Hvordan gik det til, at kristendommen på mindre end 400 år gik fra at være en lille jødisk sekt i en afsondret del af Galilæa til at blive den dominerende religion i Romerriget og siden i hele den vestlige verden? Dette spørgsmål har utallige kristne forfattere udforsket igennem tiderne, og ofte har en del af svaret været, at Gud ganske enkelt tilsmilede kristendommen.
Nu har en kendt og kontroversiel frafalden kristen, den amerikanske bibelhistoriker og bedstsælgende forfatter Bart Ehrman, set nærmere på kristendommens forbløffende historiske sejrsgang. I en ny bog, ”The Triumph of Christianity” (Kristendommens sejr), accepterer han ikke forestillingerne om guddommelig intervention, ligesom han også er skeptisk over for mange sekulære historikeres teori om, at Konstantin den Stores konvertering til kristendommen i 312 e.Kr. var udslagsgivende for, at det kæmpestore, hedenske romerrige overgav sig til den nye religion.
I bogen argumenterer Bart Ehrman i stedet for, at kristendommen havde to helt afgørende trumfkort, da den fejede hen over Romerriget og siden bevægede sig op igennem Europa. Det ene var, at den – modsat jødedommen – var missionerende. Det andet var, at den – modsat de hedenske gudsdyrkelser – var monoteistisk.
Dagligdagen i Romerriget var fuld af guddommelige væsener, påpeger Bart Ehrman. Der var guder forbundet med eksempelvis afgrøder, helbred, frugtbarhed, vejret, håb og velstand, og folk kunne deltage i lige så få eller lige så mange af ritualerne forbundet med hver af disse, som de ønskede.
Kristne havde derimod kun én Gud og én guddommelig sandhed. Konvertitter måtte endegyldigt lægge deres hengivenhed til andre guder fra sig. Der var klare linjer. Og de kristne markedsførte aktivt sig selv på den religiøse markedsplads. Men de gjorde det ikke ved at prædike i det offentlige rum eller banke på fremmede menneskers døre. De tidlige kristne, skriver Ehrman, brugte deres nære sociale netværk og omvendte familie og venner ved at fortælle historier om Jesus og hans disciple og deres mirakuløse gerninger. Og det var effektivt.
Dertil kommer, at kristendommen tilbød Romerrigets befolkning noget nyt og tiltalende. Den bød eksempelvis kvinder velkommen, den lagde vægt på det nære kirkelige fællesskab, den betonede nødvendigheden af barmhjertighed over for samfundets svageste, og den udstedte løfter om et gyldent efterliv. Omvendelserne skete i et hastigt tempo, og de hedenske befolkninger kunne intet gøre, forklarer Bart Ehrman.
”The Triumph of Christianity” har ikke fået det evangelikale USA på barrikaderne på samme måde, som flere af Bart Ehrmans øvrige bøger har formået, måske fordi den ikke handler om Bibelen. Den 62-årige bibelforsker, der har viet sin karriere til at udfordre traditionelle forestillinger om kristendommen og Det Nye Testamente, er kendt i USA som en blændende formidler af sit stof, men også som en kontroversiel provokatør, der jævnligt sætter konservative kristnes blod i kog.
I den bedstsælgende bog ”Misquoting Jesus” (”At fejlcitere Jesus”) erindrer Bart Ehrman, hvordan han som teenager blev en genfødt ”fundamentalistisk” kristen, der var forvisset om, at Bibelen indeholdt Guds sande, uredigerede ord. Som teologistuderende blev han imidlertid overbevist om, at der var modsigelser og uoverensstemmelser i Bibelen, som ikke kunne bortforklares. Han forlod den evangelikale fold, men forblev kristen i 20 år. Ehrmans angreb på Bibelens autenticitet i ”Misquoting Jesus”, der blev en bestseller ved udgivelsen i 2005, udløste vrede reaktioner blandt evangelikale meningsdannere, der beskyldte forfatteren for sjusk og undergravende virksomhed.
I en anden bedstsælgende bog, ”Jesus, Interrupted” (”Jesus, afbrudt”), skriver Bart Ehrman om de indsigter, som forskere har fået i Bibelens tilblivelse igennem de seneste 200 år. Han kaster blandt andet lys på eksistensen af tekster i Det Nye Testamente, som hævder at være skrevet af apostlene, men som ifølge nogle forskere i virkeligheden blev forfattet af kristne forfattere flere århundreder senere. I bogen ”Forged” (”Forfalsket”), der ligeledes er en bestseller, går Ehrman yderligere i detaljer med beviserne for, at nogle nytestamentelige tekster er litterære forfalskninger.
Og i ”How Jesus Became God” (”Hvordan Jesus blev til Gud”) undersøger Bart Ehrman de første kristnes Jesus og den historiske Jesus, som ifølge forfatteren ikke betragtede sig selv som guddommelig. Bogen udfordrer en central kristen antagelse om Jesu liv, og den ansporede flere modsvar fra evangelikale forfattere, som beskyldte Ehrman for at fejlfortolke kilderne og misrepræsentere sine beviser.
Uanset kontroverserne er Bart Ehrman i dag en af USA’s mest populære bibelfortolkere. Han har solgt flere end to millioner eksemplarer af sine i alt 30 bøger, og hans bøger er blevet oversat til 27 sprog.
På dansk er udkommet ”Jesus. En apokalyptisk profet”.