På ARoS nederste etage troner museets vartegn, den fem meter høje og 500 kilo tunge Boy. Men nu har endnu en sværvægter indtaget scenen i samme udstillingsgalleri. I dag åbner Tal R: The Virgin, en udstilling med over 600 værker af Tal R, der betragtes som et af dansk samtidskunsts største navne. Tal Rs værker har været udstillet over hele verden, men aldrig før i så stort antal i Danmark.
Trods den store berømmelse og de høje priser på hans kunst har Tal R et lidt ambivalent forhold til kunstnerbetegnelsen.
I mange år gjorde jeg alt, hvad jeg kunne, for ikke at være kunstner. Fordi jeg grundlæggende syntes, det var en ret åndssvag ting at være. Men jeg havde samtidig en vag erindring om, at kunst kunne være noget med ikke at lave det, man skulle, men det, man havde behov for. Og da jeg nærmede mig de 30, kom der en forbindelse mellem behov og output. Jeg oplevede det, som om jeg var en stor elefant, der skulle igennem et lillebitte nøglehul.
Tal R får hurtigt talt sig varm, da vi efter en lettere hæsblæsende tur rundt i udstillingen får fundet et roligt sted at slå os ned.
Denne udstilling repræsenterer meget godt, hvordan jeg arbejder: hovedveje, biveje, blindgyder, alléer, viadukter. Alle mulige slags veje. Evindelige ægteskaber og skilsmisser. Det er ikke en strategi, men det er bare blevet sådan. Ligesom man jo må erkende, at ens liv bliver på en måde, som ikke er programmeret eller ideologisk. Medmindre man virkelig er en klovn, så folder livet sig jo egentlig bare ud. Det samme med kunsten: Alting er erfaring, og min måde at arbejde på bygger mere på fejltagelser end succes, siger han.
Det er Tal Rs store, figurative malerier, der har gjort ham verdensberømt, og dem er der ikke færre end 30 af på udstillingen, heriblandt flere helt nye. Dertil kommer en næsten encyklopædisk samling af tegninger, grafik og kæmpestore collager, der er fyldt med tusindvis af detaljer. Det kunne have virket kaotisk, men er her anbragt næsten sirligt.
Der er buede gange med lyserøde vægge, hvor tegninger i samme størrelse hænger side om side, der er åbne rum, hvor de store malerier er afstemt i fin symmetri, og der er små aflukker, et skriggult og et postkasserødt eksempelvis, man på det nærmeste bliver suget ind i.
Og så er der det, han selv kalder arkivrummet, men som har fået titlen Skraldemand og er skabt særligt til udstillingen. Rummet er fra gulv til spejlloft fyldt med collager af alverdens udklip, et resultat af Tal Rs næsten maniske samlermani. Her kunne man bruge en hel weekend, hvis man havde tid. Antallet af detaljer er nærmest uendeligt.
Hvor kommer din samlermani fra?
På min mors side af familien er de ekstreme samlere. Min mor og min moster er sådan nogle, der går i containere og på loppemarkeder. Det er ikke af sparsommelighed. Det er snarere tingenes historie og iboende abstrakte værdi, som jeg tror har tiltrukket min familie og mig selv.
Har alting en værdi?
Man skal forstå, at jeg har lavet mine collager, for at andre mennesker skal fortabe sig i dem, men bestemt også, for at jeg selv kan slippe af med dem. Jeg vil meget gerne af med mine interesser. Jeg synes, at mange af de ting, jeg er optaget af, er sådan lidt ufrivillige. Ufrivillige, som drifter i det hele taget er. De kommer helt af sig selv.
Er du i virkeligheden irriteret over, at du går og samler?
Ja. Og mange af de ting, jeg har lavet, har egentlig bygget på ønsket om at slippe af med tingene. Vi taler ikke terapi, vi taler rent fysisk slippe af med det. Men det er sådan med interesser, at det kan godt være, du kan slippe af med dem, men de har det med at skifte form og dukke op i nye forklædninger. Grundlæggende er jeg allermest interesseret i, hvad der er rundt om det næste hjørne. Det, jeg ikke kan forestille mig, og der, hvor jeg ikke kan genkende mig selv. Derfor synes jeg altid, det er sjovt, når noget hører op, for tænk så på, hvad der kan dukke op.
Udstillingens titel har også at gøre med nye begyndelser og spændingen om, hvad der venter omkring det næste gadehjørne.
