Hvordan blev Europa kristnet? Og hvad ved vi om europæernes tro, inden de kom i kontakt med kristendommen?
De spørgsmål forsøger den storstilede udstilling, CREDO Christianisierung Europas im Mittelalter (Credo kristningen af Europa i middelalderen), der er fordelt ud over tre museer i den nordtyske by Paderborn, at besvare. Udstillingen åbner i dag med en åbningstale fra udstillingens protektor, den tyske forbundspræsident, Joachim Gauck. Emnet ligger forbundspræsidenten, der er tidligere præst, meget på hjerte, og udstillingen, der har været under forberedelse siden 2009, er en udførlig indføring i, hvordan kristendommen blev spredt ud over hele Europa og påvirkede hele samfundet.
Tidspunktet for udstillingen er heller ikke tilfældigt, for i år er det præcis 1700 år siden, at den romerske kejser Konstantin i 313 udstedte et edikt i Milano, der har haft skelsættende betydning for vores europæiske kultur. Ediktet fastslog, at begreber som tolerance, religionsfrihed og respekt for individet og dets frihed skulle gælde alle i Det Romerske Imperium uanset religion. Det åbnede ikke kun for, at forfulgte kristne kunne praktisere deres tro uden at frygte for deres liv, men samtidig også for at de åbent kunne få indflydelse på samfundsudviklingen. Ediktet har derfor haft stor betydning for udbredelsen af kristendommen og kan samtidig betegnes som et af de historiske øjeblikke, som har betydet allermest for den politiske og kulturelle udvikling af Europa. (En udstilling om ediktet og kristendommens udbredelse vises for tiden i Milano).
Til udstillingen i Tyskland er der hentet genstande ind fra museer, biblioteker og samlinger i hele Europa, heriblandt op mod 25 genstande fra Nationalmuseet i Danmark, fortæller museumsinspektør Anne Petersen. Blandt andet en madonnafigur fra Randers, et krucifiks fra Tirstrup Kirke, reliefplader fra et gyldent alter i Tamdrup Kirke, som viser en række scener om kristendommens udbredelse i Danmark, heriblandt præsten Poppos jernbyrd og Harald Blåtands omvendelse, samt nogle af de seneste fund i Danmark, som viser, hvordan datidens smykker med tiden tog mere kristne symboler, efterhånden som kristendommen blev udbredt i landet.
Udstillingen fremviser også sjældne papyrusfragmenter fra apostlen Paulus breve, kunstskatte fra den tidlige germanske jernalder, irske processionskors, slaviske afgudsbilleder og udskæringer fra dørene til skandinaviske stavkirker.
Udstillingen har også en nutidsaktualitet, fordi de med udstillingen stiller spørgsmålet: Hvad tror du på?. Dermed trækker de et meget stort tema op, både for samfundet og den enkelte, og det har de også gjort flere gange tidligere, siger Anne Petersen.
Credo betyder på latin jeg tror og bruges ofte som henvisning til den kristne trosbekendelse. Anne Petersen påpeger, at Credo-udstillingen er en forlængelse af to tidligere store udstillinger i Paderborn med udgangspunkt i kristendommens rolle og betydning i samfundet.
Den første, Kunst und Kultur der Karolingerzeit i 1999, tog udgangspunkt i Karl den Stores møde i Paderborn i år 799 med pave Leo III, der var flygtet fra et oprør i Rom. Med Karl den Stores hjælp blev paven genindsat i pavestolen og kronede til gengæld Karl den Store til kejser i Peterskirken. Den anden udstilling, Canossa Erschütterung der Welt i 2006, fokuserede på forholdet mellem kirkens og det verdsliges magt med henvisning til den tysk-romerske kejser Henrik IVs bodsgang i år 1077 over for pave Gregor VII for at blive løst fra den bandlysning, som paven året før havde udstedt over ham. Ifølge traditionen måtte kejseren vente tre dage uden for en borg i det norditalienske område Canossa, hvor paven befandt sig, før han blev benådet, og episoden er senere blevet brugt som et billede på den totale, ydmygende underkastelse.
Udstillingen spænder over en 1000 år lang periode fra apostlen Paulus missionering og kristendommens udbredelse i Romerriget til det antikke Gallien, Irland og de angelsaksiske dele af de britiske øer, Polens og Skandinaviens konvertering og ridderordeners korstog i Baltikum i 1000-1100-tallet.
Kristendommen påvirkede den region, den kom til, og kristne medbragte eksempelvis læsefærdigheder til områderne, men troen blev også påvirket af den kultur, der eksisterede i regionen. Så det går begge veje, siger Christiane Ruhmann, der er kurator og projektleder på udstillingen.
Vi ønsker ikke at beskrive historien udelukkende som én stor succes. Derfor ser vi også på, hvordan missionen tog form som imperialisme, da den blev udbredt i Østeuropa gennem voldelige korstog.
Udstillingen viser, hvordan kristendommen tog forskellig form og udtryk, alt efter hvilken region og kultur, den blev introduceret til, forklarer Christiane Ruhmann.
Hver region og kultur syntes at bidrage med sin del af det kristne billede og som en slags oversættelse af budskabet, så befolkningen lettere kunne forstå det. Historier fra den hedenske mytologi kom eksempelvis ind i kristendommen og gjorde det lettere for folket at forstå kristendommen. Det ændrede kristendommens udtryk ganske betragteligt, siger hun.
På dørene til nordiske stavkirker illustrerede man eksempelvis Kristus som en figur, der slagter drager og får det onde ud af kirken, i den sene antik blev Kristus fremstillet som en filosof og i Romerriget som en besejrer.
Vi har ikke skriftlige kilder, men det er tydeligt at se gennem kunsten. Og interessant nok forbliver kernen af det kristne budskab alligevel det samme, siger hun.
I den danske fortælling om landets kristning er Poppos jernbyrd over for Harald Blåtand central, men historien er langtfra enestående. Lignende kraftdemonstrationer var afgørende og en udbredt metode over hele Europa til at overbevise datidens hedninge om overlegenheden i den nye religion.
Et andet kendetegn ved kristningen er imidlertid også, at kvinderne i mange tilfælde tilsyneladende har spillet en afgørende rolle for udbredelsen af den kristne tro, fortæller Christiane Ruhmann.
Der findes kvindegrave med kors, men uden møbler og andre ting, og det kan tyde på, at nogle af datidens indflydelsesrige kvinder og kvindelige åndelige leder, som havde stor indflydelse, var blandt de første, som tog imod den nye tro. Men vi har ikke skrevne kilder om det, så det er vanskeligt at sige med sikkerhed. Men vi kender det fra kongerne, hvor det i flere tilfælde var deres koner, der tog imod kristendommen og endte med at påvirke deres mænd. I Skandinavien var Erik den Rødes kone eksempelvis kristen, og på runesten i Sverige er kvinder ofte også nævnt i forbindelse med kristningen. Kvinderne synes derfor at have bygget en bro for kristendommen ind i disse områder og kulturer, siger hun.
Udstillingen varer frem til den 3. november.
