Prøv avisen
Klassiker

Historien om et af tidens stærkeste tegn: Snabel-a er symbolet på det grænseløse

Snabel-a-tegnet er blevet symbol på internet-alderens overskridelse af tid og rum og på skriftlighedens genkomst i hverdagens kommunikation.

Amerikaneren Raymond S. Tomlinson er netop død i en alder af 74 år. Han blev berømt som manden, der opfandt e-mailen og gav nyt liv til et ellers overflødiggjort tegn på tastaturet. Læs eller genlæs vores artikel fra 2010 om snabel-a'ets historie

Dette er historien om et af tidens stærkeste tegn.

Det handler om @. På dansk omtalt som snabel-a. På engelsk commercial at eller at symbol.

Det er historien om et gammelt regnskabssymbol, som i årtier levede en hensygnende tilværelse som langtidsledig på tastaturet, indtil det pludselig blev nøglen til moderne elektronisk kommunikation og dermed symbol på alt det smarte moderne.

Og det er historien om et tegn, som blev anset for så epokegørende, at det prestigefyldte Museum of Modern Art (MoMA) i New York for nylig indlemmede det i sin samling af de væsentligste frembringelser inden for arkitektur og design. På museets væg er midlertidigt ophængt et silketryk af et @, men det er blot en illustration, betoner museet.

"Vi har optaget @ i samlingen som en anerkendelse af, at @ har sat sit præg på, hvordan vi kommunikerer, og at det er elegant og smukt. Men museet har ikke anskaffet et konkret fysisk objekt," forklarer kommunikationsmedarbejder Daniela Stigh fra MoMA.

Det er nemlig en pointe i sig selv, mener museet, at anerkendelsen af snabel-a'et ikke retter sig mod gengivelsen af tegnet i en bestemt skrifttype. I vore dage har design nemlig ikke nødvendigvis en bestemt fysisk udformning. På MoMA er @ museumsgenstanden, som ikke er.

"Det er en meget finurlig detalje," siger Tor Nørretranders, forfatter til en lang række populærvidenskabelige bøger, herunder "Stedet som ikke er" fra 1997 om udviklingen af internettet. Han tilføjer:

"Og det bliver ekstra finurligt af, at @ ellers betyder, at nogen er et bestemt sted. Det indgår i en e-mail-adresse, som relaterer til en given bruger lokaliseret på en given computer. @'et binder de to sammen."

Men den pointe, som ligger bag både Nørretranders' bogtitel og MoMA's ikke-udstilling, er, at @ ikke bare er bindeleddet i en elektronisk postadresse. Det er symbol på noget meget større, som har præget menneskenes liv. Et symbol på internettets delvise ophævelse af fysiske afstande og grænser.

"Her for lidt siden modtog jeg en kasse med økologiske grønstager, som jeg har bestilt over internettet, og som er blevet kørt ud til mig med lastbil fra en gård i Jylland. Jeg kan vælge noget andet end det, min nabo vælger, for vi er ikke tvunget til at handle i den nærmeste butik. Vi overskrider de fysiske grænser og har som mennesker mulighed for at være mere indbyrdes forskellige end før," forklarer Tor Nørretranders.

Og han tilføjer, at firmaet, som sidst i 1990'erne slog sig op på økologisk frugt og grønt forhandlet over internet, hedder Årstiderne. Dets logo er et snabel-a med bollen fra bolle-å over. Et symbol på butikken, som ikke er.

Historien om @ går langt tilbage i tiden, men de lærde er uenige om hvor langt. Nogle ser en forløber til internet-alderens stærkeste symbol helt tilbage i manuskripter på latin fra det syvende århundrede, hvor der optræder en ligatur, det vil sige en sammenskrivning af to bogstaver, a og d, som ligner @. Den mest kendte ligatur er &-tegnet, som er skabt af e og t.

Andre har dateret @'s fødsel til 1536, hvor en italiensk handelsmand bruger et lignende tegn til at markere måleenheden amfora.

Ifølge forskere fra Dataterm-Gruppen i Sverige er der dog ingen direkte sammenhæng herfra til nutidens @. De fastsætter snabel-a'ets oprindelse til Frankrig, hvor det opstår fra à. Når man i handel og regnskaber opstiller for eksempel 0,5 kg tomater a 25,50 kroner, sætter franskmændene en accent over a'et, og deraf opstod @, som fra 1800-tallet blev brugt i handels- og regnskabssammenhæng og derfor kom med på tastaturet, da verdens første skrivemaskine, den amerikanske Underwood-model, kom på markedet i 1885. Siden gik det delvis i glemmebogen.

