Tak til Aarhus Teater for at minde os om, hvad ”Charlie og chokoladefabrikken” kan

Aarhus Teater genåbner med ”Charlie og chokoladefabrikken” – en flot fejring af forestillingskraft og moralsk anstændighed

Simon Mathews Willy Wonka er, som han skal være: En uhyggeligt utilregnelig flaneur, engang en god dreng, men nu en sær misantrop, der er ude efter en form for hævn på de gerrige og grådige, der korrumperede hans livsværk. – Foto: Emilia Therese/Aarhus Teater.

Kan man leve af at dagdrømme? Måske ikke. Men man skal vel dagdrømme for at leve. Aarhus Teater åbnede torsdag dørene til en halvt belagt teatersal og kan nu endelig igen give os med de gyldne billetter adkomst til teatrets magi. Det er helt passende, at genåbningsforestillingen er musicaludgaven af Roald Dahls børneklassiker ”Charlie og chokoladefabrikken”. Fortællingen om den gennemgode dreng og hans slikeventyr er et tidløst bolcheri, der hylder kunsten, forestillingskraften og moralsk anstændighed – og giver en tiltrængt røffel til vores skærm(mis)brug.

Artiklen fortsætter under annoncen