Jeg kan godt lide ordet The Virgin, og så går det nok meget godt i spænd med den karakter, jeg er. Den der med hele tiden at jage efter noget nyt og drømme om forvandling. Jeg er optaget af Armageddon, ikke som jordens undergang, for det er og bliver en enfoldig fortælling, som vi ikke har noget at gøre med alligevel, men Armageddon som fortællingen om ultimativ forvandling og historieløshed. Armageddon er ikke kun noget, der går under, men også noget, der starter forfra. Det er sådan en fantasi om alt det, jeg ikke har lavet endnu.
Jomfruen og Armageddon, det lyder religiøst?
Jeg skaber synlige ting for folk. Du kan gå ned i udstillingen og sige: Tal har malet en mand, der spiser en banan, Tal har malet en sex-shop, Tal har malet dit og dat. Men pointen er, at det skal rime på det usynlige, og når vi skal tale om det usynlige, om noget, der er underliggende, så kan vi enten tale om det som noget religiøst eller som noget freudiansk. Jeg kan dog ikke sætte et kryds ved hverken religionen eller Freud. Det, der interesserer mig, er de usynlige rum, mine billeder peger imod, og som beskueren kan fortabe sig i, siger Tal R og tilføjer:
Jeg tror ikke på Gud, men jeg taler med ham hver dag, fordi jeg taler med det usynlige.
Tal R er jøde, og det sker jævnligt, at han bevæger sig hen i synagogen i Krystalgade i København.
Den vigtigste jødiske helligdag hedder yom kippur, forsoningsdagen. På den dag går jeg hvert år hen i synagogen og stiller mig ved siden af min far. Min far har sådan et had-kærligheds-forhold til religionen, som jeg tror er meget typisk for folk, der er vokset op under Anden Verdenskrig. Et år, mens vi stod der, spurgte jeg ham: Hvorfor kommer du egentlig i synagogen på yom kippur?. Han taler sådan lidt cirkusdansk og svarede: Fordi jeg gerne vil have, at Gud skal sige undskyld til mig. Det, han mente, var, at han gerne ville sige undskyld til Gud, men jeg tog ham på ordet og sagde: Jeg vil også gerne have, at Gud skal sige undskyld til dig, det er derfor, jeg står ved siden af dig hvert år.
Men jeg vil sige, at det at være på en sejltur i en øde del af Grønland har givet mig en større religiøs oplevelse end samtlige dage, jeg har været i nogen synagoge i verden. At stå foran sådan en gletsjervæg og kigge på horisonten det ødelægger dig. Det er, som om du får sådan en afgrund indeni. I stedet for at blive konfirmeret burde alle skoleklasser blive sejlet op til Grønland. Her forstår du, at din tid er så kort, og at du er så lille. Vores historie har ikke lavet en ridse i de bjerge deroppe, vi er slet ikke med i det regnestykke, og det er godt for mennesket at få sådan en indsigt.
Da Tal R var barn, ville han allerhelst være soldat, og det var helt ligegyldigt, hvilken hær det var for, han ville bare gerne være kanonføde. Han opfatter det nu som en romantisk forestilling, men er det i virkeligheden det, han gør som kunstner: stiller sig frem og lader os skyde på sig?
Nej, men jeg har tit haft den følelse, at det at være kunstner er ligesom at tage et liv ud af regnskabet. På en måde står man af livet, når man bliver kunstner. Jeg lever et almindeligt liv, hvor jeg står op og følger mine børn i skole og så videre, men mentalt er jeg 100 procent udenfor. Jeg deltager, men har også sat mig selv udenfor.
Som professor på Kunstakademiet i Düsseldorf og i mange andre sammenhænge gør Tal R alt, hvad han kan, for at tale om kunst, selvom han i virkeligheden synes, det er umuligt at sætte ord på:
Jeg prøver at snakke meget jordnært og praktisk om det at lave kunst, men det, man skal forstå, er, at jeg jo ikke snakker med mig selv i atelieret på den måde. Det, jeg laver der, er fuldstændig drifts- og instinktstyret. Jeg er en intuitiv væltepeter, der cykler derudad. Jeg er 46 år nu, og der er nok ting, jeg ikke har turdet sige før, fordi det er så banalt, men altså: Kunst handler om at få noget til at have et åndedræt og et hjerte, der banker.
Tal R: The Virgin åbner på ARoS i dag og vises til den 21. april 2014.
Tal R om sit navn
Tal R