Søren Kierkegaard hjælper med hverdagens udfordringer

I stedet for at lytte til en tilfældig livsstilsekspert eller coach kan vi lige så godt vende os mod filosofferne, mener forfatter og filosof Anders Fogh Jensen, der er aktuel med bogen Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?

“Jeg synes, vi har glemt, at vi er en del af noget større end os selv,” mener filosof Anders Fogh Jensen. –
“Jeg synes, vi har glemt, at vi er en del af noget større end os selv,” mener filosof Anders Fogh Jensen. –. Foto: Leif Tuxen.

Filosoffen Anders Fogh Jensen parrer selvhjælpslitteratur med Kierkegaard i sin nyeste bog. De store tænkeres visdom skal med på råd, når vi ligger søvnløse eller kæmper med hverdagens dilemmaer, mener han.

Cigaretten gløder mellem pege- og langefinger. Roen sænker sig ved et sug, og kroppen afslappes. På den ene side nydelse i nuet. På anden side erkendelsen af, at røgen, der nu hvirvler rundt i lungernes ballon, kan ende med at forkorte dette liv drastisk. Smertefuldt og så langt fra nydelse, som man overhovedet kan komme.

LÆS OGSÅ: Erindringens magiske øjeblikke

Hvordan tackler man et dilemma som dette? Hidtil har selvhjælpslitteraturen haft monopol på spørgsmålet om, hvordan man optimerer sit liv med de rigtige valg. Fænomener som rygning og overvægt, dovenskab, gæld og stress er blevet endevendt af livsstilseksperter og coaches. Alle har et bud på, hvordan vi mennesker bedst kan udnytte de timer, dage og uger, vi biologisk set er givet på jorden.

I sin nye bog, Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard? (Akademisk Forlag), har forfatter og filosof Anders Fogh Jensen sat sig for at spørge danskernes nationaltænker Søren Kierkegaard (1813-1855) fra mand til mand, hvordan han bør tackle hverdagens problemer. Spørgsmål som Hvordan undgår jeg livsstilssygdomme? og Hvordan kan jeg leve med, at jeg skal dø? ryger en tur gennem Kierkegaards filosofiske vridemaskine og får en kommentar med på vejen.

Men skal Kierkegaard virkelig være coach for det moderne menneske?

Coaching er et forfærdeligt ord. Men jo, han kan godt bruges som vejleder, mener forfatteren

Der er slet ingen tvivl om, at Kierkegaard vil os noget. Når han får Abraham til at sige: Græd ikke over mig, men over dig selv så er han allerede i gang med en slags livsvejledning. Og hvorfor skulle vi ikke bruge den?.

Det ville være løgn at sige, at bogen bidrager til Kierkegaard-forskningen, forklarer Anders Fogh Jensen. Den er nærmere en del af et dannelsesprojekt, han går og pusler med, som skal gøre filosofien til allemandseje. Han sigter mod, at den nye bog skal kunne læses af alle, for eksempel en sygeplejerske, der venter i lufthavnen. Hvis hun kæmper med sin nikotintrang, er der ingen genvej til rygestoppet her. Men måske har hun det bedre med sig selv, når hun har vendt den sidste side, forklarer Anders Fogh Jensen:

Mange kan nok sætte sig ind i, at man har et punkt eller to, man gerne vil ændre ved sig selv. Det kunne være fedme eller rygning. Det er ikke så vigtigt, hvad det er, men det er alle de steder, hvor man tænker, at man først er god nok, når man har ændret sig. Her er det vigtigt, at vi hører Kierkegaards stemme: Du må ikke lade det at vælge dig selv afhænge af, om dine projekter lykkes.

Netop projektmennesket, der altid er i gang med noget og konstant sætter sig nye mål, er én af de figurer, Anders Fogh Jensen har været særligt optaget af de senere år, når han har optrådt i tv-debatter eller avisinterviews. Han kalder sig nok som den eneste i Danmark for selvstændig filosof. Titlen figurerer endda på det lille hvide klistermærke på dørtelefonen til Anders Fogh Jensens femtesals lejlighed inde midt i København. Hævet over byens trafik og med udsigt til Ørstedsparkens trætoppe bor ph.d.en, universitetslektoren, forfatteren og filosoffen, der i øvrigt ynder at gå med seler til hverdag. At tage titlen filosof på sig er meget Kierkegaardsk, et bevidst valg.

Nogle synes, det er lidt prætentiøst. Og der var da også engang, hvor jeg gik og tænkte meget over det. Alle kan jo filosofere. Men det at tænke godt er også et håndværk ligesom at være skomager eller bager, og i dag skammer jeg mig ikke over det.

Hjemmet i København er heftigt møbleret med filosofiske bøger, heriblandt Karl Marx samlede værker og nyere fransk filosofi fra Michel Foucault og Pierre Bourdieu. Hidtil har især franskmændenes tanker om det sociale og magt været i centrum. Men de er også begyndt at trætte filosoffen med årene.

Meget af mit liv er gået med en slags paranoid magtkritik, og der begynder at indfinde sig en udmattelse i forhold til at blive ved med at råbe til verden, at den ikke er god nok. Jeg har fået lyst til at arbejde med noget mere opbyggeligt og udsondre noget livsvisdom, forklarer han.

Den nye bog om Kierkegaard indleder derfor en serie, hvor Anders Fogh Jensen i de kommende år vil spørge flere af filosofihistoriens giganter til råds om hverdagens problemer.

Men hvis man mangler en åndelig vejleder, kunne man jo også spørge Gud om hjælp?

Altså, jeg har intet forhold til den kristne gud. Men jeg synes, vi har glemt, at vi er en del af noget større end os selv.

Anders Fogh Jensen rører ved sin håndflade.

Atomerne i min hånd var der jo, før jeg var der. Og de er ikke kommet af sig selv. Det, som de gamle græske filosoffer kalder for kosmos, kan for mig sagtens bekræftes af det, at man siger af jord er du kommet, til jord skal du blive ved en kristen begravelse, siger han.

Det adskiller ham dog en del fra Kierkegaard, der så troen som menneskets højeste mål.

På den ene side er det befriende at læse en tænker, hvor alt ikke er historiske eller sociale konstruktioner. At der findes noget absolut og endeligt. Men det er også voldsomme krav at stille til mennesket. Hvad så med alle os, der ikke har helt det samme gudsforhold?.

Men nogle ville måske tolke Kierkegaard sådan, at måden, du lever dit liv allerbedst på, er ved at være en troende kristen. Skal vi bare se bort fra det?

Vores endemål er nok forskellige. For mig handler hans tænkning mest om at undgå faldgruber. Jeg skal ultimativt leve mit liv på denne her måde, siger Kierkegaard. Okay, det gør jeg så ikke. Hvad er det så, der gør, at jeg hele tiden falder i på vej mod mit mål?. Det er det, det at vælge sig selv handler om. Selvom du ikke er det mest troende menneske, du kan være, så kan du faktisk have noget større end dig selv med i alt, hvad du gør.

Det er det, Anders Fogh Jensen selv har valgt at tage med fra sin session med Kierkegaard.

I stedet for at lytte til den næste tilfældige ekspert eller coach kan vi lige så godt vende os mod filosofferne og se Kierkegaard som en ældre vismand, der siger til os: Tro nu på dig selv!.