Tegneseriesamleren anbefaler: 5 gode tegneserier

Samler og tegneserieentusiast Henrik Andreasens fem bud på tegneserier, alle bør læse

Henrik Andreasen,tegneseriesamler, med to bøger af sine favoritkunstnere. Her kan du læse om fem tegneserier, han anbefaler.
Henrik Andreasen,tegneseriesamler, med to bøger af sine favoritkunstnere. Her kan du læse om fem tegneserier, han anbefaler. Foto: Leif Tuxen.

1) Sandman. Neil Gaiman m.fl. G. Floy Studio

Neil Gaiman har med "Sandman" skabt en moderne fantasy-fortælling, hvor han bruger herskeren over drømmenes verden som omdrejningspunkt til at fortælle nogle relevante historier, der fortæller noget om verden i dag.


2) Asterios Polyp. David Mazzucchelli. Udkommer efteråret 2012 fra Aben Maler

David Mazzucchelli har været i branchen i mange år, men formår med Asterios Polyp at sætte helt nye grænser for, hvad man kan fortælle og gøre med tegneseriemediet i en historie, som har utallige lag, og som ved hver gennemlæsning afslører flere ting.


3) En dyne af sne. Craig Thompson. Fahenreit.

En murstensroman om Craig Thompsons opvækst i en meget religiøs familie og den modstand, det gav ham som spirende tegneserie tegner, samt alle de andre udfordringer der ligger i at vokse op. Man kan ikke stoppe med at læse, når man først er begyndt.


4) Hellboy. Mike Mignola. G. Floy Studio.

Mike Mignola's Hellboy er en tour de force af mytologiske eventyr med grobund i en masse forskellige folkeeventyr og med en hovedperson, der har en god sans for humor og glimt i øjet på trods af en problematisk baggrund. Har også affødt et par ganske habile filmversioner.


5) Alt af Dave McKean.

En af de mest talentfulde og nyskabende kunstnere, som tegneseriebranchen har forstret i de sidste 25 år. "Cages" er nok det mest personlige arbejde, men alle de ting han har lavet i samarbejde med Neil Gaiman kan ikke anbefales nok. Han laver også film og musik, og der er intet som tyder på, at manden har nogen begrænsninger på, hvilket medie han udfolder sit enorme talent i/på.