”Gladiator”, ”Alien” og ”Kingdom of Heaven”. Alle titler er succesfilm af den britiske filminstruktør Ridley Scott, og måske har de været med til at forme et bestemt mandeideal, hvor vi stræber efter den maskuline og handlekraftige skikkelse. Det er tesen i forestillingen ”Ridley Scott metoden”, som spiller på Teater Nordkraft i Aalborg. Og hvad skal man gøre, når man er nået de 40 år og føler sig som en helt almindelig ”leverpostejsfarvet-cis-kønnet-mandetype” uden det store heltemod, mens man står med begge ben solidt placeret i en midtvejskrise? Et forslag kan være at bruge den såkaldte ”Ridley Scott metoden”, hvor to skuespillere hver aften tager udgangspunkt i den berømte instruktørs film, fordi de vil undersøge, om der måske her ligger en løsning på alle livets problemer.
Mikkel Rostrups scenografi er skabt som plateauer med rødt grus, og den er placeret i midten af salen med publikum på tre sider. I starten bliver vi inviteret med helt op på scenen for at nærstudere en plan for forestillingen, som de har skitseret og nedskrevet på en lang rulle papir.
”Ridley Scott metoden” er på flere måder et eksperiment. Den er instrueret af Emil Rostrup, og selvom den følger nogle faste holdepunkter hver aften, så har den ikke noget klassisk manuskript. Hver enkel scene viser i stedet et forsøg på at bruge Ridley Scotts film til at finde sig selv, og mellemrummene skabes legesygt på ny hver aften mellem de to medvirkende.
Oprindeligt skulle skuespillerne Jakob Hannibal og Thomas Nielsen have lavet forestillingen om to mænd midt i livet sammen, men da Thomas Nielsen måtte træde ud af produktionen af personlige årsager sent i forløbet, trådte i stedet den charmerende og fysisk stærke skuespiller Tani Tibasey til. At han med sine 27 år står et andet sted i livet og har en anden tilgang til filmene, giver selvfølgelig forestillingen en anderledes karakter og følelse end først tiltænkt. Det er prisværdigt, at man på teatret har fundet en løsning, men den korte prøvetid mærkes også i skuespillernes sammenspil. De dygtigste impro-skuespillere har ofte trænet sammen i mange år for at kunne arbejde med hinandens impulser på scenen, og det er som om, at der mangler den timing og tryghed i forestillingens improviserede scener.
”Ridley Scott metoden” skifter mellem gakkede og sjove genfortolkninger af filmene, hvor de to herrer – Jakob Hannibal og Tani Tibasey – forsøger at kæmpe som Russell Crowe i ”Gladiator ”eller tager af sted i dvaletilstand på rejse til en fremmed planet som i ”Alien”. Kender man de valgte film er imitationerne ofte sjove i deres tilbedelse eller latterliggørelse af originalværket, men når man ikke kender eller kan huske filmen i detaljer, placerer scenerne sig et sted mellem fjollede og uforståelige.
Forestillingen er stærkest, når den mellem de mange glimmer-indsmurte optrin, samt tricks med at lave kaffe af Russell Crowe-betrådt grus, skaber rum for samtale og eftertænksomhed mellem de to skuespillere. Her gives der tid til tilsyneladende private samtaler og refleksioner over manderollen i dag, når de diskuterer, hvordan den ene ikke ønsker at ligne sin far, mens den anden selv arbejder med farrollen i en moderne familie. Siddende i to små plastikkar med varmt vand og håndklæder om hovedet skaber Jakob og Tani – den komiske situation til trods – netop et af disse fine øjeblikke, hvor man mærker forestillingens egentlige ambition tydeligt.
At genbesøge populærkulturen i et forsøg på at reflektere over den moderne mands indre følelsesliv er på mange måder en spændende og original idé, og forestillingen vil sikkert vække genklag hos alle dem, der er vokset op med netop Ridley Scott i VHS- eller dvd-afspilleren. Oplevelsen er momentvis underholdende og indsigtsfuld, men alt i alt er tankeeksperimentet mere interessant end resultatet denne aften.
Instruktør og manuskript: Emil Rostrup. Inspiration og materiale: Thomas Nielsen. Lysdesign: Mads Eckert Hermansen. Lyddesign: Jonas Hvid Brimer. Medvirkende: Jakob Hannibal og Tani Tibasey. Spiller på Teater Nordkraft, Aalborg, til den 17. marts.