Politiefterforskeren finder ro ved at lege med naturens legoklodser

Da politiefterforskeren Stig M. Westh blev sygemeldt med stress, begyndte han at bygge stenvarder på stranden. Det har hjulpet ham selv og vakt opsigt på Bornholm

Den stressramte bornholmske politiefterforsker Stig M. Westh tager hver dag til stranden med sin hund for at bygge varder.
Den stressramte bornholmske politiefterforsker Stig M. Westh tager hver dag til stranden med sin hund for at bygge varder. Foto: Daniel Øhrstrøm.

Strandsten ligner mennesker på mindst én måde. Der er ikke to, der er helt ens, men gør man sig umage, kan man altid finde nogle, der passer sammen. Umage giver mage, som videnskabsjournalisten Tor Nørretranders vittigt har skrevet. Og når den 58-årige politiefterforsker Stig M. Westh kigger ned på stenstranden, ser han ikke kun sten i alle former, men “naturens legoklodser” med masser af muligheder. 

Galløkken strand ved Rønne Havn på Bornholm er i forvejen præget af, at her længe har været entreprenante mennesker til stede. Det hele pynter ikke. Gigantiske skorstene og vindmølleelementer tårner sig for eksempel op som metaltræer fra havnen, der den seneste tid også er begyndt at fungere som udskibningshavn for hele to planlagte vindmølleparker i Østersøen.

En af Stig M. Wesths fantasifulde varder.
En af Stig M. Wesths fantasifulde varder. Foto: Daniel Øhrstrøm

Men på stenstranden er der nu også skudt en voksende skulpturpark op af stenvarder. For hver dag kommer Stig M. Westh forbi med sin hund, Mini, for at udøve det, han kalder “granitterapi”. Det er på godt en måned blevet til over 40 smukke varder, som både har vakt opsigt blandt de forbipasserende hundeluftere og i de lokale medier.

For Stig M. Westh, der på nuværende tidspunkt er sygemeldt med stress fra Bornholms Politi, har tydeligvis også talent for at bygge varder, der kan holde til det vedvarende hærværk, der kommer af, at havets hvidknyttede næver bokser mod dem dagen lang. Ikke engang forårets storme har kunnet vælte alle varderne, der i sagens natur er langt mere slidstærke end sandslotte. Og det er, som om man sætter sindet på plads, når man bygger smukke sten, mener han.

“Jeg finder stor indre ro ved at lege med naturens legoklodser. Det er en slags afslappende puslespil med granitbrikker. Og det er nærmest meditativt at lede efter de rette sten og herefter bruge sin fantasi, sin krop og sine rolige hænder til at finde stenenes stabile balancepunkt og samtidig få skabt noget, der er smukt at kigge på,” siger han, mens han står ved siden af en stenskulptur, der ligner en hund med tre hvalpe.

“Lykken er at lave en smuk skulptur, der hviler i sig selv. Udfordringen er blandt andet, at skulpturerne skal kunne klare kraftig vind og bølger. Det er vilkårene. Det er derfor, at halvdelen af de omkring 40 skulpturer, jeg har lavet den sidste måneds tid, er bukket under, men så er der ikke andet for end at starte på en frisk. Det er en del af skabelsesprocessen, at de er forgængelige. At intet varer evigt. I går var i går, og i morgen er vi heller ikke herre over. Det eneste, vi kan ændre ved, er her og nu. ‘Carpe Granitsten’ og genfind roen og balancen, siger jeg bare.”

Stig M. Westh har tre voksne børn, der også er blevet bidt af at bygge med sten. Og han kan anbefale det til alle.

"Jeg begyndte at ‘lege med granit’, som udløber af min stress. Den første byggede jeg den 19. januar, og jeg kan mærke, at det gør mig godt med de fysiske og kunstneriske udfoldelser i den guddommeligt smukke natur, klipper, stranden, havet, bølgerne, den salte havluft, som jeg er utroligt taknemmelig over at have næsten i baghaven,” siger Stig M. Westh, der har dannet skole på stranden, hvor andre til hans store glæde også at begyndt at bygge varder med strandsten.