Prøv avisen

Store udfordringer for DR SymfoniOrkestret

Chefdirigent i DR SymfoniOrkestret Thomas Dausgaard er glad for det nye koncerthus, men der skal stadig arbejdes på at få lyden i den store sal til at blive bedre. -- Foto: Jens Nørgaard Larsen.

DR SymfoniOrkestret står med flytningen til det nye koncerthus over for nye udfordringer. En utålmodig presse, et voldsomt dyrt byggeri, en akustik uden efterklang og en kommende sæson uden store trækplastre tærer på ressourcerne

DR SymfoniOrkestret er flagskibet inden for danske symfoniorkestre. Det har altid medført en naturlig bevågenhed, men aldrig så meget som i det sidste års tid. Først blev der brugt 1,7 milliarder kroner på et nyt koncerthus, der skulle have kostet en tredjedel. De store budgetoverskridelser har medført et reformeret DR, et decimeret P2 og afskedigelsen af en lang række specialiserede medarbejdere.

Dertil kommer så hele debatten om akustikken i det nye hus. Tonemester Jan Juhler lagde ud med kritikken i magasinet Klassisk, men handsken blev hurtigt taget op af Politikens Thomas Michelsen, der siden gentagne gange har beklaget sig over husets mangel på efterklang. En del af debatten har drejet sig om, hvorvidt musikerne var gode nok til at spille i en sal, der var så akustisk gennemsigtig, at man kunne høre alle instrumenterne overordentlig tydeligt. Selv siger chefdirigent Thomas Dausgaard:

- Salen er et rigtig godt arbejdsrum for orkestret, og der er en klarhed i lyden, der er meget befordrende, og som er med til at give den kammermusikalske fornemmelse, der er så vigtig, selv ved stor symfonisk musik. Så jeg er ret begejstret, men det er en sal, der skal udvikles. Jeg kunne godt ønske mig en større fylde i klangen, og at publikum havde en større nærhed til det, orkestret laver, og før vi har fundet den balance, er salen ikke færdig.

Bratschist Claus Myrup deler denne opfattelse:

- Akustikken er vidunderlig på rigtig mange måder, men ved de koncerter, jeg har hørt, har efterklangen været lidt for kort. I vores gamle sal fik man en meget tydelig fysisk fornemmelse, som ikke er i den nye sal, hvor det er lidt distant, det, der sker på scenen. Men det er noget sludder, at vi skulle være blevet et dårligere orkester af at flytte herud.

Claus Myrup påpeger i øvrigt lige som mange andre problemet ved det hostende, snøftende publikum, der endnu ikke har forstået, at alle lyde står meget skarpt i det nye hus.

DR SymfoniOrkestret har ud over et nyt koncerthus også fået en ny orkesterchef i Ole Bækhøj efter den medieombruste fyring af orkesterchef Per Erik Veng, der igennem 19 års virke havde fået orkestret op på internationalt niveau. Og som via sine mange internationale kontakter formåede at få de bedste solister i verden til at optræde sammen med orkestret. Fra dette forår kan blandt andet nævnes Vadim Repin, Paul McCreesh, Nelson Freire, Pierre-Laurent Aimard, Mischa Maisky og Helene Grimaud. Det er navne, der kan trække folk af huse, og som har været med til at gøre åbningssæsonen så spektakulær.

Det handler naturligvis også om at samspillet med de bedste er med til at løfte orkestret, og det er med stolthed i stemmen, at Thomas Dausgaard fortæller, at pianisten Nelson Freire havde sagt, at han aldrig havde fået bedre orkesterakkompagnement.

Derfor har det også vakt kritik af den ny orkesterchefs programplanlægning, at det nu virker, som om man sænker ambitionsniveauet. For i forhold til program 2008-2009 er den kommende sæsons program uden den samme mængde stjernenavne, og det kan hverken leve op til orkestrets egen tradition for at hente store navne til landet eller for den sags skyld Tivolis sæson i år, som er fyldt med flødeskum i form af verdensstjerner som Cecilia Bartoli, Roland Villazón, Martha Argerich og så videre. Selv siger Claus Myrup:

- Jeg kunne da også godt have ønsket mig, at der var flere af vores velkendte solister og dirigenter på programmet, men omvendt har vi også i mange år sukket efter at få flere yngre dirigenter, og når vi nu får det, må vi gribe det med kyshånd og yde vores bedste sammen med dem. Men der bliver helt klart en udfordring i forhold til publikum og presse, for vi kan hurtigt få at vide, at vi lige pludselig er blevet et dårligere orkester, når vi ikke længere spiller sammen med de største dirigenter og solister.

kultur@kristeligt-dagblad.dk