To stjerner: DR kaster alle etiske principper over bord i dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø”

I dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø” følger journalist Anders Lund Madsen den 54-årige Preben den sidste måned op til det tidspunkt, hvor han har planlagt at tage livet af sig selv ved assisteret selvmord

I dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø" følger journalist Anders Lund Madsen den 54-årige Preben i den sidste måned op til det tidspunkt, hvor han har planlagt at tage livet af sig selv ved assisteret selvmord. Men den historie, Danmarks Radio kommer til at fortælle, bliver historien om, at et liv med et alvorligt handicap er et liv, der ikke er værd at leve, skriver anmelder Birgitte Stoklund Larsen.
I dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø" følger journalist Anders Lund Madsen den 54-årige Preben i den sidste måned op til det tidspunkt, hvor han har planlagt at tage livet af sig selv ved assisteret selvmord. Men den historie, Danmarks Radio kommer til at fortælle, bliver historien om, at et liv med et alvorligt handicap er et liv, der ikke er værd at leve, skriver anmelder Birgitte Stoklund Larsen. . Foto: Solveig Lydiksen/DR.

Kan man forestille sig, at en mand ringer til en journalist på Danmarks Radio og fortæller, at han har tænkt sig at begå selvmord? At manden, som vi kan kalde Preben, spørger journalisten, om han vil følge den sidste måned af hans liv, inklusive øjeblikket, hvor han udånder? Det kan man måske. Men kan man forestille sig, at Danmarks Radio siger ja til forslaget? At journalisten tænker, at Preben nok har brug for lidt adspredelse her kort før sit påtænkte selvmord, og tager ham med en tur i Danmarks Akvarium og med en tur op i Skovtårnet? Kan man med andre ord forestille sig, at Danmarks Radio kaster alle etiske principper for behandling af selvmord over bord og stiller sig til rådighed for Preben? 

Det er, hvad Danmarks Radio gør i dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø”. Her følger journalist Anders Lund Madsen den 54-årige Preben den sidste måned op til det tidspunkt, hvor han har planlagt at tage livet af sig selv ved assisteret selvmord. Preben har mistet førligheden og er lam fra halsen og ned efter en alvorlig arbejdsulykke for nogle år siden. Han skal have hjælp til alt, og han savner sit liv, som det var før ulykken: ”Jeg savner at blive rørt ved. Jeg savner at kunne mærke at blive rørt ved. Jeg savner at kunne mærke at røre ved.”

I dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø" følger journalist Anders Lund Madsen den 54-årige Preben i den sidste måned op til det tidspunkt, hvor han har planlagt at tage livet af sig selv ved assisteret selvmord. Men den historie, Danmarks Radio kommer til at fortælle, bliver historien om, at et liv med et alvorligt handicap er et liv, der ikke er værd at leve, skriver anmelder Birgitte Stoklund Larsen.
I dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø" følger journalist Anders Lund Madsen den 54-årige Preben i den sidste måned op til det tidspunkt, hvor han har planlagt at tage livet af sig selv ved assisteret selvmord. Men den historie, Danmarks Radio kommer til at fortælle, bliver historien om, at et liv med et alvorligt handicap er et liv, der ikke er værd at leve, skriver anmelder Birgitte Stoklund Larsen. Foto: Solveig Lydiksen/DR

Preben savner at kunne elske med sin kone, gå en tur med hunden, spise en bøf uden at få den skåret ud, drikke en øl, uden at det skal være med sugerør. Alt sammen forståeligt. Fuldstændig forståeligt.

Han er nedtrykt, virker deprimeret, men dokumentaren fortæller intet om, hvilken hjælp Preben har fået eller ikke fået til mentalt at håndtere sin situation. At en DR-redaktør her i avisen den 3. december giver udtryk for, at DR prøver at trække Preben ”lidt væk fra kanten” ved blandt andet at give ham en dykkertur i hajtanken på Den Blå Planet, virker absurd uprofessionelt i forhold til Prebens intention om at begå selvmord.

Den historie, Danmarks Radio kommer til at fortælle i dokumentaren, bliver historien om, at et liv med et alvorligt handicap er et liv, der ikke er værd at leve. Hvor lidelsesfuldt eller hvor fuldt af savn skal et liv være, før det ikke er værd at leve? Hvor går grænsen for, hvornår selvmord er en ”løsning”. Er dét, vi kalder et godt liv, et liv uden lidelse og savn? Dét var en påstand, der var værd at dykke kritisk ned i – også i samtale med andre end Preben. 

Efter offentliggørelsen af dokumentaren er det kommet frem, at flere kritikere af assisteret selvmord er blevet interviewet til dokumentaren, men er udeladt med en begrundelse om, at Prebens historie er ”så stærk”, at den kan stå alene. Også her glipper etikken for DR. I et kort indslag besøger Preben og Anders Lund Madsen en mand, der stadig finder glæde ved livet, selvom han er invalideret efter en cykelulykke. Også P1’s "Genstart" har interviewet Preben og spurgte ham direkte, om han ikke med sin historie kunne bidrage til nedvurderingen af livet med et alvorligt handicap? At han kunne være med til at lægge pres på andre i samme situation? Preben mente, at han netop havde gjort meget ud af, at det var hans personlige historie og ikke en historie, der kan almengøres. Her svigter Danmarks Radio ved at udelade de andre stemmer i dokumentaren. 

Foto: Solveig Lydiksen/DR

Preben har en sag. Han vil have assisteret selvmord gjort lovligt i Danmark. Den sag stiller Danmarks Radio sig kritikløst til rådighed for med dokumentaren, hvor det smertefulde og strabadserende i Prebens sidste rejse til det assisterede selvmord i Belgien understreges af en dramatisk musik- og kameraføring, der står i skarp kontrast til den måde, lægen beroligende italesætter den arrangerede død som mindre ubehagelig end en naturlig død: ved det assisterede selvmord sover man stille ind, mens vejrtrækningen ved naturlig død ofte er uregelmæssig. Djævelen findes i detaljen.

Anders Lund Madsen er en god journalist, men med ”På tirsdag skal jeg dø” er han ladt i stikken af en redaktion, der ikke er sin opgave voksen. Og har det virkelig ligefrem været ”en fornøjelse” at dokumentere en selvmorders sidste måned, som Lund Madsen giver udtryk for, i minutterne inden Preben får sin sprøjte?  

En journalist og et kamera dokumenterer, men ændrer også virkeligheden. Man må spørge, hvilken betydning optagelsen har haft i forhold til Prebens forehavende. Han virker stålsat i sin beslutning, men der er en tøven, når han i begyndelsen af dokumentaren fortæller, at han er død, når vi ser denne dokumentar – eller måske er død:

”Jeg ved nemlig ikke, om jeg bliver bange, eller om jeg fortryder i sidste øjeblik.” Preben fortrød ikke. Han afgik ved døden i maj. Måske virkede dokumentaren som en ruse, der gjorde det sværere for Preben at ændre mening? Måske kontaktede han journalisten for at holde sig selv fast på sin beslutning? Vi ved det ikke. Tilbage står, at DR’s rolle i dokumentaren på alle måder er problematisk. 

På tirsdag skal jeg dø. DR. Dokumentar i tre afsnit af cirka 30 minutters varighed. Tilrettelægger: Jonas Damstrup Fried. Medvirkende: Preben Nielsen, Anders Lund Madsen. Havde premiere på DR 1 den 30. november. Kan streames på DR TV.