Senere på måneden fylder musikeren og jazzlegenden Svend Asmussen 100 år, og i den anledning er udkommet en fin portrætbog om denne endnu sprællevende multikunstner.
Han har nemlig ikke alene gjort sig gældende som uovertruffen jazzviolinist, men også på fremragende vis markeret sig som billedkunstner, showmand, skuespiller, komponist, arrangør og kapelmester. Det hele synes at være kommet let til ham, men han har også været en perfektionist, der i al venlighed stillede store krav til sine medspillere.
Svend Asmussen var barn af det bedre borgerskab i København. Han begyndte tidligt at tegne, modellere og at spille violin, hvilket der er fine eksempler på i bogen. Det blev dog den ældre bror Des Asmussen, der skabte sig en karriere som tegner, mens Svend satte violinen under hagen og i 1928 debuterede med melodien ”Singin' in the Rain” ved en havnefest i Hornbæk.
Svend Asmussen var altså med på jazzbølgen meget tidligt, og selvom han hurtigt erkendte, at jazzmusikken på sin vis havde toppet med de store amerikanske stjerner, spillede han ufortrødent videre og tilførte musikken et glimrende musikerskab og en ustoppelig nysgerrighed for nye tiltag og stilarter.
Hans sikre swingfornemmelse og hans melodiske og rytmiske sans var sammen med evnen til at udnytte alle violinens muligheder med til, at han hurtigt blev et stort forbillede i ind- og udland. I begyndelsen var hans egne ledestjerner musikere som Joe Venuti, hvis ”four string”-teknik Asmussen hurtigt lærte sig, og den selvlærte amerikaner Stuff Smith.
Senere lod han sig også inspirere af blandt andre Django Reinhardt, Stephane Grappelli, Benny Goodman, Jimi Hendrix, nyere jazz foruden folkemusik og klassisk musik. Antallet af berømte kunstnere, som Svend Asmussen har optrådt med, er enormt, ligeledes antallet af koncerter og shows, herunder mere end 1000 kirkekoncerter.
Som kapelmester har Svend Asmussen stået for en række legendariske ensembler. Mest kendt er nok samspillet med guitaristen og showmanden Ulrik Neumann, med hvem han først dannede en trio med Gerda Neumann, indtil hun meget tragisk omkom ved et flystyrt i 1947. Senere tog violin og guitar himmelflugt med Alice Babs' charmerende scatsang.
Svend Asmussens store sceniske opfindsomhed og evne til at få musik og humor til at gå op i en højere enhed var i særklasse, og selvom han sagtens kunne improvisere, blev numrene indøvet med samme nøjagtighed og perfektion, som et klassisk ensemble ville gøre. Han kunne lege med en melodi og dog forblive tro mod musikkens inderste væsen og karakter.
Tit arrangerede han passager med flerstemmig sang, og numrene blev introduceret med sjove ordspil og kommentarer, både på dansk, svensk, fransk, tysk og engelsk.
Svend Asmussen havde også en omfattende og succesfuld karriere som skuespiller og showmand; han var blandt andet revykongen Stig Lommers sikre kort igennem 15 år. I bogen er der sjove beskrivelser af dette i kapitler, der trinvis og kronologisk bevæger sig gennem hans omfattende virke. Det seneste og måske bedste ensemble, Svend Asmussen havde, var rent instrumentalt bestående af guitaristen Jacob Fischer, trommeslageren Aage Tanggaard og bassisten Jesper Lundgaard, med hvem han har spillet i hen ved 20 år.
Endelig skal sønnen og guitaristen Claus Asmussen nævnes. De fandt sammen om eksperimenter med elektrisk forstærkning af instrumenterne. Senere blev Claus ejer af nogle prominente lydstudier, og han blev fast medlem af gruppen Shu-bi-dua, hvortil Svend bidrog med nogle mindeværdige arrangementer og soloer.
Ja, man bliver virkelig glad og velfornøjet ved denne grundige introduktion til Svend Asmussens univers. Portrætbogens to forfattere, musikbibliotekar ved Syddansk Universitet Frank Büchmann-Møller og den mangeårige jazzanmelder ved Berlingske Tidende Kjeld Frandsen, er kommet godt omkring i hovedpersonens righoldige liv.
Det er ikke den strengt private side af Svend Asmussen, der dvæles ved, men med god ret hele hans charmerende, udadvendte side, som repræsenteres af fyldige omtaler af hans optrædender og af alle de mange pladeindspilninger, der er fulgt i kølvandet på hans violinspil.
Nu gælder det bare om at finde de gamle plader frem; hør for eksempel Svend Asmussens indsmigrende og sødmefulde kendingsmelodi ”June Nights” eller den sjove bee-bob-melodi ”It Don't Mean a Thing (If It Ain't Got That Swing)”.