folkekirkens øvrige i brug værende bygninger”.
Men det får ikke Slots- og Kulturstyrelsen til at ændre kurs. Styrelsen holder fast i fredningsudvidelsen og mener desuden, at en affredning af processionsgangen, som stiftet ønsker, vil ”være i strid med gældende lov”. I fredningsafgørelsen fra den 20. januar 2020 skriver Slots- og Kulturstyrelsen blandt andet:
”Kirkebygninger, der er omfattet af lovgivningen om folkekirker, er undtaget fra bygningsfredning, jf. § 5. Undtagelsesbestemmelsen gælder dog kun i det omfang, de pågældende bygninger bruges til gudstjenester. Andre bygninger tilknyttet folkekirken, f.eks. kapeller, præstegårde og kirkelader vil kunne fredes efter bygningsfredningslovens almindelige regler.”
Og i og med processionsgangen i Ribe altså bruges til møder og konfirmandundervisning, ikke gudstjenester, falder den ifølge Slots- og Kulturstyrelsen uden for loven om folkekirken og ind under Bygningsfredningsloven.
Merete Lind Mikkelsen, som er enhedschef i Center for Kulturarv under Slots- og Kulturstyrelsen og står for fredninger, er da heller ikke i tvivl om, at processionsgangen bør være fredet, og at fredningen bør udvides.
”Det er en kæmpe lang og kompakt historie, der ligger i Ribe, og processionsgangen er en vigtig brik i den samlede fortælling. Desuden har den store egne værdier, som er vigtige at passe på, så vi er sikre på, at dén tid og arkitektur, som processionsgangen repræsenterer, også findes fremover,” siger Merete Lind Mikkelsen.
Processionsgangen blev restaureret af arkitekten H.C. Amberg i 1904, hvor der blandt andet blev sat nye vinduer i. Ifølge Merete Lind Mikkelsen har man indtil for nylig set arkitekturen fra begyndelsen af 1900-tallet som mindre væsentlig, og derfor er det vigtigt, at man nu passer på denne type arkitektur, som også ses repræsenteret i processionsgangens vinduer.
”De vigtigste bygningsdele generelt er vinduer og både udvendige og indvendige døre, for det er her, man for alvor kan se de tidstypiske træk. Derfor er vi meget omhyggelige med at passe på lige præcis den slags elementer, for lige så snart vinduerne er væk, er historien væk,” siger Merete Lind Mikkelsen.
Men i Ribe Stift har de stadig ikke givet op. Efter fredningsafgørelsen i januar 2020 sender de en klage til kulturminister Joy Mogensen. Da der 13 måneder senere ikke er kommet noget svar på klagen, kontakter stiftet ministeriet, som i marts i år beklager den lange behandlingstid. Men siden har intet ændret sig. Nu skriver kalenderen sommer 2021, og klagen ligger stadig på kulturministerens bord.
Men lidt nyt er der dog. For i april fik menighedsrådet Slots- og Kulturstyrelsens ”tilladelse til de ønskede arbejder – bortset fra at ændre vinduerne”, fortæller Tage Rosenstand.
”Men det hindrer altså et lys af en vis kvalitet, som der med nye, klare, ikke-matterede vinduer ville kunne komme ind udefra. Så vi er stadig ærgerlige,” siger han og fortsætter:
”Sådan en processionsgang er jo oprindeligt født helt uden vinduer, så vi synes nok ikke, at de nuværende vinduer fra 1904 er helt så vigtige, selvom det er klart, at man altid kan hævde, at arkitektur fra ethvert århundrede har kendetegn, der giver dem værdi eller kvalitet.”
Men for Tage Rosenstand og menighedsrådet i Ribe handler sagen også om mere end, hvorvidt de får den restaurering af processionsgangen, som de drømmer om.
”For mig at se er det en magtkamp mellem to myndigheder, der begge hører under Kulturministeriet: Slots- og Kulturstyrelsen er i kamp med stifterne, som så også har Nationalmuseet og Den Kongelige Bygningsinspektør i ryggen. Der er endnu ikke kommet nogen afklaring fra Kulturministeriet, men på et eller andet tidspunkt må ministeriet beslutte sig for, hvem der har myndigheden over folkekirkens bygninger. På den måde er det en principiel sag,” siger han.