Svenske forskere gør banebrydende opdagelser om tro og kultur i stenalderen

Fundet af 4500 år gamle figurer fra Skærgården skaber gennembrud i viden om mennesket i stenalderen

Blandt omkring 200 kilo sælben og keramikrester er forskerne fra statens historiske museer ved at udgrave det, der har vist sig at være den største enkeltstående samling af menneskefigurer fra stenalderen opdaget i moderne historie. Foto: Arkeologerna, Statens Historiska Museer
Blandt omkring 200 kilo sælben og keramikrester er forskerne fra statens historiske museer ved at udgrave det, der har vist sig at være den største enkeltstående samling af menneskefigurer fra stenalderen opdaget i moderne historie. Foto: Arkeologerna, Statens Historiska Museer.

En gruppe af svenske arkæologer er i disse dage ved at foretage en række historiske udgravninger, der giver ny viden om livet, kulturen og troen 2500 år før Kristi fødsel.

Projektet er kommet i stand ved et tilfælde, fordi den lokale kommune ved Åkersberga nord for Stockholm ville bygge et nyt boligområde. Og hver gang, det sker i Sverige, bliver et hold arkæologer inden da sendt ud for at grave. I denne omgang viste det sig dog at være et helt særligt sted, arkæologerne kastede sig over.

Blandt omkring 200 kilo sælben og keramikrester er forskerne fra statens historiske museer nemlig ved at udgrave det, der har vist sig at være den største enkeltstående samling af menneskefigurer fra stenalderen opdaget i moderne historie. Det er samtidig de ældste tredimensionelle menneskefigurer fundet i Sverige. Tidligere har man fundet enkelte lignende figurer i Rusland og Finland.

Niclas Björck, der er arkæolog og leder af udgravningsholdet, fortæller, at omkring ti af figurerne har menneskemotiver med synlige detaljer om en tid, man ellers ved meget lidt om.

”Både i omfang og detaljerigdom er det uden tvivl det største fund om stenalderfolket på de breddegrader. Indtil nu har forskere været meget usikre og kun kunnet gisne om, hvordan de så ud, og hvilket tøj de bar, men på lerfigurerne fra bopladsen kan vi både se deres dragter, og hvilken frisure de havde,” siger han.

Ud over informationer om, hvordan menneskenes hverdag fungerede rent praktisk, siger udgravningens resultat også en del om verdensbilledet i det primitive jæger-samlersamfund. På omkring 20 figurer er afbildninger af dyr, som var den vigtigste kilde til overlevelse. Desuden rummer menneskefigurerne skabelsesberetninger og tanker om tilværelsen.

”Vi kan se, at man dengang havde en animistisk religionsopfattelse, hvor folk illustrerede deres egen historie eller tanker om, hvordan mennesket var kommet til. Fiskene og andre dyr var den del af den symbolverden, hvor de også ridsede sirlige mønstre ind i leret, hvis betydning vi desværre ikke kender i dag. Vi kan dog se, at de gjorde det, og på den måde er figurerne ret avancerede vidnesbyrd om datidens verdensopfattelse,” fortæller han.

I nærheden af Åkersberga ligger lignende bopladser med 10-15 kilometers mellemrum, hvilket ifølge forskeren betyder, at datidens samfund bestod af små, lokale grupper med hvert deres territorium. For 4500 år siden var hele området ved Åkersberga en ø midt i den stockholmske skærgård, hvor der var over 80 kilometer til nærmeste fastland. Siden da er vandstanden steget med 28 meter, og den isolerede beliggenhed har medvirket til, at materialet er så velbevaret, forklarer den svenske arkæolog.

”Generelt har vi ikke megen viden om stenalderen, og derfor er det meget vigtigt for vores forståelse, at der er tale om et helt samfund. Det er ikke enkelte fragmenter, men en hel verden af mennesker, vi kan se har levet, spist og skabt figurerne som symboler for, hvad de oplevede,” siger Niclas Björck.

Forskerne er kommet frem til, at der i alt boede omkring 30 mennesker i de cirka seks lerhytter på området, hvor figurerne er fundet. Hytterne var placeret i en rundkreds med ildsted i midten, hvilket ifølge forskeren er et tegn på, at menneskene også dengang var sociale væsener. Man mødtes på pladsen for at slagte, lave mad eller have kontakt med naboerne, og husene rundt om virkede som beskyttende ring, forklarer Niclas Björck.

Omkring 2300 f.Kr. ebbede livet i det primitive jæger-samler samfund ved Åkersberga ud. Forfaldet kan ifølge arkæologen skyldes klima- eller landskabsændringer, men også overdreven udnyttelse af naturressourcerne, hvilket Niclas Björck mener, dagens samfund kan lære noget af.

”Man havde en kultur, der overlevede i 1700 år, men som forgik og blev erstattet af en anden levevis. Den historie sender et budskab til os i dag om, at vi skal passe bedre på vores natur, for intet varer evigt,” siger han.