Indtil engang i november eller december 1971, da den amerikanske ingeniør og computerekspert Raymond S. Tomlinson skulle bruge et nyt tegn og derfor tog det næsten arbejdsløse à-symbol i brug i en helt ny betydning.

Tomlinson arbejdede på det projekt, som dengang hed arpanet, men skulle udvikle sig til det, vi i dag kender som world wide web eller internettet. Visionen om, at alverdens videnskabsfolk kunne udveksle viden via deres computere.

"Da Tomlinson tog tegnet i brug, var computere nogle kæmpestore maskiner, der stod på en række universiteter. Da han opfandt e-mailen som en metode til at kommunikere fra computer til computer, var det derfor meget konkret, at man før @ skrev forskerens navn og efter @ skrev, hvilken computer han var tilknyttet," siger Tor Nørretranders.

Raymond S. Tomlinson er i dag anerkendt som opfinderen af e-mail. Og han hædres af MoMA som designer af @ – til trods for, at tegnet altså fandtes på tastaturer, 86 år før han gav det en ny betydning. Forklaringen er, at museet ikke blot fremhæver et design for dets udformning, men mindst lige så meget for dets symbolske betydning og kulturelle gennemslagskraft.

Men spørgsmålet er, om @ allerede er ved at miste betydning. Iagttagere har peget på, at den teknologiske udvikling allerede er ved at skrotte e-mailen til fordel for andre fora på internettet som Facebook og Twitter.

"Teenagere i dag siger, at de kun er nødt til at bruge e-mail for at kunne kommunikere med dem over 40 år. De er selv videre. Men en ting er e-mailen, noget andet er den forandring, @ repræsenterer," erklærer Tor Nørretranders, som i øvrigt påpeger, at tegnet @ også bruges på Twitter:

"Da Tomlinson opfandt e-mailen var ingen klar over, hvor stor betydning den ville få. Men fra midt i 1990'erne og 15 år frem var e-mail den dominerende kommunikationsform over afstande, og den førte til, at skriftligheden vendte tilbage i almindelig omgangsform ved siden af den mundtlige telefonsamtale."

Med e-mailen blev det muligt at kommunikere hurtigt, men uden at parterne behøvede at være samtidigt til stede, og den rummede skriftlighedens helt store styrke: at indholdet automatisk blev gemt, så man kunne finde det igen. Disse fordele lever videre i nyere kommunikationsformer som sms.

Men selvom det er nærliggende at se @ som et smukt symbol på grænseoverskridende kommunikation, individets bevægelsesfrihed og skriftlighedens stærke tilbagevenden, kan man også gøre sig den overvejelse, om al den elektroniske kommunikation gavner en som menneske. Det gør i hvert fald forfatteren og filosoffen Mads Storgaard Jensen, som har skrevet bøger om tidens symboler.

"Når jeg hører, at et amerikansk museum har udstillet @, minder det mig om dengang, jeg var udvekslingsstudent i Buffalo, USA. Da jeg kom til byen, besøgte jeg en lokalhistorisk udstilling. Her blev det amerikanske motorvejsnet prist i høje toner som det, der bandt nationen sammen. Som dansker tænkte jeg, at det vel ellers havde ført til, at fodgængerne og dermed den menneskelige kontakt forsvandt," siger han.

Mads Storgaard Jensen understreger, at han selv betragter e-mail og sms som praktiske, tidsbesparende hjælpemidler, men han har alligevel også nogle romantiske drømme om den ægte vare.

"Jeg påstår ikke, at elektronisk kontakt nødvendigvis modarbejder personlig kontakt. Men forandringer sker altid på godt og ondt. På en måde bringer e-mail og sociale netværk som Facebook os tættere sammen, men på en måde kan det aldrig blive tæt nok. Jeg tror, de sociale netværk har en begrænset levetid. I begyndelsen dyrker vi det intenst, fordi det giver en følelse af fællesskab, ligesom når vi alle ser det samme populære tv-program lørdag aften. Men i det lange løb indser vi, at så meget fællesskab er der heller ikke i det," siger han.

Derimod er Mads Storgaard enig med MoMA i, at det, @ grundlæggende er symbol på, ikke bare er en døgnflue:

"Tværtimod. @ symboliserer hele webkulturen, og vi er kun lige begyndt på den udvikling af netværk, vi slet ikke kan forudsige hvor vil føre hen. Vi er foreløbig nået til, at vi kan ophæve stedet, men vi kan ikke ophæve tiden. Endnu."