Teatret har været aktivistisk i årevis, men det er først nu, de for alvor kigger indad

En ny grøn hensigtserklæring skal gøre landets teatre mere bæredygtige. Historisk set har teatret tradition for at være aktivistisk på samfundets vegne, men det er først nu, at de begynder at forholde sig til deres egen rolle, siger teaterforsker

På Nørrebro Teater i København vil man blandt andet låne kostumer og parykker ud til andre teatre, fortæller Mette Wolf, der her ses blandt nogle af de kostumer, som for fremtiden skal lånes ud i kampen mod klimaforandringerne.
På Nørrebro Teater i København vil man blandt andet låne kostumer og parykker ud til andre teatre, fortæller Mette Wolf, der her ses blandt nogle af de kostumer, som for fremtiden skal lånes ud i kampen mod klimaforandringerne. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Kostumer og parykker skal lånes ud. Teaterbygningerne skal energieffektiviseres. Mad og bar skal være mere bæredygtig, og scenografien genanvendelig. Det er bare nogle af de tiltag, som lige nu bliver sat i gang på mange af landets teatre.

Og ønsket om en mere grøn og bæredygtig forretning har længe været stort hos de danske teatre, siger Jeppe Bo Rasmussen, der er politisk seniorrådgiver i branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater.

”Fra teater- og scenekunstbranchen har der i lang tid været stor opbakning til at forbedre de eksisterende bæredygtige tiltag, men lige nu oplever vi et ønske om at skrue yderligere op for arbejdet,” siger Jeppe Bo Rasmussen, der fortæller, at der allerede er flere grønne samarbejder i gang – både i København og i Østjylland, hvor blandt andre Aarhus Teater prøver at finde frem til den bedste måde at lave bæredygtigt teater på i samarbejde med en række andre østjyske teatre.

Og det er godt nyt, mener skuespiller Christian Gade Bjerrum, der sammen med sin kompagnon, skuespiller Jacob Teglgaard, står bag foreningen Bæredygtig Scenekunst Nu.

”Alle har et ansvar for at være med til at løse klimaproblemet, og teatret har en stor styrke, fordi vi er i kontakt med mange mennesker, og fordi vi har en anden måde at skabe følelser og fortællinger på, som kan sætte gang i en forandringsproces,” siger Christian Gade Bjerrum.

”Men den proces kan kun fungere med dyb integritet, hvis teatret selv er med til at løse problemet og ikke bare fortæller, at vi har et problem,” tilføjer han.

For tiden arbejder Bæredygtig Scenekunst Nu sammen med Dansk Teater om at udvikle en grøn og bæredygtig hensigtserklæring, så den grønne bølge kan sprede sig til alle landets teatre – både de større og de mindre af slagsen. Jeppe Bo Rasmussen fortæller:

”Der er meget stor forskel på, om man er et stort teater med flere scener og bygninger, eller om man er et mindre kompagni, hvor det måske kan være den enkelte produktion, man i højere grad skal prøve at gøre bæredygtig. Helt konkret handler det om at skabe en fælles forståelse og nogle konkrete håndtag, så alle teatre får en løftestang at arbejde ud fra.”

Ifølge Christian Gade Bjerrum er der dog nogle helt særlige problematikker, der går igen hos de fleste teatre.

”Mange af teaterbygningerne er gamle og bruger alt for mange ressourcer, og derudover finder der et kæmpe ressourcespild sted, når det kommer til scenografien, som ofte bliver smidt ud efter hver enkelt forestilling,” siger han.

Men hvordan afhjælper man så det? Mere om det senere.

Først må vi spole tiden tilbage. For teatrenes aktivistiske agenda er langt fra ny. Det fortæller Stig Jarl, der er teaterforsker og lektor emeritus ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet.

”Teatrene har altid undersøgt politiske spørgsmål og sociale temaer, men specielt i det 20. århundrede har nogle teatre haft en mere eksplicit politisk dagsorden med forskellige budskaber om at ændre forhold i samfundet,” siger han.

