Tal R (Tal Rosenzweig, født 1967) har alle dage været en kunstner, som ikke kan lade være: Han har en vildtvoksende fantasi og sætter uophørligt nye værker i verden. Han synes som et legebarn, der morer sig under skabelsesprocessen. Han er samtidig en kunstner, der ”shopper” hen over de kunstneriske kategorier og henter elementer fra høj- og lavkultur, og som excellerer i et væld af forskellige materialer og medier, om end han primært forstår sig selv som maler. Men uanset hvad og hvor så har det hele en vild, Tal R’sk ”jargon”. De nye skulpturer er alle blevet til i 2019-2020. Det er en meget stor udskrivning at få så mange skulpturer støbt i bronze, men det hjælper at have et fond i ryggen – in casu Det Obelske Familiefond – der står bag tre udstillinger på Glyptoteket med samtidskunst. ”Dyr og mennesker” er nummer to i rækken.
Det er første gang, Tal R arbejder så seriøst og omfattende med den kunsthistorisk tunge kategori bronzeskulpturen, men det er et spændende paradoks, at hans flygtige, ekspressive og skitseagtige udtryk i den grad klæder bronzens tunge monumentalitet. Værkerne fremtræder mest af alt som centnertunge tegninger i tre dimensioner.
Tal R er en antiautoritær kunstner. Han har aldrig haft berøringsangst over for noget i kunstverdenen. Hans let fjollede og naivistiske skulpturer, som dog inkorporerer mange kunsthistoriske referencer, former sig som en bekræftelse af den store hvide mandlige kunstner, hvis mandlige blik igennem århundreder har gestaltet motiver, som han begærer – især kvinden – med enten sin pensel eller sin mejsel.
På den måde er Tal R’s nye skulpturflok gammeldags. Samtidig er værkerne forfriskende skæve, forunderlige og humoristiske og kan virke som ironiske kommentarer til den traditionelle bronzestatue, der normalt repræsenterer magt. Der er ikke noget magt over nogen af disse skulpturer. De er snarere magtesløse. Og som publikum er det vanskeligt ikke at blive smittet af den vitalitet, som udgår fra værkerne. Tal R fanger tilværelsens absurde øjeblikke og giver dem til evigheden. Læg i øvrigt mærke til titlen: først dyr, så menneske. Vi mennesker er tobenede pattedyr, der bevæger os vertikalt på jorden. Der er mange fantasmagoriske og mytologiske dyremennesker og menneskedyr ude at gå på Tal R’s nye udstilling.
Tal R opererer aldrig med en aktuel dagsorden. Dog bliver vi allerede ved indgangen konfronteret med et corona-relateret tema, hvor en sort og dramatisk flagermus med vidt spredte vinger står og tager imod, ligesom en anden lignende flagermus indgår som det sidste værk i udstillingen.
Tal R’s sort-hvide skulpturflok består af nogle højst aparte og excentriske personager. Liggende, stående, roterende, ridende, fløjtende, dansende eller gående stiller de sig frem og lader sig beskue fra alle vinkler. Sådan er det med skulpturer, at man kan gå hele vejen rundt om dem, for de er fysiske ting i verden. Det er især Tal R’s nærmeste omgangskreds og familie, der har måttet holde for. De har lagt krop til de stærkt muterede ”portrætter”, navnlig hans unge hustru, der både danser, ligger ned eller poserer. Men langt fra som smuk muse, snarere som en monsteragtig moster – eller muteret diva?
Tal R har i nogle serier fra de senere år dyrket pige- og drengemotiver i sin todimensionelle kunst. Senest sidste år i Galleri Bo Bjerggaard i København, hvor han viste udstillingen ”Smukke dreng” med malerier og tegninger af unge mænd – hvoraf nogle fremstod androgynt. Dette tema er han nu vendt tilbage til i en del af skulpturerne. Nogle af drengene vandrer af sted. Udviklingsoptimistiske, unge og håbefulde træder de ud i verden. Tal R giver dem trompetbukser på med Adidas-mærker – som en replik til nutidens grasserende løbekultur mon?
Står man ved indgangen, kan Tal R’s skulpturflok ligne en demonstration imod al konformitet – så forskellige og forskelligt agerende er ”flokken”, og så ligeglade er de med deres skønhed, for de fleste af dem er nogle fæle personager med kød, køn og groteske, fysiske former strittende ud fra kroppen.
Som rytter bliver jeg især optaget af den store skulptur ”Mand omvendt på hest” – en helt umulig situation, hvor hestens hoved og hals er krænget lodret op i luften, og rytteren sidder omvendt oven på dens bagpart med hjelm på hovedet. Det er den mest antiautoritære rytterstatue, jeg har set til dato. Skulpturen – og mange andre på udstillingen – refererer til flere tidligere motiver fra Tal R’s malerkunst – her især den 10 år gamle serie ”Haute Couture”, hvor kaos råder under et galopløb. Nu har Tal R atter fanget motivet ind med sin fantasis vide lasso og givet sig motivet i vold i tre dimensioner.
Fra vinklen mellem de to sale kan man kigge ud mod Glyptotekets indgang og fange synet af Auguste Rodins skulpturgruppe ”Borgerne fra Calais” (1884) på den anden side af gangen, der synes at vinke til ”dyrene” ovre i Tal R’s stald. Tal R’s grove og levende overfladeteksturer har i øvrigt mange lighedspunkter med August Rodins (1840-1917) taktile overflader, hvor man ser håndens spor i leret så tydeligt.
Der er i det hele taget mange forbindelseslinjer og referencer i de nye skulpturer. Undervejs kommer man til at tænke på Max Ernsts (1891-1976) skulpturer – hans fuglemennesker især – eller på Henry Moores (1898-1986) liggende kvindeskulpturer og Giacomettis (1901-1966) tændstikmennesker.
Tal R spiller på hele det sort-hvide klaviatur i sine nye skulpturer. De er nu blevet tildelt midlertidigt ophold i Glyptotekets sale.
Læs interview med Tal R på