Så er der nye måder at stave på

Den var imødeset med spænding og har allerede skabt debat. Nu er den her så, den 4. udgave af Retskrivningsordbogen. Vi bad tidligere formand for Dansk Sprognævn og klummeskribent her i avisen Niels Davidsen-Nielsen om at anmelde værket

Den 4. udgave af retskrivningsordbogen skulle have været færdig i 2011, men hvis ordbogsarbejde skal gøres ordentligt – og det er det gjort her – tager det tid. –
Den 4. udgave af retskrivningsordbogen skulle have været færdig i 2011, men hvis ordbogsarbejde skal gøres ordentligt – og det er det gjort her – tager det tid. –. Foto: Leif Tuxen.

Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Schack, Jørgen Nørby Jensen og Margrethe Heidemann Andersen. Retskrivningsorden, 4. udgave. 1056 sider. Alinea.

Så udkom den med spænding imødesete 4. udgave af Sprognævnets retskrivningsord. Den skulle have været færdig i 2011, men hvis ordsarbejde skal gøres ordentligt, tager det tid. Og jeg er ikke i tvivl om at de fire forfattere alle erfarne leksikografer har haft hænderne fulde de sidste mange år.

Lad os se på hvordan den nye ord adskiller sig fra sin forgænger, 3. udgave fra 2001. For det første er den cirka 300 sider længere. Det skyldes blandt andet at der er tilføjet 4500 nye ord. Ikke overraskende er mange af dem direkte lån fra engelsk, for eksempel cupcake, wellness, taskforce. Også fuck og shit er kommet med, så ikke alle låneord er finkulturens gesandter. Indirekte lån forekommer også, herunder overspise, overspiser, overspisning.

LÆS OGSÅ: Ny ordbog forenkler vores sprogbrug

Ved opslagsord som mange af ordens brugere sandsynligvis ikke er fortrolige med, er der indført korte betydningsangivelser. Efter abdicere står der i parentes frasige sig tronen, efter backlash tilbageslag, efter calzone sammenfoldet pizza (det ord kendte jeg ikke), efter dadel kritik og efter eklektisk som sammenstykker elementer fra forskellige retninger. Tilføjelsen af sådanne udvalgte betydningsangivelser er et stort fremskridt.

En anden nyhed er at der nu angives orddeling. Denne del af retskrivningen giver ikke altid sig selv, og så er det nyttigt at blive opmærksom på delinger som sy/stem, ex/it/poll og e/vo/lu/tio/ni/stisk.

Foruden den alfabetiske del indeholder orden en indledende vejledning i hvordan man bruger den. Og sidst i en (side 893-1046) er der en udførlig gennemgang af retskrivningsreglerne. Der står næsten alt en almindelig bruger har gavn af at vide. En af mine kolleger nævnte dog at han godt kunne have ønsket sig et afsnit om retskrivningens hovedfunktioner, herunder ikke blot at gengive ordets udtalte enkeltlyde (som i e-l-e-f-a-n-t), men også at fastholde orddeles identitet ved bøjning og afledning. Altså for eksempel at fastholde bag- ikke blot i bagt, hvor der udtales et g, men også i bage og bagværk, hvor det skrevne g udtales henholdsvis j og u.

I et afsnit om sammenskrivning og særskrivning er det særlig nyttigt at læse at en ordforbindelse der har enhedstryk på første led, skrives i ét ord: seníldement, systémanalyse, teáterforestilling og så videre. Her er mange danskere tilbøjelige til at skrive sammensætningerne som to adskilte ord, sandsynligvis ofte efter engelsk forbillede. Når man kører i tog over Fyn, er det svært ikke at blive irriteret over at der med store staver stadig står Odense Banegård Center. Hvor svært kan det være at skrive Banegårdscenter?

Forkortelser af ord til deres begyndelsesstaver blev tidligere skrevet med småt, som i cd, cv, hf, id, it, sms. I den nye ord er der frit valg mellem små og store staver, utvivlsomt under indflydelse fra engelsk. Altså cd eller CD og så videre.

Nu til det mere overordnede. I de fleste lande i vores del af verden herunder herhjemme har man en retskrivning der historisk er vokset frem uden nogen egentlig normering fra oven. I Danmark blev retskrivningen kodificeret i 1891 med udgivelsen af den første retskrivningsord. Som det fremgår af lovgivningen fra 1997 om retskrivning og Sprognævnet, fastlægges den danske retskrivning i dag af Sprognævnet og skal følges af hele det officielle Danmark. Med retskrivning forstår man en standard eller norm for hvordan ordene staves, og hvorledes der sættes tegn som punktum, komma med flere.

