De danske kunstmuseumsledere er både hinandens konkurrenter og beslægtede brødre og søstre i kunstånden. Mens kirken har biskopper, har kunstverdenen således også skikkelser, der befinder sig lige under ministerniveau i hierarkiet. Og der er ingen i tvivl om, at stillingen som leder af Statens Museum for Kunst (SMK) er noget særligt.
Internt i kunstbranchen er der derfor altid stor opmærksomhed på, hvem der får jobbet, som en tidligere direktør har kaldt primus inter pares den første blandt ligemænd. For selvom der nok kan være mere international prestige omkring at være leder af eksempelvis kunstmuseet Louisiana, er jobbet som leder af statens største kunstmuseum et arbejde, der forpligter. Men jobbet har ændret sig meget gennem tiden.
Kunstens betydning er ikke længere en central del af regeringsprojektet, som det var i 1960erne. Og det er ikke længere nok at være en god kunstkender, man skal først og fremmest være en god publikumskender, der kan skaffe høje besøgstal og derigennem retfærdiggøre over for politikerne, at kunst nu også har vælgernes interesse, forklarer Politikens kunstredaktør, Peter Michael Hornung.
I en klumme skrev han for nylig, at Statens Museum for Kunst måske burde skifte navn til Statens Museum for Private Tilskud og Anden Sponsorstøtte. For hvis verdens største museum for dansk kunst fortsat skal kunne købe kunst i verdensklasse og skabe store, flotte udstillinger, nytter det ikke noget at nøjes med de penge, man kan få fra staten. Der skal private penge til. Og når kulturminister Marianne Jelved (R) og hendes rådgivere i disse dage sidder og læser de 15 ansøgninger, de har modtaget til jobbet som direktør for Statens Museum for Kunst, vil de derfor lægge særligt mærke til, om ansøgeren har et godt forhold til landets fonde. Og det er også en af årsagerne til, at man helst ser en dansker, der både kender til dansk kunst og det økonomiske kredsløb omkring den danske kunst, forklarer Peter Michael Hornung.
LÆS OGSÅ: Se værker fra Statens Museum for Kunst på nettet
Jeg tror, at man især vil vægte to egenskaber hos den kommende direktør. Dels skal vedkommende have vist flair for at gå succesfuld tiggergang hos landets fonde og have et godt forhold til erhvervslivet i det hele taget. Og dels er det også vigtigt, at den nye direktør forstår sin rolle som loyal embedsmand i forhold til, hvilken retning Kulturministeriet ønsker for museet. Og det bliver ikke noget nemt job, siger Peter Michael Hornung.
Over for Kristeligt Dagblad har museets nuværende direktør, Karsten Ohrt, også tidligere forklaret, at han syntes, at der netop gik for meget tid med at rejse penge, og at han derfor nu glædede sig til i stedet at uddele penge i sit kommende job som formand for Ny Carlsbergfondet. Men i kunstmiljøet venter man spændt på, hvem der kommer til at efterfølge ham.
Ansøgningsfristen udløb i december, og i næste uge skal der efter planen påbegyndes samtaler. Det er selvsagt hemmeligt, hvem der har søgt, ligesom der ikke er mange i miljøet, der har lyst til at udtale sig midt i ansættelsesprocessen. Men man vil gerne have en dansker, nøjes flere med at sige, mens andre museumsledere helst ikke vil udtale sig.
Det vil Bornholms Kunstmuseums leder, Lars Kærulf Møller, dog gerne. Han blev selv nævnt som en mulig kandidat, før Karsten Ohrt fik jobbet i 2007. Men nu hvor Karsten Ohrt forlader sin stilling for at blive den nye magtfulde formand for Ny Carlsbergfondet, er Lars Kærulf Møller efter eget udsagn blevet for gammel til at forlade klippeøen. Og andre kandidater er også mere oplagte, mener han. Og han tør dog godt gætte på, hvem der er de mest oplagte kandidater.
Personligt tror jeg, at det står mellem Kunsten i Aalborgs direktør Gitte Ørskou, leder af KØS i Køge Christine Buhl Andersen og måske Rune Gade, der har markeret sig som en stærk kunsthistorisk forsker. Der er selvfølgelig også andre, der kunne komme i spil. Rektor for Kunstakademiet Mikkel Bogh og Arkens direktør Christian Gether for eksempel, siger Lars Kærulf Møller.
Peter Michael Hornung er enig i, at de to største favoritter er Gitte Ørskou og Christine Buhl Andersen, men peger også på Glyptotekets direktør Flemming Friborg og Mikkel Bogh som stærke kandidater.
Det er jo rent gætværk, men jeg tror, at Mikkel Bogh allerede har sin drømmestilling, hvor han er. Og Flemming Friborg har den ulempe, at han sidder i et job med en pengestærk fond i ryggen i form af Ny Carlsbergfondet. Men Gitte Ørskou har for eksempel fået rejst omkring 100 millioner kroner til ombygningen af Kunsten, mens Christine Buhl Andersen også har fået udvidet KØS en del, siger Peter Michael Hornung.
Han vurderer umiddelbart, at Gitte Ørskou er den største favorit, fordi hun dels kommer fra et større museum og også har vist, at hun kunne lave spændende udstillinger i sit tidligere job på Aros. Gitte Ørskou er samtidig for nylig blevet udpeget af kulturministeren til at være formand for Statens Kunstfond, mens Christine Buhl Andersen til gengæld har været formand for Organisationen af Danske Museer siden 2011. Og der er også tradition for at rekruttere direktørposten fra landets øvrige museer. De seneste fire direktører for Statens Museum for Kunst er således kommet fra lederstillinger på henholdsvis Nordjyllands Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum, Koldinghus og kunstmuseet Brandts Klædefabrik i Odense, påpeger han.
Hverken Lars Kærulf Møller eller Peter Michael Hornung forventer dog, at kunstmuseet Louisianas succesfulde direktør, Poul Erik Tøjner, vil søge stillingen, når han allerede sidder i sit ønskejob. Poul Erik Tøjner er til gengæld nok den museumsmand i Danmark, der har det bedste internationale netværk. Men selvom det altså forventes, at Tøjner bliver på sin plads, vil Louisiana stadig spille en rolle for den kommende direktør på SMK, der skal kunne konkurrere med Louisianas højere besøgstal. Og her spiller pengene igen ind, mener Peter Michael Hornung:
Det lykkeligste ville være, hvis den nye direktør kunne skaffe en aftale med en fast stor sponsor, der kan give museet arbejdsro i de kommende år. Men det kræver selvfølgelig, at vedkommende kan overbevise erhvervslivet om, at de gennem museet også støtter en god sag, som samtidig også kan give dem noget igen, siger Peter Michael Hornung.
Lars Kærulf Møller håber dog mest af alt på, at den nye direktør kan gøre museet til et fyrtårn for dansk kunst.
Vi lever i en tid, hvor kunst bliver betragtet som flødeskum af mange politikere. Og der er det vigtigt, at direktøren for statens største kunstmuseum kan forsvare kunstens berettigelse. Jeg håber derfor, at man vil vælge en kandidat, der også er en stærk kunsthistorisk formidler. Men det kan også være, at man snarere går efter en loyal embedsmand, der kan rejse private penge selv, siger Lars Kærulf Møller.