I begyndelsen af "Enkernes land" findes en 98-årig kvinde død i sit hjem i den gamle fiskerby Thøtt på Vestkysten. Hvad der i første omgang ligner et usædvanlig voldsomt selvmord, viser sig at være langt mere kompliceret end som så. Den afdøde Esther Jensen findes nemlig med en antik amulet i hånden, ligesom hendes lig er manipuleret i en særlig stilling inden dødsstivhedens indtræffen. Meget tyder på, at selvmordet har haft en form for rituel karakter og er sket med assistance fra en hjælper.
På sagen er den lokale betjent Vivi Hansen og vicepolitiinspektør Peter Iversen, der er ufrivilligt udstationeret i provinsen. Iversen søger hjælp til at identificere den antikke amulet hos Nationalmuseet, og pludselig hvirvles han ind i en sag, som er meget større end først antaget. FBI efterforsker et mord på en amerikansk højesteretsdommer, hvis lig ligeledes var forsynet med en antik amulet, og det er nu op til Iversen at opklare, hvad sammenhængen mellem dødsfaldene kan være.
Som hjælper får han arkæologen Nanna Rasmussen, der er ekspert i amuletter og tidlig gnostisk magi og rituel praksis. Jagten på dybere indsigt i amuletternes betydning fører i første omgang makkerparret til Kairo, hvor sagen kompliceres yderligere, og derfra videre til Vatikanet i Rom, og endelig til USA, hvor det hele kolliderer i et komplot af dimensioner.
”Enkernes land” var i slutningen af 1800-tallet den folkelige betegnelse for området omkring Harboøre i Vestjylland, hvor fiskerne druknede i hobetal på havet og efterlod sig lige så mange enker. Sideløbende med romanens nutidige spor følger vi således ægteparret Marie og Anders, der i 1890’erne må slås med de indremissionske tordenprædikanter, som vil inddele områdets fattige fiskerfamilier i hellige og vantro. Marie og Anders, der ellers opfatter sig selv som gode kristne, havner på den forkerte side af skellet på grund af Maries tendens til at lugte til havet og komme med varsler og hendes stædige fastholdelse af kvinders ret til at tale ved bønnemøderne.
Parallelt hermed føres vi via Iversen og Rasmussens opklaringsarbejde i Kairo og Rom ind i gnosticismens fascinerende univers. Gnostikerne, en tidlig kristen sekt, der især var aktiv i 200- og 300-tallet, skilte sig ud ved netop at have både mandlige og kvindelige prædikanter og religiøse ledere, ligesom de gennem magiske ritualer søgte højere indsigter i den store sammenhæng, ultimativt for at genforene sjælen med Gud i den syvende himmel.
Pludselig er mordsagen måske del af et 1800 år gammelt komplot, hvor den katolske kirke har forsøgt at skjule den sandhed, at kvinderne skulle have arvet kirken efter Jesus, og at Maria Magdalene var hans udvalgte discipel, og ikke en skøge, som den senere pave Gregor den Store degraderede hende til i 500-tallet.
”Enkernes land” er storslået tænkt, men ikke storslået udført. Grundlæggende mangler der en forståelse for nødvendigheden af et vist tempo i en spændingsroman, og fortællingen drukner derfor i en trættende overflod af overflødige baggrundsdetaljer om dette og hint. I passager er Varberg velskrivende, men bogen flyder også over af fortærskede klicheer som at ”ryste som espeløv” eller være ”som en hjort fanget i en lyskegle”.
Samtidig kan det undre, at karakterernes blikke på figuren Nanna Rasmussen i en roman, som netop interesserer sig for kønsulighed, er så stereotypt og nærmest uddateret. "Den lille arkæologdame var ikke uden evner," tænker eksempelvis Iversen, en moderne mand i start-40'erne, om sin dygtige og kompetente jævnaldrende kollega. En anden ting, som kan irritere grænseløst, er, at Iversen har så travlt med at stille opklarende spørgsmål og spille dum, når arkæologen forklarer fagstof, at det næsten bliver sværere at fange oplysningerne, der gentages i en uendelighed. Varberg taler eftertrykkeligt til laveste fællesnævner og viser ikke stor tiltro til læseren.
Fiktion er på mange måder det sandsynliges kunst, og denne roman tynges af usandsynligheder på alle niveauer af fortællingen, kombineret med et overambitiøst plot, hvor hele sammenhængen i sidste ende viser sig at være temmelig tynd.
Jeg vil gerne medgive, at Varbergs spekulative konspirationsteoretiske roman tager et uhyre interessant og aktuelt spørgsmål op – som for øvrigt også Maren Uthaug, om end på en noget anderledes facon, for nylig gjorde i romanen ”11 %” – nemlig hvornår den skæve fordeling af magten mellem kønnene indtræder i religionshistorien og hvorfor, når nu der faktisk eksisterede magtfulde kvindelige religiøse ledere både i den tidlige kristendom og årtusinder længere tilbage? Det er ligeledes tydeligt, at bogen bygger på omfattende historisk research, og den spændende historiske formidling er da også noget af det, der holder interessen nogenlunde fanget bogen igennem, alle dens laster til trods.
Jeanette Varberg: Enkernes land. 528 sider. 320 kroner. Politikens forlag.