Synnøve Søe i nyt opgør med 68'er-generationens forældre

Fortælleren i Synnøve Søes nye roman lægger ud med at tydeliggøre sin metode: Historierne kommer hulter til bulter til hende, og sådan skriver hun dem ned

Forfatteren Synnøve Søe stiller sårbarheden til skue. -
Forfatteren Synnøve Søe stiller sårbarheden til skue. -. Foto: .

Langsomt danner der sig et mønster for læseren i den tilsyneladende forvirring. Historierne er erindringsglimt over et næsten femårigt liv, fra en barndom og ungdom på rejse mellem skilte forældre, efterskoler og morforældre op til voksne oplevelser i New York, København, Kenya og Dublin. De mange skift i tid og sted modsvares mentalt af en indre rodløshed. En nutidig fortællerstemme akkompagnerer erindringsglimtene med modløse kommentarer om livets meningsløshed.

Stemningen og en del af stoffet er velkendt fra Synnøve Søes tidligste, selvbiografiske bøger: opgøret med 68'er-generationens egoistiske forældre, der eksperimenterede med samlivsformerne på børnenes bekostning, og med Tvinddynastiets venstreorienterede dogmatik, også med store ofre på samvittigheden. Og Søe taler netop med offerets stemme om den ensomhed og selvforagt, den manglende kærlighed i opvæksten førte med sig.

Også erindringsglimtene fra voksenlivet jonglerer med det selvbiografiske. Vi følger en fortæller, der lanceres som talkshow-værtinde på en tv-station og bliver berømt, men derfor ikke mere tilfreds med sit liv. Her er en præcis sarkasme i romanen mod mediernes kyniske iscenesættelse, men også en nøgtern registrering af, at fortælleren med åbne øjne lader sig bruge ? fordi hun ikke ved, hvad hun ellers skal bruge sit liv til.

Hendes behov for at høre til er desperat, alligevel går hun fra parforhold til parforhold - også efter at et af dem har gjort hende gravid. Sønnen, hun får, bliver endelig et anker i hendes liv og truer med at blive en erstatning for forældrene, indtil en behjertet børnehaveleder fortæller hende om nødvendigheden af at være voksen, ansvarlig og at kunne sætte grænser. Med samme børnehaveleder og dennes familie indgår fortælleren en adoptionsaftale; som midaldrende lader hun sig på skrømt adoptere for at have en familie, hun kan kalde sin.

I "Skrifte" stiller Synnøve Søe som i "Fars" en sårbarhed til skue, som gør indtryk. Alligevel får man under læsningen en lidt træt fornemmelse af "igen, igen". Her er gode spidsformuleringer, som slår en følelse ? ofte af udsathed - fast, og en enkel nøgtern stil, der formår at udtrykke nøgenhed. Men der mangler intensitet, overraskelser og måske lidt distance.

Synnøve Søe: Skrifte. 146 sider. 199 kroner. People'sPress.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Foto: .