Krigen i Afghanistan bliver i denne nye udgivelse en påtrængende, sanset realitet også for den, der befinder sig langt borte fra den. Beskrevet som den er i dyb fortrolighed med både den ydre og indre virkelighed, men samtidig alment i den forstand, at det tillige er krigen som fænomen, der fortælles om: livs-ødelæggelsen på flere planer.
Forfatteren, Asef Soltanzadeh, blev født i Kabul i 1964. Under den sovjetiske besættelse af Afghanistan flygtede han til Iran, hvor han boede fra 1986 og skrev en række noveller og skuespil, der vakte opmærksomhed, men også religiøst begrundet vrede. Soltanzadeh blev i 2002 anerkendt som FN-flygtning og har siden boet i Danmark.
Hans første bog på dansk er et dybdepsykologisk nærstudie af, hvad krigen kan gøre ved et menneske. Krigen fremkalder angst og bliver nærmest til en sygdom i sindet. Vi møder i en af novellerne en ung mand, der hele tiden føler sig overvåget - og hele tiden er parat til at forsvare sig mod de anklager, som han forventer når som helst kan rettes mod ham. Hans reaktion kan forekomme overspændt, men uden egentlig at være det. Livet er blevet et mareridt, en pine. Hvorfor ikke dø? Men et selvmordsforsøg indebærer risikoen for overlevelse. Tanken om at skulle stå til regnskab for et radikalt flugtforsøg ind i døden er skræmmende. Men med en diffus og skingert desperat protesthandling år han på en måde alligevel selvmord.
Trodsig livsvilje møder man i ”Den lille skurk fra Kabul”. I et tehus, hvis vægge er gennemhullede af kugler, forsøger gæsterne endnu en gang at lade, som om de ingen bekymringer har. Men naturligvis nægter virkeligheden at spille med i den komedie.
Tehandleren har i modsætning til så mange andre i det mindste vilje til at vise menneskelighed. Det samme har den buschauffør, der i ”Helt ud til grænsen” stiller sig til rådighed med kørende hjælp til flygtninge. Bussen går imidlertid i stå, midt ude i ørkenen. Hvad er der galt? Svaret søges ikke i motoren, men hos passagerne. Inficering af urenhed opfattes som den nærliggende forklaring på, at den farlige, stillestående situation er opstået. En replik lyder:
”Denne motor er et sindbillede på vores land. En enkelt synd gør ikke stor skade, men summer af alles synder hindrer det i at trives.”
Samlingens mest bevægende novelle,”Isak-ofret”, har et udgangspunkt, som svarer til beretningen fra Første Mosebog om Abraham, der skal ofre sin søn Isak på Moriabjerget. Den unge mand i novellen anklages for ikke at have fulgt pligten til at føre hellig krig. Og nu sætter Gud angiveligt hans far på prøve. Den tunge vandring begynder op mod det sted på bjerget, hvor handlingen skal finde sted. Sønnen er indstillet på betænksomhed til det sidste. Og da henrettelsen skal gennemføres, stiller han sig lige ved graven, så han efter nedskydningen må formodes at falde direkte ned i den. Således vil han skåne faderen for besværet med at slæbe på liget. Det vil være for meget for hans ryg.
Lyder det sentimentalt? Ikke når man kender den uventede slutning, der i al sin gru tilhører ikke familiens, men alene krigens verden.
grymer@k.dk