Prøv avisen
Bog

Stor finsk fortællekunst om ondskab og kærlighed

6 stjerner
Man forstår, hvorfor Kjell Westö modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2014, når man læser ”Der hvor vi gik engang”. - Foto: Scanpix

Kjell Westö har skrevet en imponerende roman om ondskab og kærlighed

”Alle steder, hvor et menneske har gået, er der et minde om det. Det er usynligt for de fleste, men for dem, der kender og elsker det menneske, er det et helt tydeligt billede som de ser for sig, hver gang de går forbi. Så længe de elskende mennesker stadig er til, så er billedet også til, også når den, som gik der, er død.”

De fine ord er sakset fra den finske forfatter Kjell Westös roman ”Der hvor vi gik engang”. Og de fleste af os kender vel oplevelsen af, at man i tanken knytter et bestemt menneske til et særligt sted.

Det perspektiv folder Westö ud i stort format i sin roman, som følger en håndfuld unge mennesker i Helsingfors fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til optakten til Anden Verdenskrig.

De centrale skikkelser i romanen, Allu Kajander, Eccu Winding og Lucie Lilliehjelm, vokser op under vidt forskellige omstændigheder. Den stærke dreng Allu kommer fra fattige kår, mens den tænksomme Eccu og knivskarpe og altid elegante Lucie tilhører anderledes privilegerede klasser.

De tre unge har vidt forskellige muligheder for at træde ind i verden og forme deres liv, men fælles for dem alle er erfaringen af den blodige finske borgerkrig, som bryder ud i 1918 og forandrer deres tilværelse for altid. Kampen mellem de røde socialistiske styrker og de hvide borgerlige tropper er uhyggeligt brutal og kræver mange ofre.

Den følsomme Eccu, som kæmper på de hvides side, har svært ved at kapere brutaliteten og forsøger at bryde ud af krigen, men forgæves. Han er fanget ind af sin militsleders onde logik og må deltage i de nådesløse og meningsløse likvideringer af uskyldige mennesker med tilknytning til den røde side, da de hvide tropper først har fået overtaget og vundet magten.

Efter krigen realiserer han sin og sin fars gamle drøm om et fotoatelier og vinder hurtigt ry som en ferm og talentfuld portrætfotograf, men krigstraumerne indhenter ham og leder ham ud på en selvdestruktiv færd med alkohol, spil og kokain.

Det mest fascinerende ved romanen er imidlertid ikke det enkelte skæbneforløb isoleret set, men den vifte af personer og livsforløb, som Westö formår at orkestrere i sit bredt anlagte tidsbillede af Helsingfors. For det er ikke kun Eccu, Allu og Lucie, man følger, men en sværm af personer, der alle i større eller mindre grad er knyttet til de tre centrale personer på kryds og tværs af hinanden.

Man glider umærkeligt fra det ene livsforløb over i det næste, og Westö fletter fornemt de mange fortællinger sammen på en naturlig måde. Det er berigende, livgivende og indimellem sørgeligt at følge personerne fra den allertidligste ungdom og langt ind i voksenlivet.

”Intet menneske bliver sparet for tragedier og bagslag,” forklarer fortælleren et sted og fortsætter, ”ingen kan flygte fra den kendsgerning, at alle og alting ændrer form, dør og forsvinder.”

Det virkeligt interessante er så, hvordan de forskellige individer håndterer de voldsomme oplevelser, som livet udsætter dem for. Og en stort tænkt og fornemt udført roman som ”Der hvor vi gik engang” giver netop læseren mulighed for at fordybe sig i tilværelsen og blive klogere på konsekvenserne af de indimellem dystre valg, som personerne træffer – og de skønne tilgange til livet, som de også demonstrerer for os.

Kjell Westö blev i 2014 tildelt Nordisk Råds Litteraturpris, og efter læsningen af hans store romanværk, som udkom i hjemlandet i 2006, forstår man hvorfor. Det er en uhyre velskrevet fortælling om skønhed, ondskab og kærlighed.