Tættere på Kronprinsen end nogensinde før

Ny biografi beskriver en moderne kronprins og et moderne kronprinspar, som balancerer fint mellem tradition og fornyelse, som kræves af nutidens kongelige. Samtidig giver bogen et indblik i personerne bag de officielle roller

Man får bekræftet det indtryk, man i forvejen havde af, at Kronprinsen vil blive en meget anderledes monark, end hans mor har været det, skriver Kristeligt Dagblads anmelder.
Man får bekræftet det indtryk, man i forvejen havde af, at Kronprinsen vil blive en meget anderledes monark, end hans mor har været det, skriver Kristeligt Dagblads anmelder. Foto: Tobias Nicolai/ritzau.

I Jens Andersens nye bog ”Under bjælken – Et portræt af Kronprins Frederik” kommer vi tættere på kronprinsen end i nogen anden tidligere udgivelse. Gennem samtaler med Kronprinsen og en række andre personer, heraf flere centrale personer i de skandinaviske kongehuse, tegnes et portræt – ikke blot af en kronprins – men af personen Frederik. Og det er netop dét, der er så karakteristisk for Danmarks kronprins. At han ikke selv skelner mellem kronprins Frederik og privatpersonen Frederik. Som den norske kronprins Haakon siger det i bogen: ”En af de ting, jeg har lært af Frederik, er at tage mig selv mere med i kronprinsrollen. Han er jo ligesom en kammeratlig person, også i sin officielle rolle.”

I bogen fortæller – foruden hovedpersonen selv – blandt andre dronning Margrethe, kronprinsesse Mary, prins Henrik, prins Joachim, kronprinsesse Victoria og altså kronprins Haakon om mennesket Frederik. Og man får bekræftet det indtryk, man i forvejen havde af, at Kronprinsen vil blive en meget anderledes monark, end hans mor har været det. Mens veltalenhed og ordekvilibrisme er nogle af dronning Margrethes kendetegn, er det ikke kronprins Frederiks stærkeste sider. Det omtaler både han og Kronprinsessen direkte i bogen. Til gengæld er den ligefremme, uformelle facon og evnen til at tale med og lytte til andre mennesker og få dem til at føle sig trygge i hans selskab noget af det, der karakteriserer vores kronprins og kommende konge. Som kronprinsesse Victoria rammende udtrykker det:

”Frederik kommer jo altid ind i et rum med glitrende øjne og ser mennesker… Der findes mennesker, som stiller spørgsmål, men aldrig venter på svaret. Frederik venter altid på svaret.”

I det hele taget deler de kongelige i den nye bog meget mere ud af sig selv, end de har gjort før. Vi får eksempelvis at vide, at kronprinsesse Mary som regel selv skriver sine taler og arbejder med dem i lang tid, mens kronprins Frederik som oftest skal ”tage sig sammen for at øve sig grundigt på dem”. Og både Kronprinsen og Kronprinsessen fortæller i bogen om det velkendte forhold, at Kronprinsen er udfordret med hensyn til at stå frem og tale offentligt. Også diskussionen om, hvorvidt Kronprinsen kan komme til at stå i skyggen af Kronprinsessen, og kritikken af Kronprinsens engagement i Den Internationale Olympiske Komité (IOC) kommenterer kronprinsparret direkte. Kronprinsesse Mary siger blandt andet:

”Det, jeg udfordrede ham med i den sammenhæng, var: Hvis du gør det her, så skal du sørme arbejde for det! Du skal virkelig gøre dit hjemmearbejde og være overforberedt! Du skal vide ALT! Du skal øve dig, du skal læse på lektien, du skal virkelig gøre den største indsats, så du er så klar, som du overhovedet kan være, til at tage den opgave. Så min udfordring til Frederik var: Hvis ikke du vil lægge 150 % indsats i det, så skal du overveje ikke at gøre det.”

I det hele taget er afsnittene om rollen som kronprinspar og kommende kongepar de mest interessante i bogen. Den er bygget kronologisk op omkring hovedafsnittene: ”Dreng, teenager, akademiker, frømand, erobrer, familiefar, sportsmenneske, konge”. Men afsnittene om drenge-, teenage- og ungdomsårene bibringer ikke så meget nyt i forhold til, hvad vi vidste i forvejen: at Kronprinsen var en almindelig ung mand, som dog fik en strengere opdragelse og så mindre til sine forældre end de fleste af sine jævnaldrende, men som ellers nød sin ungdom som alle andre og samtidig havde svært ved at forlige sig med, at han en dag skulle være konge.

Mødet med den kommende kronprinsesse Mary betød ubeskriveligt meget for Kronprinsens udvikling som person. Og efterhånden som de begyndte at stifte familie, blev han også mere og mere parat til at påtage sig rollen og ansvaret som kronprins og kommende konge.

Men også selve familielivet i kronprinsfamilien får vi et mere nært og detaljeret billede af end tidligere. Vi får – også på dette punkt – mere indblik i menneskene bag institutionen. Blandt meget andet præsenteres vi for Kronprinsen og Kronprinsessens forskellige syn på børneopdragelse i praksis. Kronprinsesse Mary er den stringente og systematiske, mens kronprins Frederik er mere ustruktureret.

Men de er også enige om mange ting, for eksempel at man ikke har fjernsynet kørende, og at man ikke sidder og spiller på sin telefon, mens man spiser. Som kronprins Frederik siger i bogen:

”Vi var også enige om lige fra den første dag, at vi så hurtigt som muligt, med behørig hensyntagen til alder og motorik, skulle have dem (børnene, red.) til at sidde ordentligt og spise ordentligt, lære bordskik.”

Der er også flere andre eksempler i bogen på punkter, hvor kronprinsparret gør tingene lidt anderledes end mange andre familier. Og dermed kommer til at fremstå som det forbillede, som de også gerne skal være. Men det fremgår også meget tydeligt, at kronprinsfamilien på mange andre punkter er ligesom en almindelig dansk familie. Børnene leger de samme ting, spiller de samme spil og bruger de samme sociale medier, som alle andre børn i det 21. århundrede.

Vi får med andre ord i bogen en fin beskrivelse af et moderne kronprinspar og en moderne kronprins, som balancerer fint mellem den tradition og den fornyelse, som kræves af nutidens kongelige for at beholde den store folkelige opbakning. Og vi får indtrykket af, at Danmarks næste statsoverhoved vil blive en meget ”folkelig” konge, som vil gøre tingene på en anderledes måde end sin forgænger på tronen. Samtidig får vi i bogen det indblik i menneskene bag rollerne, som ligeledes er en nødvendig forudsætning i det 21. århundrede for, at befolkningen fortsat vil interessere sig for og bakke op om den gamle institution, som kongehuset er. Vi kommer i bogen tættere på Kronprinsen end nogensinde før. Men vi kommer ikke for tæt på. Som i så mange andre forhold formår kongehuset i Danmark at gå lige til grænsen, men uden at overskride den.