I eventyret er det nok at kende troldens navn. Så forsvinder troldens magt. I virkelighedens verden skal der mere til, for også troldens historie, hensigt og strategi skal blotlægges, før man kan gennemskue hans væsen og dermed befri sig fra hans magt.
Og det er en sådan grundig og gennemskuende analyse en række kulturforskere leverer i antologien ”Multikulturalismens fælder” i et forsøg på at gøre op med det, der bliver kaldt den bløde totalitarisme.
Bogens to redaktører og lektorer angiver i forordet, at man for at skræmme livet af de sagtmodige i ånden udskammer enhver, der forholder sig kritisk til islam og indvandring.
Læs et interview med de to redaktører her.
Som karakteristisk for den uforstyrrelige, for ikke at sige bredmavede selvgodhed, der bærer store dele af venstrefløjen, nævner redaktørerne sloganet ”En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt”.
Alle ved vi, at en ven netop er én, man ikke er bange for. Og med afsæt i sådanne propagandistiske paroler bliver indvandrerkritiske røster på forhånd stemplet som umoralske.
”Multikulturalismens fælder” rummer også bidrag fra svenske forskere. Göran Adamsons bidrag er således et intellektuelt input af karat, eftersom hans bidrag bibringer læseren en illusionsløs indsigt i de kræfter, der snylter på moralen eller forvrænger den til egen fordel, så at modstandere af masseindvandringen bliver fremstillet som repræsentanter for mørkets onde magter.
Til den ende tager Adamson sig på at analysere ordet ”mangfoldighed”, der i en socialdemokratisk regeringsrapport på 125 sider figurer hele 500 gange. Adamson nævner til sammenligning, at en partitro kommunist i stalinismens epoke kunne ”nøjes” med at henvise til Lenin knap 100 gange i en 500 sider stor selvbiografi. ”Den socialdemokratiske rapport overgår således loyaliteten over for en totalitær stat med en faktor 20,” konkluderer Adamson, inden han pulveriserer de svenske socialdemokraters mantra ”Mangfoldighed fører til kvalitet”.
Det forholder sig nemlig omvendt. Et multikulturelt samfund resulterer i et elendighedscirkus med lav valgdeltagelse, almindelig mistillid og moralsk apati, som figura viser.
I andre kapitler fornemmer man dog, at forfatterne har deres oprindelige ståsted hos den venstrefløj, de nu giver stryg. Antropologen Katja Kvaale udmønter således nogle af sine iagttagelser og overvejelser i en dilettantisk udlægning af Søren Krarups forfatterskab, og det forekommer mig heller ikke, at professor emeritus Henning Bech i fornødent omfang skelner mellem de forskellige religioner. Og det svarer jo til at hælde alle farver i samme spand. Det bliver gråt, og læseren ikke meget klogere.
Professor Frederik Stjernfelt har forfattet et elegant essay, hvor han klæder flere af sine universitetskolleger af, idet han påviser, at de lader deres skatteyderfinansierede forskning i tolerance dirigere af dobbeltstandarder og af frygten for at blive kaldt racister. Lektor Torben Bech Dyrberg forklarer i sit bidrag, at den danske venstrefløj i vidt omfang er traumatiseret af Dansk Folkeparti og mod bedre vidende frikender islam. Derfor fyldes danskerne med bortforklaringer og bagatelliseringer og beroligelser, hver gang Vesten rammes af islamisk terror. Det har jo ikke noget med islam at gøre…
Forfatteren Jens-Martin Eriksen tager konkret udgangspunkt i den etniske udrensning af grønlændere i Gellerupparken, som fandt sted i 2008. Eriksen nævner, at Kristeligt Dagblad var et af de ganske få landsdækkende medier, som bragte denne historie.
Politiken forholdt sig derimod udeltagende og bedrevidende til denne som så mange andre sager, hvor gerningsmændene var af mellemøstlig oprindelse.
Hvorfor? Svar: Fordi mange journalister og meningsdannere er blevet så massivt ind-ekserceret i det multikulturelle dogme om, at muslimer altid er ofre, og at enhver kritik af islam er islamofobi. Følgerigtigt læser multikulturalisterne de uoplyste og nedgroede danskere teksten og forklarer dem redebont, hvad de har at mene om indvandringen og islam.
På den baggrund virker ”Multikulturalismens fælder” som en intellektuel barmhjertighedsgerning mod ofrene for den bløde totalitarisme, hvis repræsentanter ifølge forfatterne har snydt på vægten og fordrejet indvandrerspørgsmålet i årevis.
kultur@k.dk