Tekst-tv bliver sjældent bemærket, men mediernes stille slider lever videre

Når ikke teknikken driller, så statsministeren bliver blandet med en flæskesteg, lever tekst-tv en stille tilværelse. Men hver tiende dansker bruger stadig verdens første elektroniske on demand-medie hver dag

Således ser DR Tekst-tv ud klokken lidt over 12 tirsdag den 26. april 2022.
Således ser DR Tekst-tv ud klokken lidt over 12 tirsdag den 26. april 2022. Foto: DR Tekst-tv.

For lige godt 39 år siden, den 15. maj 1983, blev en helt ny medietype indført i det danske medielandskab, som siden skulle blive meget brugt, men sjældent særlig omtalt. Når man tænker på, hvor meget historieskrivning der knytter sig til indførelsen af radio i 1925, indførelsen af fjernsyn i 1951 og åbningen af TV 2 i 1988, har tekst-tv kun i meget lille omfang kastet de store historier af sig.

I torsdags lykkedes det imidlertid de karakteristiske skærmbilleder med plads til ultrakorte nyheder på cirka 15 linjer a 40 tegn, at blive bemærket af de øvrige, mere støjende medlemmer af mediefamilien. Årsagen var den lidt uheldige, at en teknisk fejl havde fået siderne til at blande sig med hinanden. Det indebar, at en historie om statsminister Mette Frederiksens (S) besøg i Ukraine blandede sig med en kriminalhistorie om personer, der forsøgte at smugle hash i en flæskesteg.

Ved et tilfælde dannede fejl-sammenkoblingen en nogenlunde korrekt, omend mærkelig, sætning: "Mette Frederiksen er iklædt sort tøj og frossen flæskesteg, der vakte undren."

Resultatet af dette var, at DR måtte beklage "over for både statsminister, flæskesteg og berørte brugere", som redaktionschef Anders Emil Møller formulerede det. Men resultatet var også, at en af mediebilledets stille slidere, der hver dag bruges af hver tiende dansker, men alligevel kun yderst sjældent bliver bemærket, pludselig var overalt på sociale medier.

"Det er meget betegnende for tekst-tv's nyheder, at så længe de fungerer, er de der bare, Men hvis der er noget galt, så er tekst-tv pludselig på alles læber," siger Michael Oxfeldt, medieforsker ved DR Medieforskning.

Han har sammen med kollegaen Jakob Vikær Hansen forsket i forholdet imellem mediehype og mediebrug og fundet ud af, at der store forskelle på, hvad vi taler om, at vi bruger, og hvad vi rent faktisk bruger. For eksempel tales der meget mere om Instragram i offentligheden, end der reelt gøres brug af det billedbårne sociale medie, og i den modsatte ende er Mobilepay ikke længere noget, vi taler om, men noget vi allesammen har.

"De medier, der tales mest, er dem, der er som flødeskum på lagkagen. Nedenunder dette er der de basale informationer fra for eksempel dr.dk eller digitale værktøjer, der er blevet hverdag, som Mobilepay," siger Michael Oxfeldt og tilføjer:

"Tekst-tv har rykket sig lidt, siden vi første gang undersøgte hype i 2015. Dengang blev tekst-tv set af 24 procent af danskerne dagligt og havde en meget omfattende brug i forhold til hype. Brugen er faldet en hel del på grund af mange andre digitale muligheder, vi har fået, så nu er tekst-tv nede omkring index 100, det vil sige, at vi taler lige så meget eller lidt om det, som vi bruger det."


Medieforskeren sammenligner i denne sammenhæng det enkle og billige tekstmedie til tv-skærmen med en veteranbil. Da de kørte overalt, var der ingen, der vendte sig om efter dem på gaden. Nu vækker de lidt mere opsigt, for kører der virkelig stadig sådan nogle rundt?

Tekst-tv er et system, som blev opfundet af den britiske tv-station BBC i 1970'erne. På daværende tidspunkt var der intet internet og dermed heller ikke adgang til elektronisk at se nyheder på de tidspunkter og om de emner, der passede den enkelte bruger. Derfor repræsenterer tekst-tv verdens første elektroniske repræsentant for det, der på godt dansk hedder nyheder on demand.

I 1983 var der intet at komme efter på tv, hvis man var forhindret, når TV Avisen blev sendt klokken 19.30. Følte man her og nu et behov for at læse de vigtigste overskrifter fra dagens medier på sin tv-skærm, kunne man klikke sig frem til dem ved hjælp af fjernbetjeningen. På tekst-tv kunne man også tjekke sportsresultater, tv-programmer, vejrudsigter og få mange andre praktiske oplysninger.

Det er disse praktiske funktioner, mere end det er sidste nyt, der fortsat skaffer brugere til tekst-tv. Ifølge Michael Oxfeldt har tekst-tv ingen unik dækning. Det vil sige, at ingen brugere udelukkende får deres nyheder fra tekst-tv. Men især en del ældre læser stadig nyhederne, fordi tekst-tv har det, der på godt dansk kaldes usability. Det er let at bruge.

"Men tekst-tv er på retur, fordi andre digitale formater kan give meget mere, og fordi det er blevet et spørgsmål, om det overhovedet er tilgængeligt, når yngre målgrupper streamer tv til deres computer, tablet eller smartphone og slet ikke har et fjernsyn," forklarer medieforskeren.

Såvel TV 2 som TV3 har allerede nedlagt deres tekst-tv-funktion, men DR har fortsat planer om at lade formatet leve, selvom det ikke just er der, de store satsninger ligger.

"Jeg tror ikke, det sker lige med de første, men på et tidspunkt forsvinder tekst-tv på grund af den tekniske udvikling, ligesom det er sket med Frøken Klokken og andre af de elektroniske mediers dinosaurer," siger Michael Oxfeldt.