Helt tæt på Scavenius

Historisk roman portrætterer med vekslende held den forhadte politiker

De Radikales statsminister, Erik Scavenius, spillede en central rolle i den danske regerings samarbejdspolitik med Tyskland under Anden Verdenskrig.
De Radikales statsminister, Erik Scavenius, spillede en central rolle i den danske regerings samarbejdspolitik med Tyskland under Anden Verdenskrig. . Foto: Scanpix.

Statsminister Erik Scavenius, som spillede en central rolle i den danske regerings samarbejdspolitik med Tyskland under Anden Verdenskrig, har i mange år haft et blakket eftermæle.

Man har opfattet hans politiske indsats som fej og eftergivende over for besættelsesmagten, men hvorfor handlede han, som han gjorde? Og hvordan har han oplevet de mange vanskelige forhandlingssituationer og sit liv i øvrigt?

De spørgsmål har Birgithe Kosovic sat sig for at svare på i det nye, første bind af hendes biografiske roman om Erik Scavenius.

Birgithe Kosovic er ikke en hvilken som helst forfatter. For sin seneste roman, ”Det dobbelte land” (2010), vandt hun DR Romanprisen, Weekendavisens Litteraturpris og Danske Banks Litteraturpris. Man mærker da også fra første færd, at hun skriver godt. Romanen indledes med en scene fra morgenen den 5. maj 1945, hvor Erik Scavenius, der reelt var aftrådt som statsminister i august 1943, skulle bevæge sig gennem det indre København til Amalienborg for formelt at trække sig tilbage som statsminister, så den nye regering med Vilhelm Buhl i spidsen kunne træde til.

Det har uden tvivl været med blandende følelser, at Erik Scavenius forlod sin lejlighed for at møde Christian X. På den ene side må befrielsen have været en lettelse for Scavenius. På den anden side har han vidst, at mange betragtede ham som landsforræder; og at straffen kunne være hård og brutal. Birgithe Kosovic skildrer stemningen meget fint og inviterer læseren ind i Scavenius’ turbulente liv.

Efter den indledende smagsprøve på besættelsens efterspil klipper Birgithe Kosovic tilbage i tiden til den 6. juli 1940, nærmere bestemt til en situation, hvor statsminister Thorvald Stauning forsøger at overtale Scavenius til at indtræde som ny udenrigsminister i regeringen for at sikre samarbejdet med Tyskland. Det er en fascinerende dialog mellem de to centrale skikkelser, og man fornemmer Scavenius’ tøven over for projektet.

Han har naturligvis vidst, at det ville blive en både vanskelig og stærkt ubehagelig arbejdsopgave. Fra det punkt udfolder Birgithe Kosovic sin fortælling om den kontroversielle politiker og følger ham gennem de mange komplekse beslutningsprocesser i kampen for fortsat at bevare en dansk regering, som havde et vist politisk manøvrerum.

Man behøver ikke at være professor i historie for at opdage, at Birgithe Kosovic har været dybt nede i kilderne. Hun har ifølge oplysninger fra bogen ligefrem haft adgang til Christian X’s dagbøger fra tiden med Scavenius som minister og har derudover researchet bredt i emnet. Hendes baggrund for at skildre Scavenius’ liv er derfor meget fin. Og hun formår at bruge sin historiske indsigt på fortrinlig vis i gengivelserne af de mange barske politiske forhandlinger, men for at komme tæt på mennesket Scavenius lader hun fiktionen dominere i store dele af fortællingen.

Det fungerer fremragende mange steder i bogen, f.eks. når man bliver lukket ind i Scavenius’ natlige mareridt om en forestående likvidering af ham selv.

Romanens stærke episke fremdrift kæntrer dog i de eksplicitte sexscener. Jeg er ikke moralsk indigneret over, at Birgithe Kosovic vælger at sætte spot på Scavenius’ horisontale udfoldelser. Manden har naturligvis haft et sexliv og måske endda et virkelig interessant et af slagsen, selvom man de facto ved meget lidt om det.

Min anke er æstetisk. Det er simpelthen ikke sexet skrevet.

Hertil kommer, at mængden af sex er så omfattende, at den forstyrrer fordybelsen i det historiske univers, fordi den ikke altid virker troværdig. Vi skal igennem en del hektiske scener med konen, sekretæren og elskerinden for at komme videre i den politiske intrige.

Når det er sagt, må Birgithe Kosovic imidlertid også roses for at skabe en flot og i mange passager meget medrivende fortælling om Erik Scavenius og hans tid.