Der blev skrevet både musik- og ballethistorie, da publikum i Paris i 1910 for første gang kunne opleve Igor Stravinskijs farverige og nyskabende musik til balletten ”Ildfuglen”. Der var tale om et veritabelt gennembrud for den dengang 28-årige komponist, der med en musikerbaggrund i Sankt Petersborg havde slået sig ned i den franske hovedstad og profiterede af et indgående samarbejde med ensemblet Ballet Russes, grundlagt året forinden af Sergej Diaghilev.
Nu kan man på Teater République, nabo til Krudttønden på Østerbro i København, opleve den skelsættende ballet i en genfortolkning med en overraskende indledning. Forestillingen begynder nemlig med, at ”hr. Stravinskij” bliver kaldt på scenen. Ind træder skuespilleren Jens Jørn Spottag - ikke som den unge komponist fra perioden inden Første Verdenskrig, men en betydeligt ældre herre med alderdommens småkyniske bagklogskab og strøende omkring sig med nodeblade - og tanker om tilværelsen og musikken.
Han medbringer endda et klaver i legetøjsstørrelse, så han kan illustrere sine pointer med nogle hamrende akkorder. Takket være de videoprojektioner, der har betydet en væsentlig fornyelse af både opera- og balletgenren, får publikum også et vue ud over komponistens levetid, der har omfattet to verdenskrige, mødet med diktatorer som Hitler, Stalin og Mussolini og - da Stravinskij først døde i 1971 - også mordet på Kennedy i 1963 og månelandingen i 1969.
Man fik (for) meget med, inden ensemblet omsider nåede frem til hovedsagen: den gnistrende ballet, fremført af ensemblet Dansk Danseteater og fantasifuldt koreograferet af Martin Tulinius. De ni dansere bevægede sig med suveræn smidighed omkring på den store scene med den spanske danser Elena Martinez Ibar som en sortklædt, på én gang dæmonisk og dårende dejlig ildfugl.
Alle udnyttede med ynde de fire store blokke, der fleksibelt gled frem og tilbage på scenegulvet og dannede baggrund for nye videoprojektioner. Vi så således det bål, der til sidst besegler den onde troldmands skæbne. Blokkene betød også, at der ikke alene blev danset, men også klatret en hel del i løbet af de tre kvarter, balletten varede. Og bag scenen sad hele 70 musikere fra Copenhagen Phil (i sommerhalvåret Tivolis Symfoniorkester) og sørgede for, at hele paletten af Stravinskijs musikalske fantasi - hørbart inspireret af hans gamle lærer Nikolaj Rimskij-Korsakov - nåede klart og kraftfuldt, inciterende og sitrende ømt, ud til dansere og publikum.
Det var generøst totalteater, en stærk oplevelse for både ører og øjne. Forestillingen spiller på Teater République frem til den 23. januar, hvor der meldes alt udsolgt.
kultur@k.dk