Så forskellige sind

SAMTALEBOG: Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Johannes Møllehave er begge fremragende kulturformidlere og store erindringskunstnere. Og så er de meget forskellige af sind. Nu har Karen Thisted sat de to sammen, og resultatet er en sjældent god samtalebog, der henvender sig til alle

"Hver dag af øjeblikkets blomst" er mere end blot samtalerne mellem Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Johannes Møllehave. Der er masser af kunst på siderne, som eksempelvis L.A. Rings "I havedøren", der forestiller kunstnerens hustru, malet i 1897. –
"Hver dag af øjeblikkets blomst" er mere end blot samtalerne mellem Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Johannes Møllehave. Der er masser af kunst på siderne, som eksempelvis L.A. Rings "I havedøren", der forestiller kunstnerens hustru, malet i 1897. –. Foto: Statens Museum for Kunst.

Samtalebøger er populære for tiden. Og det er en indlysende god idé at sætte Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Johannes Møllehave til at tale sammen; det forstår man med det samme. Karen Thisted, der har skullet holde sammen på snakken og redigere den til en bog, har været på hårdt arbejde. Og det til trods for, at hun er en særdeles erfaren dame udi i den kunst. For det går over stok og sten og i alle retninger.

Der er virkelig meget at holde styr på. Ikke blot for redaktøren, men sandelig også for læseren. Men klogelig er bogens mange emner delt op i mange, meget overskuelige enheder. Det er en god hjælp. Ikke mindst hvis man vil vende tilbage og genlæse. Og det kan man som læser nok have brug for men sandelig også lyst til. For til trods for den lidt flimrende form, samtalen mellem de to herrer undertiden tager, så er der kommet en mere end almindelig læseværdig bog ud af anstrengelserne.

Det kunne man måske nok næsten sige sig selv, når to så livserfarne herrer får ordet. Men man bliver alligevel glædeligt overrasket. For ganske vist ligner Nørregård-Nielsen og Møllehave hinanden på mange punkter. De har begge skrevet fremragende erindringslitteratur. De har det mundtlige ord i deres magt, de er enormt belæste, og de har begge to klæbehjerner, så de kan huske, hvad de har læst. Og dertil kommer så, at de er noget så efterhånden sjældent som alment dannede på et meget højt niveau.

Men de er også meget forskellige. Helt konkret kommer det til udtryk deri, at Møllehave især er god til at spørge, mens Nørregård-Nielsen er god til at svare. Meget god endda. Men der er også en anden og væsentligere forskel, som har noget at gøre temperamentet.

Møllehave er begejstret og fremadrettet. Han er kristen eksistentialist med interesse for psykoanalyse og drømmetydning. Hans litterære viden er uhyre omfattende og rig på personlige erfaringer. Og så er han bymenneske med et problematisk forhold til naturen.

Nørregård-Nielsen er mere vemodigt bekymret for sin samtid. Han har en stærk bevidsthed om, og føler et stærkt behov for at være i sammenhæng med det forgangne. Det gælder med slægten såvel som med kunsten og kristendommen. Han er de lange linjers mand.

Dertil kommer, at han er naturmenneske med et stærkt behov for at opleve sig selv som en del af den skabte natur. Og sidst, men ikke mindst, så er han en fremragende kunstkender og -elsker, der også har hele den tilhørende litteratur og personalhistorie med i bagagen. Hans billedanalyser viser ikke blot en store, faglige dygtighed men også en bevægende menneskelig indsigt

.

Nørregård-Nielsen og Møllehave er i kærlig samtale, men de er også i skarp dialog. Enigheden er langtfra altid til stede. Det gælder for eksempel synet på Kierkegaard, til hvem de begge har et indgående kendskab, og et ganske lidenskabeligt forhold. Og fra hvem bogens titel i øvrigt er hentet. Og det gælder synet på så forskellige emner som naturen, Sikker-Hansens tegninger, Carl-Henning Pedersens udsmykning af Ribe Domkirke, Kurt Trampedachs malerier samt freudiansk drømmetydning.

Men der også emner, hvor samstemmigheden er stor, og hvor de supplerer hinandens viden og indsigt på fornemste vis. Det gælder frem for alt Johannes V. Jensens forfatterskab, især "Kongens Fald", som de begge har et næsten religiøst forhold til. Også guldaldermalerne fylder meget. Johan Th. Lundby frem for alt. De fynske malere Johannes Larsen og Fritz Syberg. Dostojevskij, Kafka, Lorca, Tom Kristensen, Frank Jæger, Grundtvig, Blicher, Jeppe Aakjær, Henrik Pontoppidan, Knut Hamsun og mange, mange flere. Og der citeres flittigt og med gode lange uddrag, som giver fornemmelse af tid og ro.

"Hver dag af øjeblikkets blomst" er ikke blot en sjælden god læseoplevelse, men også en meget fin seoplevelse på grund af de mange fine reproduktioner af de omtalte kunstværker. Men det kunne have været rart med et ordentligt indeks over de omtalte kunstnere og deres værker, så man hurtigt kan finde de bedste bidder igen. Men nu er det vitterligt: Den gode (jule)gave er til købs.

Karen Thisted: Hver dag af øjeblikkets blomst. 240 sider. 299 kroner. Politikens Forlag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

På Ny Carlsberg Glyptotek. –
På Ny Carlsberg Glyptotek. – Foto: Tine Harden.