Den kan let gå ens næse forbi, hvis man ikke lige ved, hvad man skal kigge efter. Men bag facaden på det gamle, røde murstensbyggeri Vestindisk Pakhus ved havnefronten i København har en af verdens største samlinger af gipsafstøbninger stadig til huse. I hvert fald lidt endnu.
Den Kongelige Afstøbningssamling, der siden 1895 har talt flere end 2000 gipsafstøbninger af berømte statuer fra antikken til renæssancen, gav gennem det 20. århundrede danske kunststuderende ideelle muligheder for at studere hovedværkerne ned til mindste detalje. Men dem, der ønsker at studere statuerne i dag, må gøre det gennem en glasrude.
I 2016 lukkede Statens Museum for Kunst afstøbningssamlingen for offentligheden på grund af besparelser. Siden har det ligget i kortene, at Vestindisk Pakhus skulle sælges, og at samlingen skulle flyttes til permanent opmagasinering ved Brede Værk. Pakhuset er plaget af et forældet sprinkleranlæg, der før har voldt skade på samlingens genstande, og det vil koste et stort millionbeløb at renovere og brandsikre bygningen.
Bygningen er derudover prominent placeret foran Amalienborg, hvorfor et salg kan virke som en oplagt mulighed. Men gennem årene har skiftende kulturministre afholdt sig fra at forsegle kunstsamlingens skæbne. Samlingen lever derfor videre uden et publikum og uden nogen sikre fremtidsplaner.
Ved et høringssvar i juni 2020 forklarede kulturminister Joy Mogensen (S) ellers, at der var igangsat en undersøgelse af situationen, som man ville træffe en beslutning på, og at en konklusion ville ”foreligge til efteråret”. Men der foreligger tilsyneladende endnu ingen konklusioner:
”Kulturministeriet er fortsat i gang med at vurdere anvendelsesmulighederne af Vestindisk Pakhus, blandt andet i lyset af at der er et misforhold mellem pakhusets attraktive placering og dets nuværende anvendelse. Arbejdet har dog ligget stillet under covid-19, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt ligger nogen endelig konklusion på disse overvejelser,” oplyser Kulturministeriet i en mail til Kristeligt Dagblad.
Fra Statens Museum for Kunst, som officielt råder over samlingen, er der heller intet nyt om samlingens fremtid.
Stemmer fra det danske kunstmiljø har ved flere lejligheder markeret deres frustration over forsømmelsen af den gamle kunstsamling, hvilket blandt andet har affødt foreningen Afstøbningssamlingens Venner.
”Det er højst kritisabelt, at Kulturministeriet ikke har taget stilling til samlingens fremtid endnu. Det er udtryk for en kulturel krise og en manglende kulturpolitik, at vi har en så vigtig samling, som bare er lukket ned, fordi staten i så mange år har sparet på kulturinstitutionerne. Det er et mærkeligt billede på vor tid, at den humanisme, vi har dyrket i Vesten, og som er grundlaget for vores kultur, nu bare står og sygner hen,” siger kunsthistoriker Jonas Bencard, der er formand for Afstøbningssamlingens Venner.
Afstøbningerne i samlingen, der i gennemsnit er omkring 150 år gamle og ifølge Afstøbningssamlingens Venner har en samlet anslået værdi på langt over 100 millioner kroner, udgør tilsammen et unikt stykke dansk kulturhistorie.
Derudover fungerer flere af statuerne som vigtige kopier af statuer, der siden har taget skade og ikke længere eksisterer i deres oprindelige form. Men vigtigst af alt, påpeger Jonas Bencard, kan kunstsamlingen give os en unik forståelse af fortiden, som vi også kan bruge i nutiden:
”Særligt for afstøbningssamlingen er, at den udelukkende består af væsentlige hovedværker fra kunstens historie. Værker, som man gennem tiden har skønnet rummer så meget betydning, at de skulle bevares for eftertiden til glæde, gavn og fornøjelse. Det er en oplevelses- og oplysningsinstitution, som vi simpelthen ikke har råd til at undvære,” siger han.
Vestindisk Pakhus, som huser afstøbningssamlingen, kom sidste sommer atter i offentlighedens søgelys, da Foreningen for Kolonihistorisk Center udpegede bygningen med dens koloniale fortid som den oplagte ramme for et kolonihistorisk museum. En idé, som blev bakket op af flere venstrefløjspartier.
Den poetiske retfærdighed ved at lade kolonihistorien overtage en bygning, som var blevet bygget under kolonitiden, var simpelthen for potent til ikke at udnytte.
Siden da er der ved den seneste finanslovsforhandling blevet sat penge af til at undersøge mulighederne for “styrket formidling af Danmarks kolonihistorie”, eksempelvis i form af et museum. Det fik Jonas Bencard og Afstøbningssamlingens Venner til at foreslå, at gipssamlingen og et kolonihistorisk museum kunne sameksistere på den prominente adresse. Om et potentielt kolonihistorisk museum i Vestindisk Pakhus skulle blive på bekostning af eller i symbiose med Den Kongelige Afstøbningssamling vides endnu ikke.