Tag med på sensommerens pilgrimsvandringer

Fra Venø, til Mariager og Roskilde. Sensommeren byder på masser af pilgrimsvandringer i den skønne danske natur. Her er fem bud hentet fra Kristeligt Dagblads kirke- og kulturkalender Kirku.

Pilgrimsvandring, mennesker, natur, skov
Pilgrimsvandring, mennesker, natur, skov. Foto: Leif Tuxen.

1. Pilgrimsvandring på Den Danske Klosterrute
Tag med når Bellahøj kirke den 20. august, arrangerer pilgrimsvandring på Den Danske Klosterrute fra Østby til den naturskønne Eskilsø i Roskilde Fjord ved ruinen af det tidlige augustinerkloster.

Vandringen starter i Hornsherred, hvorfra deltagerne vandrer ad en rute til overfartsstedet Skovbro og bliver sejlet over til Eskilsø.
Efter en rundtur på øen vender deltagerne tilbage til fastlandet og afslutter sensommerdagen med Det Kongelige Teaters friluftskoncert på Rosenborg.

Læs mere om pilgrimsvandringen her.


2. Pilgrimsvandring på Venø
Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag i rask trav, når Voldhøj kirke den 24. juli inviterer til pilgrimsvandring på Venø. Den lille pilgrimsvandring indledes med gudstjeneste i Venø kirke kl. 11. Selve vandringen starter kl. 13 og afsluttes igen kl. 16.30 tilbage ved kirken.

Læs mere om pilgrimsvandringen på Venø her.


3. Med provstiet på pilgrimsvandring
At gå pilgrimsvandring er andet og mere end blot en lang gåtur. Det er populært sagt, at putte kirken i rygsækken og tage den med ud i naturen. Det er præcis, hvad Greve-Solrød Provsti gør, når de inviterer på pilgrimsvandring den 20. august. Undervejs afholdes andagter ligesom der bliver strækninger, hvor deltagerne går i stilhed for at gøre plads til eftertænksomhed.

Turen varer to dage og byder på 15-20 km vandring per dag i det naturskønne område omkring Præstø.

Læs mere om Greve-Solrød Provsti s pilgrimsvandring her.


4. Pilgrimsvandring i Aarhus by
I anledning af Aarhus Festuge afholdes den årlige city-vandring i Aarhus by.

Bag city-vandringen står den erfarne pilgrim Elisabeth Lidell, der gennem de sidste 10 år har arbejdet med at udvikle pilgrimsvandring som en meningsfuld trospraksis i folkekirken.

Pilgrimsvandringen i Aarhus by foregår søndag den 28. august fra kl. 10 til kl. 16.

Læs mere om Aarhus city-vandring her.


5. Høstvandring på Sydøstfyn.
Ad små veje og stier, på bakker, gennem skov og langs stranden. Sådan vil det gå når der søndag den 28. august arrangeres pilgrimsvandring på Fyn.

Vandringen starter ved Hesselager Kirke, hvorfra deltagerne går til den gamle fiskerby Lundeborg, hvor der samles til andagt i Lundeborg kirke. Derefter vandres ad små veje og stier til Hesselagergård, hvor dagen afsluttes med gudstjeneste i Hesselager kirke kl. 16.

Læs mere om den sydfynske høstvandring her.


Find flere af sensommerens pilgrimsvandringer på Kristeligt dagblads kirke- og kulturkalender Kirku.