Storfilm om Elvis er på samme tid alt for meget og alt for lidt

“Elvis” er den fascinerende fortælling om en superstjernes liv og død, men instruktør Baz Luhrmann opløser den i fart og effekter

Austin Butler formår i rollen som Elvis på fin vis at skildre den unge og supersexede sanger, men trods skuespillerpræstationen tillægger den nye storfilm ikke noget nyt til historien om hverken rocklegenden selv eller tiden, han levede og døde i.
Austin Butler formår i rollen som Elvis på fin vis at skildre den unge og supersexede sanger, men trods skuespillerpræstationen tillægger den nye storfilm ikke noget nyt til historien om hverken rocklegenden selv eller tiden, han levede og døde i. . Foto: Hugh Stewart.

Nogle instruktører dvæler ved karaktererne og lader pauserne tale, mens andre sværger til tempo, intensitet og en evig strøm af visuelle kicks.

Baz Luhrmann hører til i sidstnævnte kategori og har skabt trængsel i alverdens biografer med titler som “Romeo + Juliet”, “Moulin Rouge!” og “The Great Gatsby”. Men hvor instruktører med lignende temperamenter gerne gør sig i actionfilm, er Luhrmann – som tolkningerne af Shakespeare og Fitzgerald indikerer – interesseret i den store dramatik og kunst. På den måde er Luhrmann en ener, der både ønsker at levere vitaminer og popcorn til sit publikum.