Min forgænger som formand for Dansk Sprognævn, Erik Hansen, har skrevet at formålet med en retskrivning er at hæmme det frie initiativ på stavningens område, således at man blandt andet udelukker forstyrrende information om den skrivende. Det er jeg helt enig i, og det indebærer at der må opereres med en forholdsvis snæver norm for hvor meget variation der kan tillades i en retskrivning.

Stavemæssig variation finder vi ved de såkaldte dobbeltformer. Hermed forstås ord med to lige korrekte stavemåder, som for eksempel camouflage og kamuflage. Dobbeltformer forekommer også i andre sprog, herunder engelsk, hvor for eksempel judgment og judgement er lige korrekte. Men i dansk har vi i en periode haft påfaldende mange, især i Retskrivningsen fra 1986. Med henblik på at begrænse de stavemæssige variationsmuligheder skrev Sprognævnet derfor i forordet til 3. udgave af Retskrivningsorden fra 2001 at en stor del af ændringerne er resultatet af Sprognævnets bestræbelser for at reducere antallet af dobbeltformer Og i den udgave blev den stigende dobbeltformskurve for første gang knækket.

Også i 4. udgave af Retskrivningsorden er der blevet tyndet ud blandt dobbeltformerne. Den største forenkling er opnået i bøjede former af navneord som cykel der ender på tryksvagt -el, og som køkken, der ender på tryksvagt -en. I den første gruppe er der ikke længere frit valg mellem cyklen og cykelen, for her er nu kun den dominerende sammentrukne form cyklen korrekt. I den anden gruppe kan man ikke længere vælge frit mellem køknet og køkkenet, for her er kun den dominerende usammentrukne form køkkenet korrekt. Resultatet af disse bøjningsændringer er at antallet af ord med valgfri sammentrækning i bøjningsformer nu er blevet begrænset til navneord der ender på tryksvagt -er, som for eksempel offeret-ofret og centeret-centret.

Til gengæld for denne reduktion af dobbeltformer er der i orden blevet indført valgfrihed på et andet område. Hvor det tidligere kun var korrekt at skrive akvarium, gymnasium, ministerium, seminarium med flere, er det nu også korrekt at skrive akvarie, gymnasie, ministerie, seminarie. Denne åbning af normen var næsten ikke til at undgå, for i dag er formerne med -ie så udbredte at det ikke ville have nyttet at sætte hælene i og insistere på -ium som eneform. Som P. Sørensen Fugholm skriver: Vil man vende sig mod det der svinder, står man ned ad nakken med sit hår. Omvendt ville det ikke have været muligt at gøre formerne på -ie til de eneste korrekte, for i skriftsproget er formerne på -ium stadig meget almindelige. Og blandt veluddannede ville mange garanteret protestere højlydt over en sådan vankundig ensretning.

I Retskrivningsorden fra 2001 blev sammensætninger af adverbium + præposition skrevet adskilt når de efterfulgtes af en styrelse, men ud i et når dette ikke var tilfældet. Der var altså dekreteret særskrivning i Kom inden for murene i Videnskabernes Selskab (på grund af styrelsen murene), men sammenskrivning i Kom indenfor i Videnskabernes Selskab. Denne særskrivning går tilbage til en regel fra 1809, men har aldrig tjent noget fornuftigt formål. Og da sprogbrugerne er tilbøjelige til at skrive sammensætninger af denne type ud i ét, også foran en styrelse, kunne man med sindsro have dekreteret sammenskrivning overalt. Men det Sprognævnet valgte at gøre i 4. udgave, var at indføre valgfrihed mellem særskrivning og sammenskrivning foran en styrelse og kun dér. Man gav altså frit valg mellem inden for murene, uden for murene, oven på murene og indenfor murene, udenfor murene, ovenpå murene. Idet jeg minder om at Henri Nathansens berømte teaterstykke allerede i 1912 blev stavet Indenfor murene, anbefaler jeg at man i næste oplag af orden skiller sig helt af med de særskrevne former.

Det har man kunnet finde ud af på den anden side af Sundet. I svensk er sammenskrivning obligatorisk i ord af denne type, for eksempel i innanför, ovanför, ovanom, ovanpå, utanför og utganpå.

For enhver der giver sig af med at skrive, er Retskrivningsorden et uvurderligt hjælpemiddel som jeg varmt anbefaler. I avisartikler har man kunnet læse at det nok er sidste gang den udkommer i form. Det forstår jeg overhovedet ikke. Bogen er på 1056 sider, nydelig trykt og med stift omslag, og så koster den kun 150 kroner. I skrivende stund ligger den stadig som nummer 1 på bestsellerlisten over faglitteratur. Der må da være mange der foretrækker at tage deres eget eksemplar af denne klassiker ud af reolen frem for at skulle hen og tænde for pcen. Så hvad mon der ligger til grund for denne sære profeti? På købere kan det umuligt skorte.

Retskrivningsorden er den grønne med det blå stempel.

kultur@k.dk