Svend Åge Madsen tager læseren med på en tankerejse, der kaster et nyt, mærkværdigt lys over vores ”Jord”

En perfekt doseret blanding af videnskabsformidling og faktisk fabulation

Svend Åge Madsen tager læseren med på en tankerejse, der kaster et nyt, mærkværdigt lys over vores ”Jord”
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Det var en god, men vild idé, de fik inde på Aarhus Universitetsforlag, dengang de besluttede sig for at få forskerne på Aarhus Universitet til at formidle deres enorme viden fra øverste hylde om de emner, de ved allermest om – på kun 60 små sider og så alle kunne være med. For det lyder jo unægteligt som en gordisk knude, der ikke sådan lige lader sig løsne. Ikke desto mindre sidder de i dag, 10 år efter at den første bog i Tænkepause-serien udkom, med en rendyrket salgssucces og 100 bøger om alt mellem ”Frihed” (nr. 1) og ”Jysk” (nr. 100).

En endnu bedre og vildere idé er dog, at der i anledning af jubilæet er udkommet et bind nr. 0, ”Vortsted”, der både ligner og slet ikke ligner de tidligere tænkepauser, fordi den er skrevet af aarhusforfatteren Svend Åge Madsen, selvfølgelig, der om nogen har fortalt verden i et miks af litteratur, filosofi og videnskab. Og resultatet er da også blevet en skøn og perfekt doseret blanding af simuleret videnskabsformidling og faktisk fabulation.

I det lille hæfte giver forfatteren således ordet til to overjordiske forskere, Orez og Zero, der fra deres klode, som de kalder ”Vortsted”, nu henvender sig til os mennesker med deres lige dele kritiske og henførte observationer af vores halvt så gamle ”Jord”. Til formålet har de benyttet deres oversættelsesprogram ”transsnart” til at omskabe deres ”svævende tankesprog” til os jordboeres ”noget tungere Jordsprog”.

De to rumboer kan vel bedst betragtes som en slags træer, selvom de ikke selv vil kalde sig det. I hvert fald er de rodfaste væsner, der vokser og udvikler sig ét sted uden nogensinde at flytte sig. Det betyder omvendt ikke, at de ikke kommer andre steder hen. De har nemlig en særlig udviklet "udlevelsesevne", der gør dem i stand til at tage på såkaldte empatirejser eller "åndeligtbesøg". Et fænomen, der kan være svært at forstå for os, der, som der står med vanlig satirisk brod, har en ”ganske svag evne” til at leve os ind i andre, hvor meget de end ligner os selv.

Det har vores to fremmede venner til gengæld ihærdigt forsøgt, når det kommer til forholdene på Jord og årmillionernes stadige omformning af såvel biologiske som kulturelle grundvilkår her. Fra en rapport om de mærkelige, vrimlende tegn, vi bruger til at kommunikere med, lyder det for eksempel:

”Så mægtige er de pågældende tegn, at tre af dem i én rækkefølge kan fremkalde forestillingen om en bygning hos det seende væsen, mens de i en anden kombination fremkalder synet af et andet, meget mindre væsen. Adskillige af væsnerne er i høj grad afhængige af tegnene. I den grad indfangede af deres mystiske evner at disse væsner, der befinder sig i en farverig, varieret og udfordrende verden, mens de åndeløst følger tegnene i stadig nye forbindelser, disse godt 20 tegn, der ustandseligt bytter plads, gentager sig, danner et bånd i én fortsat forvirring”.

På den måde har den opfindsomme forfatter fået en fantastisk, fiktiv idé, som han ovenikøbet udvikler og udfolder med en så tilpas videnskabelig strenghed, at det lykkes for ham at konfrontere den virkelighed, vi kender, med et nyt blik og sæt af normer, som gør, at alt det, vi normalt tager for givet (fra sproget over kroppen til religion) står frem i underliggørelsens knivskarpe lys.

Madsens nye tegnforbindelser kalder på både grin og eftertanke – og får sindet til at drive lidt mere frit omkring. ”Vortsted” er nok et kuriosum i det store forfatterskab, men ikke desto mindre et, der er en tankerejse værd.

Svend Åge Madsen: Vortsted. 60 sider. 49,95 kroner. Aarhus Universitetsforlag.