Næsten hver anden dansker over 75 år betaler for at læse nyheder, enten i en trykt avis eller på internettet. For danskere mellem 35 og 44 år er det derimod kun hver ottende, der er abonnent på nyheder, og blandt 16-24-årige er det kun én ud af 14. Der er altså en tydelig generationskløft i forhold til at betale for nyheder, og også geografi, indkomst og uddannelsesgrad skaber kløfter, idet der er flest nyhedsabonnenter i hovedstaden, blandt de højeste indkomster og de højest uddannede danskere. Det viser en ny rapport, som Kulturministeriet har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger på baggrund af rapporten, at hun i de kommende medieforhandlinger især vil forsøge at øge støtten til lokale og regionale medier for at ”sikre, at vi har et troværdigt og relevant dansk nyhedstilbud for alle danskere”.
Spørgsmålet er imidlertid, om de lokale og regionale medier er det rigtige sted at sætte støtten ind, hvis det især er de yngre generationers manglende villighed til at betale for nyheder, man ønsker at rette op på, siger direktøren for det fællesnordiske medieforskningscenter Nordicom, Jonas Ohlsson:
”Det er et generelt problem for medierne i hele Norden, at det især er de ældre, der vil betale for nyhederne. Men i Sverige og Norge er alderskløften blevet mindsket de senere år, fordi især de landsdækkende aviser er blevet bedre til at målrette bestemte typer indhold til bestemte typer læsere. Derimod er der intet, der tyder på, at lokale og regionale aviser formår at tilbyde den type indhold, som de yngre generationer vil betale for,” siger han.
Det er med andre ord et åbent spørgsmål, om man i bestræbelsen på at sikre nyhedstilbud til alle danskere især vil forsøge at ændre på, at det i hovedstaden er 26 procent af befolkningen, og i Region Nordjylland 18 procent, der abonnerer på nyheder, eller om man finder det vigtigere at ændre på den langt større generationskløft. Ifølge Jonas Ohlsson er de flere unge nyhedsabonnenter i Sverige og Norge nemlig kommet til på grund af interesse for især internationale og landspolitiske emner samt kulturstof.
”De yngre læsere, som det er lykkedes at gøre til betalende abonnenter på nyheder, tilhører en urban, uddannet middelklasse. Det er sværere i landsbyerne,” siger den svenske medieforsker, som peger på, at medier i Danmark har et større problem end de nordiske broderlande med, at læsere tror, nyheder på nettet skal være gratis.
Men i alle lande er det et problem, at der har været perioder, hvor indholdet kunne læses frit på internettet, inden aviserne fandt ud af at låse bestemte artikler bag såkaldte betalingsmure.
Ikke mindst hvad medievaner angår, står vi med en generationskløft, som er langt større end den i 1968.
”Der ligger en stor pædagogisk opgave for medierne i at lære befolkningen, at nyhedsformidling, som er troværdig og gennemarbejdet, nødvendigvis må koste penge at læse. Og for danske medier er udfordringen større, fordi betalingsviljen altid har været lavere end i Sverige og især Norge,” forklarer han.
Et andet spørgsmål er også, om det er betalingsevnen eller betalings viljen, det kniber med blandt yngre læsere og i Danmark uden for hovedstaden. Ifølge Lars Konzack, medieforsker og lektor ved Københavns Universitet, er der blandt unge stor vilje og evne til at betale for forbrug af medier, de føler bare, de får mere for pengene ved at bruge pengene på streamingtjenester som Netflix og HBO.
”Udfordringen for nyhedsmedier er, at de helt basale nyheder om for eksempel, at nu vil Mette Frederiksen ophæve corona-restriktionerne, er frit tilgængelige. Herefter synes mange unge, at nu har de fået nyheder nok, og så vil de hellere betale for at streame film eller se Youtube og memes gratis på internettet,” siger Lars Konzack og tilføjer:
”Ikke mindst hvad medievaner angår, står vi med en generationskløft, som er langt større end den i 1968.”