bog
Dertil kommer, at Inge Merete Gross løbende har dygtiggjort sig indenfor sjælesorg ved diverse kurser i såvel Norge som England.
Der er således ingen tvivl om, at Inge Merete Gross er endog særdeles kompetent, såvel når det gælder sjælesorg i traditionel kristelig forstand, som når det gælder den psykologibaserede terapi, der i almindelighed udøves i disse år.
Inge Merete Gross ønske er med sin bog at bringe disse to former for sjælepleje i samspil, så begge former kommer til at berige hinanden i stedet for at bekrige hinanden.
Hun går modigt linen ud. Hendes bog er at betragte som en lærebog, en guide ind i et religiøst univers, hvor målet er gennem et pædagogisk forløb at nå frem til en personlig gudserfaring, hvor man gennem et nøje fastlagt meditationsskema åbner sig stadig mere for det guddommelige.
Meditationsskemaet består af daglige øvelser hvor de stadig gentagne dele har overskrifter såsom Krop, Hørelse, Registrering af Guds Nærvær og Stilhed.
Dette skema er der for så vidt intet nyt i. Vel egentlig heller ikke i, at den læsende hele tiden bliver direkte tiltalt af forfatteren, og udspurgt om sine egne følelser og erfaringer undervejs. Det anderledes og iøjnefaldende er den måde, hvorpå Inge Merete Gross hele tiden blander eller supplerer teologi og terapi. Inge Merete Gross benytter sig, når det gælder psyko-terapien, så tydeligt af den nyeste viden inden for området, mens hun, når det gælder den teologiske del, i vidt omfang støtter sig til de klassiske kristne mystikere, frem for alt den spanske karmelitermunk Johannes af Korset (1542-1592).
Også Det Gamle Testamente har en dominerende plads i fremstillingen. Disse tekster såvel som de nytestamentlige tekster, der citeres og refereres bogen igennem, bruges rent opbyggeligt uden hensyntagen til teksternes egen kontekst eller historiske udvikling.
Måske er det heller ikke muligt at gøre andet i en bog af denne karakter, men alligevel kan det ikke undgås, at man sommetider sidder tilbage med en lidt for stærk følelse af enfoldighed, som slet ikke hænger sammen med den skarpsindighed, forfatteren i øvrigt lægger for dagen.
Træd nye spor med Gud som coach har sin store styrke i den grundlæggende sunde og livsbekræftende tone, som bogen holder fast i.
Inge Merete Ross vil gerne coache sine læsere frem mod større livsduelighed og livsglæde, også for dem, hvor det kan forekomme næsten uoverkommeligt at møde hver ny dag med glæde og taknemmelighed.
Hendes bestræbelse er omgærdet af stor troværdighed. Hun har selv været der. Hendes egen livshistorie med oplevelsen af invaliderende og livstruende sygdom og hendes egen rejse tilbage til livet og glæden er opbyggelig læsning for enhver, hvad enten man er mest til psykologi eller til teologi.