Stig Jarl peger specielt på det politiske gruppeteater, der voksede frem i slutningen af 1960’erne i sammenhæng med ungdomsoprøret og den socialistiske samfundskritik. På den måde har teatrene altid afspejlet deres samtid – og så alligevel:

”Selvom mange teatre – især de mindre – prædikede det gode budskab om, at vi for eksempel skal handle miljøansvarligt, har ansvarligheden omkring egen aktivitet og adfærd ikke altid været der i samme udstrækning,” siger Stig Jarl.

Der findes dog en ”fantastisk undtagelse”, fortæller han: Skuespiller Jytte Abildstrøm, der for mere end 20 år siden aktivt inddrog miljøspørgsmål i sit teater, Jytte Abildstrøms Teater, med økologisk inspirationshus, solceller på taget og komposttoiletter.

Men tendensen har først grebet rigtigt om sig de seneste år, understreger Christian Gade Bjerrum fra Bæredygtig Scenekunst Nu, der lige nu oplever stor interesse fra teatre over hele landet.

”De vil blandt andet gerne have hjælp til at måle deres CO2-aftryk og etablere en referenceramme for fremtidige produktioner,” siger han.

Bæredygtig Scenekunst Nus vision er, at den danske scenekunstbranche skal være den førende i verden. Men der er lang vej endnu. Flere steder i udlandet er der længe blevet stillet strikse krav til bæredygtighed ved scenekunstprojekter.

Så hvorfor er de danske teatre først gået i gang nu?

”Det er på ingen måde ment nedladende, men jeg tror, at det drejer sig om uvidenhed. De har ikke vidst, hvad de skulle stille op, eller hvor de skulle starte. Men nu går det langsomt op for dem, at det ikke længere er kunsten, man ikke kan gå på kompromis med, men naturen,” siger Christian Gade Bjerrum.

Hos Folketeatret i København, der for nylig deltog i et bæredygtighedsseminar i samarbejde med Bæredygtig Scenekunst Nu, mener direktør Kasper Wilton, at det er på tide, at den danske scenekunstbranche rykker på den grønne omstilling.

I forvejen har Folketeatret udskiftet store dele af teatrets lysressourcer til de mere miljøvenlige led-lys, indrettet en affaldssorteringscentral og skiftet hele varesortimentet ud med bæredygtige alternativer, men på sigt håber Kasper Wilton, at Folketeatret kan blive CO2-neutralt.

”Vi er blevet enige om at gøre alt, hvad vi kan (teatrene imellem, red.), og så vil vi have en venskabelig konkurrence om, hvor langt vi er nået,” siger han.

En venskabelig konkurrence, som teaterdirektør på Nørrebro Teater, Mette Wolf, der også deltog i seminariet, gerne deltager i:

”Der har været en masse ting, hvor vi har tænkt, at det kunne vi ikke ændre på, men den viden, vi har fået inden for de seneste par år, senest på seminariet, har gjort, at vi har forstået, at vi sagtens kan ændre noget i det store regnskab,” siger teaterdirektøren.

”Vi har lavet en ’bæredygtighedsvæg’, hvor besøgende såvel som medarbejdere kan hænge deres egne forslag til forbedring op. Vi printer ikke længere alle manuskripter, folk tømmer deres egne skraldespande, så de får en bedre forståelse af, hvor meget vi smider ud, og jeg italesætter vores nye strategi over for eksterne samarbejdspartnere,” svarer Mette Wolf på spørgsmålet om, hvilke konkrete initiativer der allerede er blevet iværksat.

For Christian Gade Bjerrum er det afgørende at få omsat ord og gode intentioner til konkret handling. Og her mener han, at netop Dansk Teaters og teatrenes strategi for bæredygtig omstilling har et stort potentiale:

”Når teatrene begynder at stille krav til deres egen gøren og laden, så vil det uundgåeligt også have en effekt på deres respektive samarbejdspartnere – og der er mange.”