Prøv avisen

Terrængående politisk thriller

Henrik Brun: Den norske lakaj. 439 sider. 299 kroner. Forlaget Turbine. Udkommer i dag. Foto: Leif Tuxen

Udlandsredaktør Henrik Bruns anden omgang med journalisten Ketil Brandt kører kækt derudad, men undgår ikke klumper i karburatoren

Sidst vi var sammen med den kække og kvindeglade journalist Ketil Brandt var i Den danske lokkedue, hvor han nok fik klaret alle de sorte ærter, sat låg på alle de buldrende gryder og i det hele taget optrevlet ens politiske trakasserier nede i det Balkan, som åbenbart aldrig lukker og slukker for labyrintiske intriger, massemord og etniske udrensninger.

LÆS OGSÅ: En krimi kan også være lærerig

Men Ketils fandenivoldske metoder smed ham også ud i kulden på hans avis. Heldigvis for os og hans nye historie, Den norske lakaj, bliver han taget til nåde igen og genansat i sit gamle job på Dagbladet. Man sender Ketil til Holland for at skrive en artikel, men just da og meget nært og snart snært knivstikkes koldblodigt en dansk-bosnisk ung kvinde død, Ana, i en park ved højlys dag i Haag. Tilsyneladende uden motiv. Hvorfor mon var kvinden stukket af fra Silkeborg? Hvad er hendes ærinde i Nederlandene, og hvilke fortidige minder har hun mon med i sin traumatiske og muslimske bagage?

Så sporene fører atter mod Balkan og en tilsyneladende mistænkt person for drabet dræbes meget snart i Berlin. Altimens vi hastigt synkront og i kursiv på siderne følger en professionel morder, titlens norske lakaj. Mens vor seje, chevalereske, dristige drengerøvsjournalist Ketil hvirvles ind i rænker og rævekager, der strækker sig fra Haag over Berlin til Oslo, hvor knuden løses op. De fleste brikker lægges på plads i plottet. Omsider.

Thi selvom teksten er sat op i hurtige, rappe kapitler med telefaxoverskrifter a la Sarajevo, Bosnien er vi egentlig meget længe lige vidt. Selv på side 344 inde i denne her sag på små 450 sider, er handlingens uvished slående prægnant. Vi ved stadig ikke, hvad fanden den (sagen) egentlig drejer sig om, siger Ketil efter et mordattentat i Silkeborg. Okay.

Men netop derfor træder intrigen da også vande midtvejs, spinder i tomgang, som om der er klumper i karburatoren. Ja, kære læser, hvis din krimi er en bil, så er Den norske lakaj klart mere en Land Rover end en Rolls-­Royce, mere fræsende fart og larmende tempo end elegant og eksklusiv kørsel i skødesløs stilhed. Det er imidlertid også romanens force. At den leverer en hæsblæsende politisk thriller på den drivkraft, Alfred Hitchcock kaldte for en McGuffin, en udefineret, men eftertragtet viden eller genstand, som udgør selve den episke energi og drive i fortællingen. Uden at føle sig forpligtet på en stringent og nøgtern gådeopklaring eller logisk og rationel forløsning. Vejen ad hvilken simpelthen, hvor Ketil også kommer op at køre med et par kvinder; den snusfornuftige, men jordnære politikvinde Lone og så den eksotiske slovenske journalistkvinde Inez.

Det går stærkt på det meste af ruten, og nyd turen uhæmmet uden den politiske korrektheds sikkerhedsseler og psykologiske portrætkunst, fjernt fra den skandinaviske og socialrealistiske far, mor og børn-krimi. Men læn Dem ikke ud og se Dem ikke tilbage.

Bo Tao Michaëlis er lektor og litteratur- og kulturanmelder ved Politiken.