Nøglen til at forstå jødisk liv ligger i Talmud, som er det omfattende lovsæt, der fortolker og udlægger jødisk lov.
”Toraen er stadig den vigtigste bog, som der bliver læst op fra i synagoger hver uge. Men den kan ikke forstås alene. Den skal altid fortolkes. Hvis du vil vide noget om jødisk liv, så ser du i Talmud,” siger Harry Freedman.
Den britiske jødiske forfatter og akademiker har netop udgivet en bog, som er en biografi om Talmud. Det er ikke en bog, som går ind i diskussionerne om fortolkningen af Talmud, men en beskrivelse af, hvordan det omfattende værk er blevet til og har udviklet sig gennem mere end 1500 år.
”Toraen siger, at du ikke må arbejde på sabbatten. Men den forklarer ikke, hvad arbejde er. Det bliver fortolket i Talmud,” forklarer Harry Freedman, da Kristeligt Dagblad møder ham i Royal Festival Hall i London.
Han tøver ikke med at kalde Talmud for et stykke historisk litteratur.
”Det er ikke litteratur i gængs forstand, men taler om 'Talmud-havet', som du svømmer rundt i. Det har ikke en begyndelse og en afslutning,” siger han om bogen, der består af 37 bind.
”Hvis du læser en side om dagen, så tager det syv et halvt år at komme igennem den. Men du kan ikke læse Talmud. Det handler om at studere Talmud. Hvis du ikke koncentrerer dig og studerer teksten, så giver det ikke mening. Det er ikke Vergil eller Homer. Det er en lovkode,” siger Harry Freedman.
Talmud er også speciel, fordi den er blevet til gennem en lang debat, som så på et tidspunkt er nedfældet på skrift over en lang periode for omkring 1500 år siden.
”Jeg tror ikke, at den var tænkt som en bog, men er udløst af diskussionen blandt lærde om jødisk lov. På et tidspunkt stoppede de med at redigere i den debat, og skrev den ind i et værk, og vi ved ikke, hvad der udløste det,” siger Harry Freedman.
Han peger på, at Talmud er stærkt redigeret, fordi der er diskussioner mellem personer, som levede i forskellige perioder og forskellige steder, og som derfor aldrig mødte hinanden.
”Og alligevel bliver det præsenteret, som om de debatterer med hinanden. På sin vis er det den gamle mundtlige tradition, som på et tidspunkt bliver samlet og skrevet ind i én bog.”
Harry Freedman peger på, at det nærmeste, man kommer Talmud, er den gamle romerske lov, men at den omvendt er alt for rigid. Kristendommen har ikke et supplement til Bibelen, og selvom islam har lovskrifterne i tafsir, så mener han ikke, at de kan sammenlignes.
Centralt i Talmud er den oprindelige tekst. Til højre og venstre er der så kommentarer, som er tilføjet i det 11. århundrede.
”Det er dybest set en hypertekst. Du har teksten i midten, og så har du kommentarer til begge sider, og der kan fortsat komme nye kommentarer. Hvis det var en hjemmeside, ville du kunne klikke dig igennem kommentarerne,” forklarer Harry Freedman, som tilføjer at det er de ultraortodokse jøder i primært Israel og New York, som selv mener, at de er autoriteten på området.
En af udfordringerne er de konstante udviklinger inden for teknologi og lægevidenskab, som ændrer livet.
”De diskussioner er altid bundet i Talmud. Du kan fortolke, hvad Talmud siger, men du kan ikke gå imod det.”
Der er to udgaver af Talmud. En, som er skrevet i Jerusalem, og en, som er skrevet i Babylon - og det er den sidstnævnte, som er den mest omfattende og udbredte.
”Jeg tror, den babylonske Talmud vinder, fordi den er skrevet i et område, hvor islam dengang var i vækst, mens presset fra kristendommen var mindre i Jerusalem.”
Fordi den jødiske diaspora var et mindretal, så havde de behov for at definere og markere deres verden. Talmud er derfor på én gang en lovsamling og en beskrivelse af folklore, lægevidenskab og mysticisme, som omfatter hele spektret af menneskelivet.
”Tag kosher-mad, som næsten med sikkerhed stammer fra et ønske om at holde folk adskilt. Hvis man ikke kan spise hinandens mad, så er det meget sværere at socialisere med hinanden,” pointerer Harry Freedman.
Han fremhæver videre, at den også har nogle meget klare begrænsninger.
”Israels premierminister, Netanyahu, har sagt til ultraortodokse ledere, at Talmud skal være basis for landets love. Og det er absolut nonsens. Det svarer til, at David Cameron siger, at druidernes love skal være basis for engelsk lovgivning.”
”Talmud er et værk fra det 6. århundrede. Det er sexistisk, totalitært og har en tro på enevældige konger og slaveri. Du kan sige, at principperne kan være basis for landet love. Men den kan ikke i sig selv være loven, for så vil du skabe et nyt Iran. Det er netop problemet med islamisk fundamentalisme, at de forsøger at skrue tiden tilbage til en tid, som ikke forstår den moderne verden. Tanken om at Talmud skal fungere som basis for et demokrati er umulig. Talmud beskriver et teokrati,” siger Harry Freedman.