Aarhusianere demonstrerer mod lukning af kulturelle tilbud
Hundredvis af demonstranter mødte mandag den 5. december op foran Rådhuspladsen i Aarhus for at vise deres utilfredshed med kommunens beslutning om besparelser for 214 millioner kroner næste år. Hvis konsekvenserne af det kraftige indhak i budgettet bliver gennemført som planlagt, vil de blandt andet ramme flere af byens teatre og et spillested hårdt.
Egentlig skulle Aarhus’ kommunalpolitikere have mødtes mandag for at drøfte forhandlingerne og vende mere end 4000 indsendte høringssvar, men mødet blev aflyst, fordi borgmester Jacob Bundsgaard (S) fik covid-19, skriver borgmesteren i en pressemeddelelse. Mødet er udskudt til den 15. december.
Under parolen “Pas på Aarhus” valgte man alligevel at gennemføre demonstrationen, hvor flere af de deltagende var mødt op med julelyskæder viklet om tøjet for at skabe opmærksomhed.
Som det ser ud i det sparekatalog, som har været til offentlig høring siden oktober, vil kommunen konkret fratage Teater Katapult på Godsbanen al driftsstøtte og dermed de facto lukke teatret. I stedet skal danseteatret Bora Bora efter planen flytte ind i Katapults lokaler, men de er ifølge demonstranterne for få og små til Bora Boras danseforestillinger. Boras Boras nuværende bygning vil blive revet ned. Spillestedet Headquarters vil i så fald også stå uden lokaler.
Derudover indebærer planen alt fra lukninger af Hasle Bibliotek og Egå Kombi-bibliotek til omlægning fra soloundervisning til holdundervisning på Musikskolen og personalebesparelser på alle velfærdsområder, heriblandt børn og unge.
Ud af de mere end 4000 indsendte høringssvar rettede over halvdelen sig mod Kultur og Borgerservice, skriver Tv 2 Østjylland.
Høringssvarene ligger offentligt tilgængelige på Aarhus Kommunes hjemmeside. En borger benytter sig i sin kommentar af overskriften “Et kæmpe tab for kulturen”. En anden borger skriver, at sparekataloget er udtryk for “en uhyggelig kortsigtet beskæring af byens teatermiljø”. Flere hundrede personer skriver “Bevar Headquarters”. Headquarters er et populært spillested og natklub, som på ugentlig basis gæstes af musikere inden for alle genrer og dj’s med afsæt i funk, soul og disko.
Budgettet vedtages endeligt den 1. februar 2023.
Arkæologer sender åbent brev til Netflix: "Dokuserie" er fiktion
På Netflix kan man for øjeblikket se serien “Forhistoriske apokalypser”, hvori værten Graham Hancock påstår at kunne argumentere for eksistensen af selveste Atlantis, en glemt og højst intelligent civilisation fra istiden.
I serien besøger Graham Hancock blandt andet den pyramideudgravningen Gunung Padang i Indonesien, hvis opførelse han tilegner Atlantis’ indbyggere.
Men påstande som den går ifølge Selskab for amerikanske arkæologer, SAA, imod al arkæologisk videnskab. Derfor sendte SAA, som repræsenterer mere end 5500 arkæologer, et åbent brev til Netflix den 30. november.
Heri skrev selskabet, at de “beder Netflix og ITN Productions om at fjerne ethvert mærkat eller indikation på, at serien er en faktuel dokumentar eller dokuserie, og i stedet reklassificere serien som ‘science fiction’”.
I alt fremsætter SAA tre punkter. Et af punkterne drejer sig om videnskabelige belæg, et andet om seriens gentagne afvisning af arkæologer og deres praksis med “aggressiv retorik”. Det tredje punkt handler om, at seriens vært promoverer “farlig racistisk tænkning” ved at fremføre teorien om Atlantis, en avanceret hvid civilisation. Teorien “stjæler anerkendelse fra indfødte menneskers præstationer og forstærker hvidt overherredømme,” står der i brevet.
Serien “Forhistoriske apokalypser” blev Netflix’ næstmest sete serie allerede i ugen efter, den havde international premiere den 10. november, skriver kulturmediet Artnet.
Artnet har talt med Flint Dibble, lektor i arkæolog ved Cardiff Universitet i Wales. Ifølge ham har arkæologer været vidende om Graham Hancocks arbejde i årevis, fordi Hancock siden 1985 har udgivet 16 bøger om alt fra pagtens ark til Egyptens sfinkser.
“Han ignorerer alle vores (arkæologers, red.) beviser,” udtaler Flint Dibble til Artnet.
Kritikere slår alarm over forurenende kunstmuseum i Berlin
Det skulle have stået færdigt i 2021, men Museum des 20. Jahrhunderts i Berlin ser nu først ud til at kunne åbne for publikum i 2026, men vejen dertil bliver næppe let.
Siden byggeriet af det moderne kunstmuseum blev påbegyndt i 2019, er udgifterne fordoblet, tidsplanen skredet, og museet er blevet kritiseret for at være en “klimadræber”, skriver Die Zeit.
Klimakritikken blev fremsat sidste år af konservatoren Simon Stefan fra statens forvaltning for kunstsamlinger med mere, Stiftung Preussischer Kulturbesitz, og bekymringerne drejer sig om museets konstruktion. Museet er bygget af beton – et materiale med højt klimaaftryk, og indvendigt skal der efter de schweiziske superarkitekter Herzog & de Meurons forskrifter være en åben planløsning, hvilket vil nødvendiggøre et energikrævende ventilationssystem.
Ifølge Simon Stefans udregninger vil museet bruge mere energi end mange af de gamle historiske bygninger på Berlins museumsø, hvor Museum des 20. Jahrhunderts skal ligge. Museet skal efter planen huse værker af kunstnere som Gerhard Richter, Joseph Beuys og Ernst Ludwig Kirchner.
Simon Stefan har desuden udtalt til mediet The Guardian, at museet ikke vil leve op til EU’s krav om bæredygtige bygninger.
Tysklands kulturminister, Claudia Roth, har bedt om, at projektet ses efter i sømmene for mulige måder at optimere museets energiforbrug. Den tyske regering har øremærket 9,9 millioner euro af sit årlige budget til optimeringer.
I forvejen er budgettet skredet, og fra oprindeligt at skulle koste 179 millioner euro, er forventningen til den endelige pris nu mere end fordoblet til 450 millioner euro.