Prøv avisen

"Min fars farvel" er rendyrket public service om selvmord i den nærmeste familie

4 stjerner
Pernille Højmark, kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, journalist Mikkel Frey og tv-vært Peter Ingemann har alle levet som statsløse i sorgens land. De er forbilledlige eksempler på erkendelsen af, at der er ting i livet, der gør ondt. At terapi ikke handler om at fjerne smerte, skriver Kristeligt Dagblads anmelder. Foto: DR Presse

”Min fars farvel” er en reflekteret og generøs DR 1-dokumentar om at tage livet på sig

”Sorg er et land uden retning. Man tumler rundt i den sovs.”

På den ene side et noget nært uforståeligt udsagn. På den anden side ualmindeligt klarsynet. Ordene kan tilskrives skuespiller og sangerinde Pernille Højmark. De falder sidst i andet afsnit af DR 1’s aktuelle dokumentar ”Min fars farvel”, hvor fire behjertede og generøse voksne børn mellem 40 og 60 år fortæller om deres fars selvmord.

”Sorg er et land uden retning.” Pernille Højmark, kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, journalist Mikkel Frey og tv-vært Peter Ingemann har alle levet som statsløse i sorgens land. De er forbilledlige eksempler på erkendelsen af, at der er ting i livet, der gør ondt. At terapi ikke handler om at fjerne smerte. Uden omsvøb, uden kælende underlægningsdramatik, uden smiskende spørgsmål om, hvordan man mon har det, lykkes tilrettelægger Louise Addemos Jappe med at give seerne et rendyrket public service-program om senfølgerne af selvmord i den nærmeste familie.

”Man tumler rundt i den sovs.” De fire væsensforskellige mennesker udtrykker på hver deres måde en form for blufærdighed over at stille deres sorg til skue. Men det gør de ikke. De angler hverken efter medlidenhed eller berømmelse. De er reflekterede. Men mest af alt er de generøse. Generøse med deres sorg, med deres erfaringer, deres historier.